Uddannelser

Gør en forskel, og skab forbedringer og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet med PS!mproves uddannelser og kurser.

Vil du have flere redskaber i din værktøjskasse, så du kan højne din faglighed og gøre en endnu større forskel for patienter og borgere ved at skabe markante forbedringer i sundhedsvæsenet? Brænder du for at forbedre patientsikkerheden, ligesom vi gør, så lad os hjælpe hinanden!

Vi hjælper dig med at få redskaberne, så dit arbejde bliver smartere, mere systematisk og databaseret. Og du hjælper os ved at bruge dine nyvundne evner i dit allerede gode arbejde.

Siden 2013 har PS!mprove uddannet over 780 forbedringsagenter. Du kan også uddanne dig til forbedringscoach, lære at håndtere flow eller få metoden FRAM i din værktøjskasse.

Tusind tak for jeres virkeligt gode undervisning – den virker så godt på mig, fordi I forstår at trække principperne og pointerne ud ad noget, der ellers kunne være kompliceret og datatungt.

Tina Fischer, chefkonsulent og tidl. kursist på flow-kurset

I have not failed… 10.000 times. I found 10.000 ways not to do it! Uddannelsen har givet mig den viden og forståelse, der skal til i forhold til at vælge, igangsætte, implementere og fastholde nye fremtidige projekter.

Sarah Bodekær Hansen, specialsygeplejerske og forbedringsagent

Forbedringsmetoder og patientsikkerhedsværktøjskasse

Find nye redskaber til din patientsikkerhedsværktøjskasse, læs om de vigtigste emner inden for patientsikkerhed og find metoder, I kan bruge på jeres forbedringsrejse.

Vi har samlet det hele under Viden og læring. Her finder du også publikationer, lærebøger og netværk.

Virtuelle kurser i Forbedringsmodellen

Opbyg kompetencer hjemmefra

Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet er Forbedringsmodellen. Med den udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer personalet – i den daglige kontakt med borgere og patienter – idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.

Med de 2 virtuelle kurser om Forbedringsmodellen kan du allerede nu få flere redskaber i din forbedringsværktøjskasse. Med kurserne får du hjælp til at opbygge dine kompetencer og dit kendskab til forbedringsmetoder, og på den måde kan du understøtte det lokale forbedringsarbejde.

E-læringskursus til dig i en region

Kurset består af 7 lektioner, hvor du bliver introduceret til Forbedringsmodellen. Forud for hver lektion kan du afprøve din viden i en quiz. Det tager som udgangspunkt mellem 20 og 30 minutter at gennemføre hver lektion.

E-læringskurset henvender sig til alle, således at alle medarbejdere har mulighed for at få kendskab til de grundlæggende principper bag Forbedringsmodellen og kan deltage i det kliniknære forbedringsarbejde.

Find kurset på forbedringsmodellen.dk

Advisory Board

Vores uddannelser skal have højeste kvalitet

For at fastholde det høje niveau i vores uddannelser og udbygge porteføljen, får vi rådgivning og input fra et unikt sammensat Advisory Board. Det gør vi, så vi fortsat bidrager til at opbygge kapacitet i forbedringsmetoder og styrke kompetencer til at forbedre patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer.

Advisory Boardet medvirker til at sætte ramme og retning i forhold til relevans og ambitioner, som afspejler behov, ønsker og forventninger hos kursister og deres arbejdsgivere. Medlemmerne er udpeget, så de samlet kan bidrage med vinkler fra forskellige aftagere og sektorer og med erfaring og ekspertviden i forbedringsmetoder.

Ved udviklingen af nye og eksisterende uddannelser bliver Advisory Boardet inddraget. Det giver også rådgivning og sparring om andre spørgsmål, der drejer sig om uddannelsesområdet.