Forskellige former for tjeklister er blandt de redskaber, der er afprøvet for at styrke den diagnostiske sikkerhed. Men effekten af tjeklister, der har til formål at forebygge diagnosefejl, er tvivlsom, viser en rapport, der for nylig er offentliggjort af det amerikanske Agency for Healthcare Research and Quality.
Der findes to principielt forskellige typer af tjeklister, som begge har til formål at styrke den diagnostiske proces. Der er den indholdsspecifikke tjekliste, der støtter klinikeren med relevant viden, fx en liste med differentialdiagnoser for et specifikt symptom. Og den procesrelaterede tjekliste med spørgsmål, der har til formål at forebygge kognitive fejl, såsom fixeringsfejl, anchoring og overconfidence, med typiske spørgsmål som: ”Hvad kunne det ellers være?”, ”Er der noget, der ikke passer? samt tid til time out.
Ved afprøvninger har der imidlertid ikke kunnet påvises nogen overbevisende effekt af tjeklisterne, især de procesrelaterede tjeklister synes ikke at være til hjælp, og det kan virke mærkeligt, da tjeklister andre i andre sammenhænge i sundhedsvæsenet bliver brugt med stor succes, fx Sikker Kirurgi Tjeklisten.
Men hvor tjeklister i andre sammenhænge rummer en række trin, der skal udføres (execution), er de diagnostiske tjeklister anderledes, idet de mere relaterer sig til en planlægningsfase (planning), lyder argumentet fra forfatterne til rapporten, nå de forklarer den tvivlsomme effekt.
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
Evidence on Use of Clinical Reasoning Checklists for Diagnostic Error Reduction
