5 kommuner startede i projektet I sikre hænder i 2013 og har opnået overbevisende resultater. Der er blevet længere imellem nyopståede tryksår og alvorlige medicineringsfejl. I 2016 begyndte 13 nye kommuner i I sikre hænder.
Forbedringskataloget formidler de overordnede erfaringer fra de 5 ”gamle” kommuner, sådan at de nye kommuner har et fundament at bygge på.
Formålet med publikationen er at give ledelserne i de nye kommuner en samlet beskrivelse af de delelementer, der har virket, og som har vist sig at have betydning for forbedringsarbejdet på systemniveau.
Kataloget suppleres af en række konkrete eksempler på nye redskaber og arbejdsgange.