Mere patientsikkerhed for pengene – hvordan?

Danske eksperters vurdering af, hvilke patientsikkerhedsindsatser, der bedst kan betale sig – inspireret af en OECD-rapport om økonomien i patientsikkerhed.

Udgivelsesår:
2018

Udgivet af:
Dansk Selskab for Patientsikkerhed og VIVE
Mere patientsikkerhed for pengene – hvordan?

Bilagsfortegnelse

Bilag til rapporten Mere patientsikkerhed for pengene – hvordan?

Denne rapport belyser de økonomiske konsekvenser ved utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og ser på, hvilke indsatser rettet mod bedre patientsikkerhed, der menes at give mest værdi for pengene set i en dansk sammenhæng. Rapporten baserer sine konklusioner på en OECD-rapport, en spørgeskemaanalyse og to fokusgruppeinterviews med en række beslutningstagere i det danske sundhedsvæsen.

Rapportens analysetilgang er inspireret af en rapport fra OECD om økonomien i patientsikkerhed, ”The Economics of Patient Safety – Strengthening a value-based approach to reducing patient harm at a national level”. OECDs rapport er udført blandt eksperter i en række OECD-lande, men ikke i Danmark.

Rapporten er udført som et samarbejdsprojekt mellem VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.