Blandt de 5 keynotes på International Forum on Quality and Safety in Healthcare, der fik sin første fødsel på dansk jord den 15.-17. maj i Bella Centeret i København, var 3 af dem danske.
Vi har samlet nogle af hovedpointer fra de 3 keynotes til dig. Få svaret på, hvad man får, når man blander videnskab og politik, hvordan vi løser ulighed i sundhed og hvordan teknologi kan hjælpe med at løfte kvinders sundhed globalt.
På vagt i videnskabens og politikkens gråzone
Keynote-taler Thea Kølsen Fischer, professor og forskningschef, blev i januar 2021 udvalgt af WHO til at opspore coronapandemiens oprindelse sammen med 9 andre internationale eksperter. Som leder af det epidemiologiske team var hun i centrum for det største pres, hun nogensinde har oplevet. I sin keynote fortalte Fischer om detektivarbejdet og ledelseserfaringer fra et geopolitisk spændingsfelt.
– Hvis verden forventede, vi efter missionen kom hjem med klare beviser for, hvordan coronapandemien opstod, kan jeg godt forstå, hvorfor de var skuffede, sagde Thea Kølsen Fischer i sin keynote.
Hvad gør man, når flere anerkendte myndigheder peger på forskellige årsager til covid-19’s oprindelse? Nogen mener, at virussen opstod i en flagermus, andre at den opstod på et laboratorie.
– Fortællingen og informationerne ændrer sig konstant. Sporet bliver koldere, for hver dag der går. Som forsker er man overbevist om, at det rigtige svar er der, hvor data er. Der er data, der underbygger begge hypoteser. Vægtskålen af data vejer lidt tungere på den ene side. Men det betyder ikke, at vi helt kan afskrive den anden hypotese, fordi den komplette fortælling og datasæt stadig mangler, sagde Thea Kølsen Fischer.
Storpolitiske interesser forstyrrer det videnskabelige fokus, og under missionen gik der politik i efterforskningen – og i forskningen.
– Hvad sker der, når man blander videnskab og politik? Så får du politik. Er der et lys i enden af den pandemiske tunnel? Vi kæmper stadig om fortællingen og data. I mellemtiden er vi nu oppe på 7 millioner dødsfald, der nok snarere er 20 millioner, og arbejdet hos WHO fortsætter, og det virker som om, at tunnelen bliver længere og længere. Pandemien hersker stadig, og det er kun ved hjælp af vacciner og nye behandlinger, at verden kan slå igen. Men vi kan kun slå igen, hvis vi alle har adgang til vaccinen og behandling.
Ifølge Thea Kølsen Fischer er der ingen tid at spilde. Vi ved fra historien, at pandemier opstår ofte – omkring 2-3 gange hvert århundrede. En af disse har en tendens til at være meget alvorlig. Og hun anser ikke covid-19 for at være den slemme.
– Hvert land skal arbejde på at styrke deres pandemiske beredskab, og det skal være en høj prioritet at hjælpe lande, der ikke har en pandemisk beredskabsplan, opfordrede Fischer.
Thea Kølsen Fischer er professor i virusepidemier og infektioner ved Københavns Universitet, forskningschef ved Nordsjælland Hospital og med i Scientific Advisory Group on Pandemic Origin, det rådgivende ekspertråd til WHO’s direktion ift. opsporing af fremtidige pandemier – i daglig tale bedre kendt som SAGO.
Læs også: Dansk virusdetektiv på overarbejde i Wuhan: – Det overgår alt, jeg har prøvet
Hvem har nøglerne til at låse op for lighed i sundhed?
Annemarie Zacho-Broe og Karen Ingerslev fra den landsdækkende NGO Social Sundhed holdt keynote om deres arbejde for at skabe større social lighed i sundhed.
I dag har socialt udsatte markant dårligere sundhed og trivsel end befolkningen generelt, og socialt udsatte dør i gennemsnit ca. 20 år før andre i befolkningen. Det er Social Sundhed sat i verden for at gøre noget konkret ved. De ledsager socialt udsatte til deres aftaler i sundhedsvæsenet, uddanner morgendagens sundhedsprofessionelle og indgår i stærke offentlige og private partnerskaber. Social Sundhed modtog Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris 2022.
