Dette indlæg er oprindeligt bragt i Kommunal Sundhed. Efter aftale bringes det i sin fulde længde her.
15 %. Så stor en andel af sundhedsvæsenets udgifter går ifølge OECD til at håndtere fejl, spild og skader. 15 % af alt, vi bruger på sundhed, går altså ikke til behandling, pleje eller forebyggelse – men til at rette op på det, der gik galt.
I denne tid er der stort fokus på at reformere sundhedsvæsenet og ældreplejen. Der er også et fokus på ‘Vælg klogt’, som handler om at afskaffe undersøgelser og indsatser, der ikke giver værdi. Men vi skal også arbejde klogt!
Og det handler om tre p’er: patientsikkerhed, og penge og personale.
Mange kommuner og regioner mærker presset: små ungdomsårgange, højt frafald på uddannelserne og et stigende antal kolleger, der søger væk fra sundhedsvæsenet.
Udfordringerne er komplekse. De kræver ikke hurtige fix, men kloge, sammenhængende indsatser, der både styrker patientsikkerheden, frigør ressourcer og fastholder personale.
Små, men mange forstyrrelser
Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune, Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Kommune viste i sin tid tydeligt sammenhængen: Informationer eller undersøgelser, der går tabt og skal gentages eller resulterer i forsinkelser og gentagelser, telefonopkald, frustrationer osv. og involverer fagpersoner på tværs af fagligheder og sektorer.
Og når personalet samtidig oplever, at it-udstyr ikke virker, dokumentationen driller, eller arbejdsredskaber mangler, så vokser frustrationen. Små, men mange forstyrrelser, der fjerner fokus fra kerneopgaven.
Det er ikke bare dårlig patientsikkerhed. Det er spild – af både tid, kræfter og motivation.
Når man taler om at reducere spild og bureaukrati, peges der ofte på struktur og prioritering af opgaver. Det er uhyre vigtigt, men vi må ikke glemme at fokusere på processer.
Det er gennem processerne, vi skaber resultater. Gode processer sikrer, at beslutninger bliver ført ud i livet, at forbedringer bliver forankret, og at medarbejdere oplever mening i forandringerne.
Robuste processer
Alt for ofte bliver implementering overladt til driften, uden ressourcer eller tid til at gøre det ordentligt. Men robust implementering kræver afprøvning, dialog og ejerskab på tværs af fagligheder og døgnets timer.
Når vi skal reducere spild og samtidig sikre, at ældreplejen og sundhedsvæsenet er et sted, folk har lyst til at arbejde, skal vi turde investere i implementering og forbedringskompetencer.
Det gælder, uanset om det handler om tværsektorielle aftaler, nye hospitaler eller nye digitale løsninger.
Robuste processer skaber kvalitet, arbejdsglæde og bedre ressourceudnyttelse.
Kort sagt: Hvis vi vil løse udfordringerne med både patientsikkerhed, penge og personale, skal vi ikke løbe hurtigere. Vi skal arbejde klogere.
