Hvor man som læge på Vesterbro i København før måtte nøjes med at komme med gode råd om fordelene ved motion, sund kost og menneskelig kontakt, kan lægen nu give patienterne konkrete tilbud.
Det er blevet muligt med et nyt projekt, Social Henvisning i Vesterbro-Sydhavnen, hvor de praktiserende læger kan henvise borgere til sociale projekter og aktiviteter i lokalområdet. Det kan være tilbud i civilsamfundet eller kommunale tilbud.
Berit Enggaard Kaae og Claus Rendtorff var begge praktiserende læger på Vesterbro, da de fik ideen til projektet:
”Vi sad begge to og havde en fornemmelse af, at der var et missing link i vores arbejde. Vi kom kun så og så langt ved at udskrive medicin og henvise til ambulante behandling eller indlæggelse. Men hele den sociale dimension med dårlig ernæring, dårlig kost, ensomhed og social nød, det kunne vi ikke stille noget op imod eller hjælpe vores patienter med,” forklarer de to læger.
Området, de arbejder i, er ekstremt blandet socialt:
”Vi har folketingspolitikere og skuespillere, og vi har hjemløse og Mændenes Hjem. Vi har hele spektret. Deriblandt en stor gruppe udsatte og skrøbelige borgere, der lider af kroniske sygdomme og er i behandling med mange forskellige lægemidler. Mange af dem har samtidig sociale udfordringer og lider måske af ensomhed,” siger Claus Rendtorff.
Projektet er et samarbejde mellem praktiserende læger i Vesterbro-Sydhavn-klyngen og Ældresagen samt Frivilligcenter VSV i Sydhavnen i København. Der er 45 læger i klyngen, dækkende 83.000 patienter.
Projektet, der løber indtil udgangen af 2026, har fået penge fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet fra en pulje til bekæmpelse af ensomhed blandt ældre. Derfor er tilbuddet foreløbig kun rettet mod patienter på 60 år og derover.
Kendt fra England
Sociale henvisninger, ”social prescribing” er kendt fra England, og det danske projekt er inspireret af praksis fra den engelske by Frome. Ved konferencen om patientsikkerhed i de samlede sundhedsvæsenet i oktober kan man høre en keynote fra et andet engelsk center, der anvender sociale henvisninger, Bromley by Bow.
Det danske projekt har været under forberedelse i nogle år og startede formelt den 1. juni i år. I august lancerede projektet en hjemmeside – socialhenvisning.dk, hvor man har samlet informationer om de mange forskellige lokale tilbud om fællesskab, aktiviteter og motion.
”Foreløbig har vi ca. 30 aktive projekter, og hvis vi får yngre aldersklasser med i arbejdet, kan det blive måske dobbelt så mange,” siger Claus Rendtorff.
Det har været en stor opgave at kortlægge alle de sociale tilbud i området. Projektet har fået hjælp med mandetimer fra København Kommunes socialforvaltning og fra en studentermedhjælper tilknyttet Klyngen SydVest. Desuden har TrygFonden været med til at finansiere udviklingen af hjemmesiden.
Enestående brobygning
Før projektet var der ingen af de to læger, der kendte til de mange sociale tilbud i lokalområdet.
”Vi anede ikke, hvad der foregik ude i civilsamfundet. Vi kendte ikke de sociale tilbud eller aktører. Det, at der kommer den brobygning, det er for mig ret enestående,” siger Berit Enggaard Kaae.
Hun og Claus Rendtorff sørger for, at kollegerne i klyngen er velinformerede og trygge ved projektet:
”Vores kolleger har været virkelig positive omkring projektet og glædet sig til, at det skulle starte. Men det er også en opgave at få tankegangen implementeret i sit daglige virke. Det med at henvise til civilsamfundet er noget helt nyt, og vi må hele tiden minde hinanden om muligheden,” siger Berit Enggaard Kaae.
Undgår den løftede pegefinger
Claus Rendtorff oplever store fordele ved de nye muligheder.
”Før, når jeg havde en patient med diabetes, sagde jeg: ’Du skal sørge for at få noget motion. Gå en tur hver dag. Og du skal sørge for at få noget ordentligt at spise.’ Men det nytter ikke, for patienten får ikke taget sig sammen til motion, og med hensyn til mad bliver det pølserne fra Brugsen. Han magter ikke andet.”
”Men fordi vi har det her projekt, så kan jeg gøre noget andet, end bare at sidde med en løftet pegefinger. Jeg kan give patienten nogle konkrete tilbud.”
”Fx: I Kvarterhuset nede i Sydhavnen kan du gå ned og spise for 20 kroner hver aften. Der får du et ordentligt måltid med salat og god kost, plus at du kan sidde sammen med andre og måske lære nogen at kende. Eller vi kan tilbyde en vandregruppe, eller en fisketur,” siger Claus Rendtorff.
