Forord
I det danske sundhedsvæsen er man bekendt med mange af de største patientsikkerhedsproblematikker inden for en række behandlinger, arbejdsgange, procedurer inden for såvel den primære, sekundære og tertiære sektor. De helt store patientsikkerhedsproblematikker, som bliver indrapporteret i form af utilsigtede hændelser, er fejlmedicinering, diagnosefejl og kommunikationsfejl.
Når der i det danske sundhedsvæsen bliver lavet omlægninger fra fysiske til digitale opfølgninger på kræftområdet på ganske kort tid på grund af Corona-pandemien, er det vigtigt, at vi sørger for, at patientsikkerheden har topprioritet. Det kan være nemt at se de umiddelbare fordele af omlægningen til digital opfølgning; mindre transporttid for patienterne, mindre ventetid, mindre risiko for infektionssmitte. Det er relevant at mindske smitterisikoen både ved den aktuelle Coronapandemi, men også generelt, da mange kræftpatienter har nedsat immunforsvar. Selvom fordelene kan virke indlysende og det er fristende at fortsætte omlægningen, må det sikres, at det sker på forsvarlig og patientsikker vis.
Kendskabet til patientsikkerhedsmæssige risici ved omlægning af kræftopfølgning er minimalt. Der er lavet en række undersøgelser af patientoplevelser ved omlægning fra fysisk til digital kommunikation, men patientsikkerhed har ikke været fokus i undersøgelserne.
Med midler fra Helsefonden har vi undersøgt de patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved omlægning til digitale konsultationer med udgangspunkt i fire delmål:
- Kortlægge patientsikkerhedsmæssige risici ved omlægning af fysiske kræftopfølgninger til digital opfølgning i videnskabelig litteratur
- Belyse patient- og pårørendes erfaringer med patientsikkerhedsmæssige problemstillinger ved omlægning
- Belyse klinikers erfaring med patientsikkerhedsmæssige problemstillinger ved omlægning
- Udarbejde ideer til videreudvikling, så vi fremadrettet sikrer en patientsikker omlægning af kræftopfølgning på baggrund af punkt 1-3.
Med udgangspunkt i punkt 1-3 viser denne rapport, at der ikke kan gives et kort og entydigt svar på patientsikkerhed ved omlægning fra fysisk til digital kræftopfølgning. Der er både fordele og ulemper ved at omlægge kræftopfølgning fra fysiske konsultationer til digitale konsultationer set ud fra et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv. Oplevelsen af om digitale konsultationer er patientsikre er også forskellig alt efter, hvem du spørger og hvilke erfaringer, man har med sig. Dette ser vi både i litteraturen, ved brugerpanelsundersøgelser, interviews og ved arbejdsgangsanalyse hos klinikere.
På baggrund af denne rapports resultater og årelange erfaringer på kræftområdet og med patientsikkerhedsarbejde peger vi på en række områder, der kan arbejdes med for at sikre en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig omlægning fra fysisk til digital kræftopfølgning:
- Kommunikation
- Samarbejde og arbejdsgange
- Omsorg og nærvær
- De rette ydelser og de rette patienter på det rette tidspunkt
- Teknologi
De digitale konsultationer blev implementeret på ganske kort tid under covid-19 pandemien og denne rapport er med til at belyse hvilke områder, man skal være særlig opmærksom på for at sikre en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig omlægning fra fysisk til digital kræftopfølgning.
En stor tak til dem, der har bidraget til denne rapport; Kræftens Bekæmpelse ved Lotte Linnemann Rønfeldt, en tværfaglig gruppe af sundhedsprofessionelle fra en afdeling for kræftbehandling på et universitetshospital i Danmark samt Liv Nørregaard Skøtt og Mona Lykke von Osmanski fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
En stor tak til patienter og pårørende – uden jeres deltagelse ville denne rapport ikke have samme relevans og gennemslagskraft. Endelig skal der lyde stor tak til Helsefonden for at bidrage økonomisk til tilblivelsen af denne rapport.
Inge Kristensen
Direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed