Stort projekt i Sverige skal forebygge skader som følge af fejldiagnoser

”Trygga Råd” er den svenske version af kommunikationsværktøjet Safety Netting, og det afprøves aktuelt i et stort forsknings- og implementeringsprojekt i almen praksis og på akutklinikker i Sverige. Det anvendes i situationer, hvor patienten sendes hjem efter konsultation med lægen.

”Det er et værktøj, der gør, at lægen er tryg ved at sende patienten hjem, og omvendt at patienten er tryg ved at tage hjem,” siger Rita Fernholm. Hun er speciallæge i almen medicin og leder den forskergruppe, der står for afprøvningen.

Trygga Råd indebærer, at lægen taler åbent med patienten om, at der kan være en vis usikkerhed forbundet med den diagnostiske proces. At lægen forklarer patienten om det forventede forløb efter konsultationen, og at patienten informeres om faresignaler, fx feber, smerter eller lignende, og hvornår og hvor patienten skal henvende sig, hvis faresignaler opstår.

”Trygga Råd understøtter, at både læge og patient kan afslutte mødet med en tryg fornemmelse. Patienten ved, hvornår han eller hun trygt kan blive hjemme, og hvornår og hvor han eller hun skal at opsøge sundhedsvæsenet igen, hvis forløbet ikke bliver som forventet. På den måde mindskes risikoen for, at patienten skades på grund af forsinket diagnostik, hvis nu den første diagnose viser sig at være forkert,” siger Rita Fernholm.

Læs også artikel af Rita Fernholm i det svenske Läkartidningen: “Säker primärvård och vård av våra äldre – ett patientperspektiv”

Hun har de senere år været med til at gennemføre en række individuelle interview og  fokusgruppeinterview (1,2) for at klarlægge, hvad der skal til for at få Safety Netting til at fungere i hverdagen. På baggrund af erfaringerne herfra har forskergruppen udviklet en pakke bestående af en webuddannelse og en række støttematerialer, som nu afprøves i et omfattende projekt. Der deltager 14 aktive vårdcentraler + 11 kontoller, 4 aktive närakutter + 2 kontroller, og en aktiv hospitals-akutmodtagelse + en kontrol.

Webuddannelse afprøves

Webuddannelse varer 30-40 minutter og omfatter videoer, hvor den første viser et møde mellem en læge og en patient, en teenagepige med ondt i hovedet. Konsultationen er medicinsk korrekt, men man taler ikke om patientens bekymring, man afstemmer ikke en fælles forståelse osv.

Efter den første video kommer en sektion med teori om Trygga Råd og derefter film nummer to, der viser den samme konsultation, men nu med kommunikation efter Trygga Råd-principperne.

I forbindelse med filmene lægges der op til refleksion med spørgsmål, der kan besvares individuelt eller diskuteres i grupper. Fx, hvad savnede man ved den første konsultation? Hvad var forskellen mellem de to konsultationer? Det kan godt være, at Trygga Råd kræver lidt ekstra tid, men til gengæld er patienten godt rustet til at træffe de rigtige beslutninger derhjemme.

Webprogrammet indgår i en pakke med en række øvrige materialer, fx lommekort til lægerne og en folder, der kan udleveres til patienter. I den elektroniske journal er indført nye rubrikker, hvor der kan skrives informationer i relation til Trygga Råd, fx hvad der er sagt til patienten om forventet forløb, ”Förväntat förlopp”, og hvornår patienten eventuelt skal søge hjælp, ”Kontakta vården om”.

Implementering og forskning

”Vi har været ude og besøge de deltagende enheder, gennemgået uddannelsen og uddelt materialer. Uddannelsen er rettet til læger og andre sundhedsprofessionelle, og nogle steder har vi også inddraget det samlede personale. Det er et stort implementeringsarbejde, der skal forbedre praksis, samtidig med, at vi forsker på det,” siger Rita Fernholm.

Alle aktive enheder indbydes til et Teams-møde en gang om måneden. Hvad går godt, og hvad er med til at hindre implementeringen? Og man kan lokalt følge statistik på anvendelsen af rubrikkerne i den elektroniske journal, som udtryk for, om Trygga Råd har været anvendt.

Forventet forløb

Der er udgivet et katalog, hvor forventet forløb for en række almindelige sygdomme er beskrevet, samt hvad man som læge kan sige om, hvor og i hvilke situationer patienten skal henvende sig igen.

For fx cystit (blærebetændelse):

Forventet forløb: symptomfri i løbet af 2-3 døgn.

Kontakt sundhedsvæsenet: Ring til vårdcentralen, hvis symptomer vedvarer efter 3 døgn, hvis du får feber over 38 grader eller hvis du får smerter i ryggen.

”Her kan man hente inspiration til, hvad der kan siges til patienten. Og selv om diagnosen er uklar, fx mavesmerter af ukendt oprindelse, så vil der stadig være et forventet forløb, som man kan orientere patienten om, fx kontakt lægen, hvis du får feber, eller hvis smerterne bliver værre,” siger Rita Fernholm.

15.000 patienter

Der udsendes elektroniske spørgeskemaer til patienterne, som de kan svare på, efter at de er kommet hjem. Var det fx let at forstå lægens forklaring? Har jeg tjek på næste skridt i min behandling? Osv.

”Vi har allerede 15.000 patienter, som har svaret på spørgeskemaet. De kan også krydse af, om de vil være villige til at svare på opfølgende spørgeskema 6 måneder senere? Her bliver de blandt andet spurgt, om der havde været brug for opfølgning efter det akutte besøg, og om de havde oplevet at få e forkert diagnose. Desuden spørger vi, om vi må få deres personnummer, så vi kan følge deres journaldata fra tre måneder før til 12 måneder efter den akutte kontakt. Det giver os et enormt materiale, som vi kan følge over tid,” siger Rita Fernholm.

Projektet fortsætter dataindsamlingen frem til nytår, hvorefter man kan begynde at kigge på resultaterne.