Jeg har en arbejdsskade: Hver gang jeg er i kontakt sundhedsvæsenet som patient eller pårørende kribler det i mine fingre for at forbedre systemet. Et tilbagevendende møde er mammografiscreening hver andet år. I dag må man vente op til 14 dage på svar, og som der står i indkaldelsen, er det helt naturligt at være bekymret i ventetiden. Nutidens teknologi betyder, at det sagtens kan lade sig gøre at give svar samme dag, hvis blot klinikken indretter sine arbejdsgange til det. Tænk hvis man som patient kunne gå til undersøgelse og få svar i en samlet proces!
Sundhedsvæsenet er trægt, når der skal laves forandringer, og selv om medarbejderne forsøger at indrette systemet bedst muligt for patienterne, er der ofte tale om småjusteringer fremfor gennemgribende systemændringer. Sundhedspersonalet har travlt og synes måske ikke, at der er tid til andet end at lappe på de værste problemer.
Heldigvis har vi også modige initiativer, som viser vejen. For eksempel det mobile laboratorium, der kører i Roskilde og Køge kommune, som ikke bare tager blodprøver i borgerens hjem, men også laver analyser på stedet. Og det åbne røntgenambulatorium på Sygehus Lillebælt, hvor patienter kan komme ind og få taget røntgenbilleder, uden at de har bestilt tid. For røntgen af lungerne er der fx åbent en time hver morgen, og patienterne kan få svar gennem deres egen læge samme dag efter kl. 12.
Jeg synes, at begge eksempler viser, hvordan man har brudt med vanetænkningen og fundet en helt ny måde at gøre tingene på. Der er et kæmpe potentiale for forbedringer i sundhedsvæsenet, hvis vi kan gøre ligesådan i andre sammenhænge. En af forudsætningerne er at sundhedsvæsenet vil dele noget af magten med brugerne.
Justeringer eller gennemgribende ændringer
Vil man forbedre systemet, er det nødvendigt at gennemføre ændringer, og disse ændringer kan have større eller mindre gennemslagskraft. Inden for forbedringskundskab er der en række metoder til robuste forbedringer, og begreberne 1. og 2. ordens ændringer er værd at kigge nærmere på. Man taler om 1. ordens ændringer, som er de løbende justeringer og lappeløsninger, der er nødvendige for at opretholde det nuværende system. Det kan fx være, at man sender indkaldelser ud til patienterne elektronisk i stedet for pr. brev. En ændring, der er nødvendig pga. den teknologiske udvikling, men hvor der ikke sker nogen fundamental forandring. Det er stadig sygehuset, der sender informationer ud til patienterne.
2. ordens ændringer er noget, der har mere fundamentale konsekvenser. Patientstyret tidsbestilling er fx blevet muligt nogle steder i sundhedsvæsenet, og den er et godt eksempel på en forandring, som bryder med de sædvanlige mønstre og har fundamental effekt. Her kan patienterne i ro og mag sidde derhjemme og booke den tid, der passer bedst kalenderen. Når patienterne selv aktivt kan vælge tid er rollefordelingen mellem borger og sundhedsvæsen grundlæggende forandret. Sundhedsvæsenet har afgivet (en lille del af) sin magt og overladt den til patienterne. Hvis man har succes med en 2. ordens forandring, er der god chance for, at forbedringen er varig og robust. Når man som kunde eller patient selv booker sin tid, er der fx nok mindre risiko for, at man udebliver eller er nødt til at ændre eller aflyse.
At fremme den kreative tænkning
2. ordens ændringer kræver, at man bryder med de sædvanlige tankemønstre. Den maltesiske psykolog Edward de Bono har udviklet en række redskaber, der kan hjælpe til mere kreativ tænkning. Hans og en række andre metoder til at tænke kreativt er beskrevet i bogen ”Thinking Differently”, der er udgivet af det britiske sundhedsvæsen NHS (1). Bogen er også oversat til dansk (2).
Edward de Bono er ophavsmand til begrebet lateral tænkning. Hans tese er, at der i hjernen er dannet mentale dale, som vores tanker normalt vil strømme igennem. For at tænke kreativt må hjernen springe mellem forskellige strømme, og disse spring kan fremmes ved hjælp af forskellige teknikker. De Bono er fx kendt for metoden ”De seks tænkehatte”, hvor man dirigerer tankerne i bestemte retninger. Og der findes mange andre teknikker til at fremme den kreative tænkeproces.
Hvis man vil forstå, hvad forskellige perspektiver betyder, er det en nem øvelse, næste gang du står ved en fodgængerovergang at forestille dig, at du er en svagtseende ældre mand med stok, en mor med en barnevogn og en tre-årig i hånden, eller en forretningsmand, der er ved at komme for sent til et møde. Hvordan ser du trafikken, og hvad er den mest sikre måde at komme over vejen? Du kan også opleve dit hospital enten liggende i en seng eller på løbehjul – hvad ser patienter, og hvad ser lægen? Vi kan enten bruge denne slags øvelser eller have patienter og borgere med i maskinrummet, hvis vi virkelig vil forbedre sundhedsvæsenet.
Nu er der snart gået et par år, siden jeg sidst var på mammografiklinikken. Efter mit sidste besøg skrev jeg en mail til lederen af den klinik, hvor jeg plejer at komme, og kom med en række forslag til, hvordan processerne kunne blive mere hensigtsmæssige fra en patients synspunkt. Nu er det snart tid til at blive screenet igen, og jeg er spændt på, om der er noget i klinikkens arbejdsgange, der har forandret sig siden sidst. Ellers er jeg bange for at min arbejdsskade endnu engang får en akut opblussen!
- Thinking Differently, NHS Improvement.
https://improvement.nhs.uk/resources/thinking-differently/ - Tænk Anderledes, udgivet af Defactum, Region Midtjylland
http://defactum.dk/publikationer/showPublication?publicationId=429&pageId=309986
