Paretoanalyse – indsaml data og forstå årsager

Det er vigtigt at forstå det nuværende system, inden I går i gang med at lave forbedringer. En Paretoanalyse er et redskab til at indsamle data vedr. årsager til et problem. Data kan bruges til at se hvilke årsager, der er de hyppigste, og derved vise, hvor I skal begynde med at afprøve forandringer.
Illustration: Liv Nørregaard Skøtt

Hvad kan I opnå med Paretoanalysen?

En Paretoanalyse er et redskab til både at undersøge, hvad de hyppigste årsager til et problem er – det kan hjælpe forbedringsteamet med at gå fra tro til viden om problemets omfang – og til at forstå, hvor der kan forventes den største effekt for at nå et mål.

En Paretoanalyse hjælper med at prioritere forbedringsarbejdet med viden om, hvilke problemer eller årsager der vil have den største indflydelse på de overordnede mål, og hvilke der vil have den mindste indflydelse.

Analysen skal bruges til at prioritere indsatser, så de passer til de problemer, der skal løses, for at nå målet med forbedringsarbejdet.

Analysen bygger på Pareto-princippet:

Pareto-princippet:
80 % af problemet kan tilskrives 20 % af årsagerne.

Hvornår er en Paretoanalyse velegnet?

En Paretoanalyse kan bruges til at prioritere mellem forbedringsidéer, og det kan derfor være nyttigt at udføre analysen i begyndelsen af forbedringsarbejdet.

Hvem er en Paretoanalyse relevant for?

Det giver mest mening at gennemføre en Paretoanalyse tæt på den praksis, der skal forbedres.

Redskabet er derfor relevant for ledere og medarbejdere i kliniske praksisser, der planlægger at begynde forbedringsarbejde.

Hvordan bruges Paretoanalysen?

En Paretoanalyse visualiseres i et Paretodiagram, som er et redskab til at analysere og visualisere, hvor de hyppigste problemer findes. Paretodiagrammet viser, hvor ofte konkrete årsager til problemer forekommer.

Årsagerne bliver vist i et søjlediagram, der sorteres efter hyppighed. Derudover viser diagrammet en kurve, der viser den procentvise fordeling af årsagerne.

Når I ønsker at lave en Paretoanalyse, skal I følge disse trin:

  1. Planlæg hvilke data, der skal indsamles, fx årsag til identificeret problem
    Overvej herunder hvilke spørgsmål, der skal besvares, hvilken information, der skal indsamles, samt tidsrum for indsamling.
  2. Lav dataindsamlingsark
    På dataindsamlingsarket klassificeres data i typer af problem eller årsag. Der kan vælges kategorier på forhånd, men det er vigtigt, at den data, der indsamles, også er med til at bestemme kategorierne. Det anbefales derfor, at der er en ”Andet”-kategori på arket.
    Hent eksempel på dataindsamlingsark (pdf)

Forbedringsmetoder og patientsikkerhedsværktøjskasse

Find nye redskaber til din patientsikkerhedsværktøjskasse, læs om de vigtigste emner inden for patientsikkerhed og find metoder, I kan bruge på jeres forbedringsrejse.

Vi har samlet det hele under Viden og læring. Her finder du også publikationer, lærebøger og netværk.