11-12 patienter er henvist
Ved projektets start blev der også ansat en såkaldt brobygger. Konceptet er kendt fra England, hvor alle landets praktiserende læger har tilknyttet såkaldte ”link workers”. Det er medarbejdere, der har kendskab til sociale tilbud, og som hjælper med at finde det rette tilbud til den konkrete patient.
I Vesterbro-projektet sidder brobygger Janni Hansen, der har kontor i frivilligcentret. Hun tager imod henvisninger fra de praktiserende læger. Lægerne kan via deres eget it-system skrive krypterede korrespondance-meddelelser direkte til hende, og hun kan spørge tilbage.
Sammen med projektleder Karen Skou, der er ensomhedskonsulent i Ældresagen, har brobyggeren været ude og besøge en stor del at de tilbud, der samarbejdes med.
”Det er vigtigt med den personlige kontakt, så vi får en fornemmelse af, hvad kan de kan magte på de enkelte projekter. Hvad deres profil er. Så vi kan få de henviste borgere ind de rigtige steder i projekterne,” siger Claus Rendtorff.
”Vi er for alvor startet op her i august måned, og vi har for nuværende 11-12 patienter henvist via systemet, fx til sociale aktiviteter et par gange om ugen. Det er langsomt ved at komme i omdrejninger.”
”En af de henviste patienter har meldt sig som frivillig og tager på cykelture med lokale plejehjemsbeboere. Han ville gerne gøre noget for andre.”
Det var de to læger ikke opmærksomme på fra starten. Det behøver ikke være sådan, at patienten bliver sendt et sted hen for at blive hjulpet. Løsningen kan lige så godt være, at man begynder at gøre noget for andre.
Vil gerne have de yngre med
Claus Rendtorff fortæller at projektet søger penge fra flere fonde, så også den 18-59-årige kan tilbydes sociale henvisninger.
”Det er jo vigtigt at gribe ind tidligt i folks liv med social støtte. For mennesker, der allerede forliser som unge, kan man se, at deres sygdomsprofil accelererer gennem livet. Hvis man kan stabilisere folk tidligt ved fx at få dem ind i sociale fællesskaber, og få dem til at dyrke motion og spise ordentligt, så kan vi opnå meget mere, end når vi først får dem som 60-årige,” siger Claus Rendtorff.
At begynde tidligere vil også virke som primær forebyggelse, mener Berit Enggaard Kaae:
”På den måde kan vi måske forebygge, at sygdom overhovedet opstår. Der er nogle, der mener, at ensomhed er lige så farligt som at ryge 10 cigaretter om dagen, og der er ingen tvivl om, at ensomhed giver en form for stressreaktion i kroppen, som kan bidrage til andre sygdomme,” siger hun.
Ambitioner om en varig ordning
De to læger har ambitioner om, at ordningen på længere sigt bliver etableret i mere faste rammer end bare som projekt.
”Det kræver, at vi får beskrevet, hvordan det går. Derfor er vi meget opsatte på, at det skulle være muligt at evaluere projektet undervejs og i hvert fald også til sidst. Vi har været så heldige, at forskningsenheden på Hvidovre Hospital kan se potentialet og gerne vil være med. De har lovet at være sparringspartnere og stå for evalueringen,” siger Berit Enggaard Kaae.
Evidensen for virkningen af sociale henvisninger er blandet.
”Der er mange små projekter, men de er forskelligartede og har forskellige effekter. Ved metaanalyser bliver billedet forplumret. I Frome har men lavet et studie, hvor man har vist, at antallet af indlæggelser er reduceret, og der er sket et fald i medicinforbruget. (1).
Erfaringer fra arbejdet i Frome er, at patienterne siger, at de får det bedre, fordi der er nogen, der interesserer sig og yder omsorg for dem. Der er kommet et netværk omkring dem og det gør, at de også har bedre r til at følge den øvrige behandling, som lægen har ordineret.
Evalueringen af projektet på Vesterbro er allerede under planlægning. Det bliver både med kvantitative data og interview med læger og patienter, der har været involveret i projektet. Og på længere sigt har man også ambitioner om at demonstrere, at sociale henvisninger kan spare penge for samfundet.
”Vi har talt om en fase 2, hvor vi vil lave en businesscase på projektet. En samfundsøkonomisk vurdering, så vi kan vise beslutningstagere, at der er nogle økonomiske fordele ved sociale henvisninger,” siger Claus Rendtorff.
Kildehenvisning
(1) Reducing emergency hospital admissions: a population health complex intervention of an enhanced model of primary care and compassionate communities. Julian Abel, Helen Kingston, Andrew Scally, Jenny Hartnoll, Gareth Hannam, Alexandra Thomson-Moore, Allan Kellehear. British Journal of General Practice 2018; 68 (676): e803-e810. DOI: 10.3399/bjgp18X699437
I England er der oprettet et nationalt akademi for ’social prescribing’, som begrebet hedder på engelsk. Akademiet samler den bedst tilgængelige evidens til brugere af metoden med henblik på at opnå de bedste resultater.