– Vi bliver nødt til at gøre noget, og der er stor mening i at gøre noget. Vi kan forkorte sygdommes varighed, forkorte sygehusindlæggelser, forebygge no-shows og få et bedre resultat af behandlingen. Fordelene er på alle niveauer: det individuelle, for organisationen og for samfundet, sagde Karen Ingerslev.
Det er vigtigt at huske de sårbare uden pårørende, dem der har svært ved at finde deres vej, dem der oplever psykisk sygdom, sårbarhed og barrierer i mødet med sundhedsvæsenet, og dem der aldrig dukker op.
– Vi har et fælles ansvar for at hjælpe disse mennesker med at få et bedre liv. Det er måske deres eneste mulighed for at få hjælp af sundhedsvæsenet. Vi skal sænke dørtærsklen til sundhedsvæsnet, så flere kan få adgang til behandling. Få dem tættere på jer og lyt til dem – det er nøglen til at bekæmpe ulighed i sundhed, sagde Annemarie Zacho-Broe.
Social Sundhed listede deres hovedpointer op i keynoten om ulighed i sundhed:
- Lavtærskeltjenester i et specialiseret sundhedsvæsen
- Større udfordringer i sundhedsvæsenet kræver fælles og bæredygtige løsninger på tværs af samfundet, det betyder ikke nødvendigvis komplekse tjenester og løsninger
- Større social lighed i sundhed kræver relationel og organisatorisk kapacitetsopbygning i sundhedsvæsenet
- Civilsamfundet spænder over de organisatoriske grænser i sundhedsvæsenet sammen med de patienter, der er sårbare, som oplever komplekse forløb, og som ofte går tabt.
Derudover ønsker Social Sundhed at aflive to myter: at civilsamfundet og NGO’er er flygtige og derfor ikke ansvarlige partnere. Og at NGO’er stjæler arbejde fra den sundhedsprofessionelle arbejdsstyrke.
Hvordan teknologi kan hjælpe med at fremme kvinders sundhed globalt
– Teknologi er ikke en magisk kugle, men når vi anvender den på en intelligent måde, kan den gøre en kæmpe forskel i at opbygge mere sikre sundhedsydelser af højere kvalitet til kvinder i fattige og skrøbelige omgivelser, lød hovedbudskabet fra Maternity Foundations administrerende direktør Anna Frellsen i sin keynote.
Anna Frellsen fortalte om Maternity Foundations rejse fra at være en mindre organisation i det vestlige Etiopien til at blive en global aktør inden for mødres og nyfødtes sundhed ved at opskalere det digitale værktøj ”Safe Delivery App”, som er nået ud til mere end 300.000 sundhedspersonale i 40 lande.
For i Danmark er den gravide og pårørende glade for barnet i vente, men i andre lande giver det også en følelse af frygt – en frygt for at miste den gravide under fødslen. Hvis ikke vi gør noget, risikerer vi mere end 1 million kvinders død i 2030, ifølge Frellsen.
– Nogle af disse dødsfald kan undgås med grundlæggende pleje. Problemet er, at kvaliteten af plejen er dårlig. Mange dør på baggrund af kvaliteten af plejen, sagde Anna Frellsen.
Maternity Foundation træner sygeplejersker og jordemødre i grundlæggende pleje, hvilket har gjort dem mere selvsikre og dygtige. Det har givet dem en tryghed at vide, at hvis de er i tvivl, kan de kigge i appen.
– Vi skal styrke kvaliteten af plejen. Vi skal træne sygeplejersker og jordemødre i grundlæggende pleje, så kvaliteten kan højnes. Vi skal have læring ud til disse medarbejdere. Det er vigtigt, at vi træner dem i at bruge appen, for ellers bliver den ikke brugt.
Næsten 80 % af verdens befolkning er smartphonebrugere, og derfor mener Maternity Foundation ikke, at teknologien er en barriere.
