Den 1. januar 2024 markerede 20-året for ikrafttrædelsen af verdens første lov om patientsikkerhed, som blev vedtaget af Folketinget den 10. juni 2003.
– Begrebet patientsikkerhed opstod for alvor der. Hvis du går tilbage til sidste årtusind, var ordet patientsikkerhed ikke noget, der fandtes. Så talte man måske om kvalitet. Man tænkte ikke, at sundhedsvæsenet skadede patienter. Man tænkte nok, at der kunne opstå fejl, fortæller vicedirektør i PS! Vibeke Rischel.
Loven har gjort, at begrebet patientsikkerhed er kommet til at fylde meget mere, end det gjorde for 20 år siden. De første år af selskabets eksistens undersøgte PS!, hvor mange gange ordet patientsikkerhed optrådte i medierne, fordi det i begyndelsen var en sjældenhed. Hen af vejen eksploderede antallet af omtaler af begrebet, og det gav ikke længere mening at følge udviklingen.
– Nu siger alle det jo. Hvis du hører nogle af de faglige organisationer, der skal argumentere for et synspunkt, så siger de altid, at det går ud over patientsikkerheden – det er ligesom blevet det argument, man bruger nu, siger Rischel.
Læs også: Rapporteringspligten ændres og bliver ens for alle – vigtigt fortsat at sikre læring
En væsentlig udvidelse fulgte i 2010, hvor loven også blev udvidet til at omfatte den kommunale sundhedssektor, praksissektoren, apotekersektoren og det præhospitale område.
Siden 2011 har patienter og pårørende haft mulighed for at indrapportere frivilligt, hvilket yderligere har styrket lovens målsætning om at fremme åbenhed, gennemsigtighed og kontinuerlig forbedring inden for sundhedsvæsenet.
Læs om Patientsikkerhedsloven på retsinformation.dk
Samme antal utilsigtede hændelser i dag som for 20 år siden
Hvis vi sammenligner antallet af skadede i sundhedsvæsenet for 20 år siden, vil antallet være nogenlunde det samme som i dag på cirka 10 %, fortæller Vibeke Rischel og begrunder hvorfor:
– Årsagen til det er, at vores tolerance for, hvad vi synes, der går galt, er blevet flyttet enormt meget. Det, som vi før kaldte et hændeligt uheld eller komplikation, ser vi nu som en skade, siger Rischel og fortsætter:
– I den tidligere rapport om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet i Danmark var tryksår ikke med. Der tænkte man, at det bare er noget, patienter får. Og det er ikke noget, vi kan gøre noget ved. I dag ved vi, at det er noget, man kan forebygge. Nu har vi plejehjem, hvor de ikke har haft tryksår i flere år.
Grænsen for, hvad vi betragter som en skade, flytter sig hele tiden. Og det skyldes loven, for da den kom, fik man en forpligtigelse til at arbejde patientsikkerhed.
Patientsikkerhed skal være på ledernes dagsorden
Selvom loven har skubbet patientsikkerheden i den rigtige retningen, har den ikke formået at være med til at understøtte, at vi har fået etableret et stærkt lærende system.
– Kernen til at få antallet af utilsigtede hændelser reduceret er, at patientsikkerhed skal være en ledelsesopgave. Hvis vi ser på de bedste systemer i verden, så sidder deres direktør og siger: Det skal være sikkert at være patient her. Der sidder direktøren ikke og siger: Jeg skal have pengekassen til at hænge sammen, og jeg skal have produktionen til at hænge sammen, siger Rischel og slutter:
– Det er måske noget af det, vi ikke har opnået i Danmark endnu – at få ejerskabet ledelsesmæssigt.
