Resumé
Rapporten undersøger, hvordan plejehjem kan sikre høj patientsikkerhed, selv når en stor andel af medarbejderne ikke har en sundhedsfaglig uddannelse.
PS! udgav i marts 2025 en kortlægning af viden om patientsikkerhedsrisici og muligheder for forbedring, afledt af en høj andel af medarbejdere uden en social- og sundhedsfaglig uddannelse i den kommunale ældrepleje. Kortlægningen fremhæver fem temaer, som er relevante i det lokale forbedringsarbejde med ikke-uddannet plejepersonale og patientsikkerhed.
Der henvises i de efterfølgende anbefalinger til kortlægningen, som kan findes her
Vi havde i projektets beskrivelse og tidlige fase to antagelser. Den første handlede om, at der er et vidensgab og dermed et behov for en systematisk uddannelsesindsats rettet mod medarbejdere med anden baggrund end sundhedsfaglig for at sikre patientsikker omsorg, pleje og behandling.
Kortlægningen fra marts 2025 synliggjorde imidlertid, at løsninger skulle findes gennem helhedstænkning med fokus på systemet frem for fokus på den enkelte medarbejder gennem en uddannelsesindsats. Den anden antagelse gik på, at der er forskel på mulighederne for at levere en uddannelsesindsats på store og små plejehjem. Denne antagelse blev mindre relevant, da fokus på baggrund af kortlægningen var mindre på uddannelse og mere på opfølgning på oplæring, opgaveafgrænsning, ledelse tæt på og adgang til information (fx gennemgang af forløb og triagemøder). I relation til dette har vi ikke fundet forskelle baseret på organisationens størrelse.
I nærværende rapport kommer vi med fire centrale anbefalinger, som ud fra en overordnet forståelsesramme for patientsikkerhed kan danne grundlag for, at kommunerne kan sikre en patientsikker pleje, behandling og omsorg med en høj andel af medarbejdere med anden baggrund end sundhedsfaglig i deres arbejdsstyrke.
Systematik, ledelse og samarbejde er nogle af de vigtigste elementer i arbejdet. Samtidig er arbejdsgange og kultur på det enkelte plejehjem afgørende for at lykkes.
De fire centrale anbefalinger er:
Kend medarbejderens arbejdsdag
Følgeskab som metode giver indblik i medarbejdernes hverdag og de opgaver, de reelt løser. Det skaber forståelse af sammenhæng mellem kompetencer, opgaver og støtte. Fokus er på systemet og arbejdsgangene – ikke på at vurdere den enkelte medarbejder. Metoden styrker patientsikkerhedskulturen og synliggør risici. Erfaringer fra Odense Kommune viste tilfældig opgavefordeling og manglende systematik i brug af observationer.
Kend kvaliteten og omfanget af oplæring
Oplæring gennemføres ofte tilfældigt og ikke altid som planlagt. Ved at kortlægge forløb får man indblik i huller, variation og uens praksis. Det giver grundlag for at forbedre oplæring, så alle får samme grundlæggende viden og kompetencer. Metoden skaber fælles refleksion og dialog om kvaliteten af oplæringen. Odense Kommune oplevede behov for mere struktur og bedre kobling mellem oplæring og opgaver.
Forstå mekanismerne for ledelse tæt på
Ledelse tæt på er afgørende for medarbejdernes tryghed, motivation og patientsikkerhed. Kalenderanalyse kan vise, hvor meget tid ledere faktisk bruger i afdelingen, og hvor der kan frigøres tid. Lederen skal være synlig, tilgængelig og give faglig sparring. Metoden understøtter en lærende kultur og psykologisk tryghed. I Odense Kommune viste analysen, at ledernes tid ofte gik til møder frem for nærvær i praksis.
Prioritér alles deltagelse i triagemøder
Tidlig opsporing af ændringer i beboernes helbred forebygger forværring og indlæggelser. Alle medarbejdere, også personale uden sundhedsfaglig uddannelse, bør inddrages i triagemøder og bidrage med hverdagsobservationer. Når observationer deles systematisk, bliver plejen mere sikker og inkluderende. Det styrker anerkendelsen af medarbejdere med ikke-sundhedsfaglig uddannelse og skaber bedre samarbejde. Erfaringer fra Odense Kommune viste, at triagemøder gav større faglighed, ligestilling og bedre opfølgning.
Disse anbefalinger er en operationalisering til at se potentialer for forbedringer i relation til temaerne fra litteraturen om med-arbejdere uden sundhedsfaglig uddannelse. De giver mulighed for at se på systemet fra forskellige perspektiver, der tilsammen giver et helhedsbillede af, hvad der fungerer godt, og hvad der har potentiale for forbedring.