Viden, fokus og tværfaglighed er nøgleord i Frederiksberg Kommunes indsats for at gøre kål på underernæring og uplanlagt vægttab hos de ældste borgere.
I alt har 14 enheder i Frederiksberg Kommune deltaget i ernæringsprojektet, som nu er nået til vejs ende. Selvom ernæringsprojektet er slut, fortsætter kommunen med initiativerne og metoderne, som de har fået igennem projektet. På Plejehjemmet Kastanjehaven har ernæringsprojektet skabt et fællesskab blandt medarbejderne.
– Hele huset har haft noget at være fælles om. Normalt har køkkenet ikke så meget med personalet at gøre. Det føles lidt som at have en fælles mission, siger Karina Rubin, der er mad- og måltidskoordinator på Plejehjemmet Kastanjehaven.
Det er så vigtigt, at vi fortsat arbejder tværfagligt. Vi kan noget forskelligt, og vi har forskelligt fokus, og derfor bliver resultatet bedre, når vi samarbejder på tværs af fagene.
-Karina Rubin, mad- og måltidskoordinator, Plejehjemmet Kastanjehaven
Og hos det udkørende personale i Frederiksberg Hjemmepleje gruppe 23 mærker teamleder Jeannette Flatau en forskel blandt sine medarbejdere efter ernæringsprojektet.
– At se deres engagement og udvikling er præmien for mig. Det er fantastisk at se, hvor meget de har taget det til sig, siger Jeannette Flatau.
Kræsen for mellemmåltider i køleskab
I Frederiksberg Kommune har flere plejehjem indført kræsekøleskabe med mellemmåltider eller på anden måde sat fokus på tilbud om rette mellemmåltider til småtspisende borgere. Køkkenet på Plejehjemmet Kastanjehaven udvikler løbende nye mellemmåltider til kræsekøleskabet, så borgerne har mulighed for at supplere de øvrige måltider og få måltider på skæve tidspunkter.
– Det har haft en rigtig god effekt, når vi skal nøde vores borgere med ekstra mad og kalorier, fordi udvalget er så stort og varieret, siger Serap Hamid, der arbejder som social- og sundhedsassistent i Plejehjemmet Kastanjehavens team 2.
Så god effekt, at antallet af bestillinger på proteindrikke er steget fra 8 i uge 44 i år 2019 til 150 året efter i samme uge. Udover viden om ernæring har samarbejdet mellem køkkenet og social- og sundhedsassistenterne- og -hjælperne betydning for borgernes indtag af ekstra kalorier.
– Vi samarbejder mere med køkkenet. Er der nogle af vores beboere, der ikke kan lide smagen af proteindrikke, så er de gode til at lave nye smage. Vi haft beboere med udfordringer med at spise som synkebesvær, så laver de helt nye måltider til de beboere, siger Serap Hamid.
Køkkenet har blandt andet udviklet en proteindrik, som smager af kaffe, og den er yderst populær blandt beboerne.
Viden og fokus skaber resultater
Med ernæringsprojektet har Frederiksberg Kommune ikke kun fået fokus på borgernes indtag af mad, men også på at de bliver vejet regelmæssigt. En viden om og et fokus på vejning, har fået flere borgere op på vægten. Både hjemmeplejen og plejehjemmene har fået én fælles erfaring.
– Det er vigtigt, at man får forklaret den her opgave til medarbejderne, for det skal ikke være en pisk, man står med, men en gulerod. De skal forstå meningen, og at det gør en forskel for borgeren, siger teamleder i hjemmeplejen Jeannette Flatau.
Den erfaring har de også fået på Plejehjemmet Kastanjehaven.
– Vi kan se nødvendigheden af at få vejet beboerne, og hvor vigtigt det er, at borgerne ikke taber sig, for så bliver de mere syge end højst nødvendigt. Når vi snakker om vejning til møderne, kommer det ind under huden. Med fokusset er det blevet naturligt, at nu gør vi det bare, siger Serap Hamid.
Det har været en lang proces at finde den rigtige arbejdsgang for medarbejderne, så opgaven med at veje borgerne bliver løst hver gang.
– Der var hul igennem for os, da vi havde fået sat fokustavler på kontoret med problemstillinger om borgere, hvor der nedenunder hænger muleposer med vægte i. Det at synliggøre opgaven ved at synliggøre vægten. Det har været et boost. Og så at holde fokusset hele tiden på møderne, siger Jeannette Flatau.
– Jeg er rigtig stolt af, at mine kollegaer og jeg nu får vejet alle beboere, får lavet EVS’er og får borgere op i vægt. Vi har været rigtig gode til det. Fra næsten ikke at veje beboere vejer vi nu alle beboere. Det er en stor succes for os, siger Serap Hamid.
En tværfaglig fremtid
Arbejdet med ernæring er langt fra slut, og det er det tværfaglige samarbejde heller ikke.
– Det er så vigtigt, at vi fortsat arbejder tværfagligt. Vi kan noget forskelligt, og vi har forskelligt fokus, og derfor bliver resultatet bedre, når vi samarbejder på tværs af fagene, siger Karina Rubin.
Kommunens tværfaglige ernæringsteam har mødtes jævnligt og evalueret. Ved at have forskellige fagligheder med har indsatsen foregået på alle niveauer i hjemmeplejen og på plejehjemmene.
– Vi bliver ved med at arbejde med det tværfagligt, for det er en fast del af vores dagligdag. Hver dag til møderne er ernæring og vejning en del af det, så der handles på de observationer, der er gjort, siger Jeannette Flatau.
– Og så gør det ikke noget for motivationen, at vi bliver nævnt som forgangsgruppe, og at det gode arbejde, vi har gjort, nu bliver bredt ud til flere i kommunen. Det giver stolthed hos medarbejderne, for så tænker de: Det har jeg været med til, siger Jeannette Flatau.
