Patientsikkerhedsrunder – understøt en patientsikkerhedskultur
Patientsikkerhedsrunder er en metode til at identificere problemer med patientsikkerhed og til at fremme og understøtte en patientsikkerhedskultur. Meningen er, at metoden på sigt vil fremme en proaktiv patientsikkerhedskultur. Patientsikkerhedsrunder er et ledelsesredskab.
Hvad kan I opnå med patientsikkerhedsrunder?
Formålet med at gå patientsikkerhedsrunder er at fremme en kulturændring til fordel for en sikkerhedskultur. Det gøres ved at motivere og understøtte ledere og medarbejdere til at have et kontinuerligt fokus på patientsikkerhed. Endvidere tages konkrete patientsikkerhedsproblemer op med henblik på at løse dem.
Hvornår er patientsikkerhedsrunder velegnet?
Det er relevant at gå patientsikkerhedsrunder med et fast interval, fx kvartalsvist, halvårligt eller årligt.
Patientsikkerhedsrunder kan bruges som et redskab til et identificere forbedringspotentialer i arbejdsgange og lignende. I så fald kan det være en god idé et gå patientsikkerhedsrunden som et led i at forstå det nuværende system, inden I igangsætter forbedringer i praksis.
Hvem er patientsikkerhedsrunden relevant for?
Patientsikkerhedsrunder er som udgangspunkt et ledelsesredskab, men det kan også være relevant for risikomanagere og patientsikkerhedsansvarlige at gå patientsikkerhedsrunder.
Hvordan bruges patientsikkerhedsrunder?
Metoden er først udviklet til sygehusbrug, men sidenhen tilpasset af PS!, så den også er egnet til andre større organisationer, der arbejder med pleje og behandling af borgere, fx i det nære sundhedsvæsen.
Se blogindlæg: Skru op for patientsikkerhedsrunderne
Patientsikkerhedsrunden kan afsluttes med en fælles opsummering af de identificerede problemer og en udvælgelse af hvilke (1-3 stykker), der skal laves handlingsplaner for.
Metoden kan identificere problemer med patientsikkerhed og fremme og understøtte udvikling af en proaktiv patientsikkerhedskultur.
Metoden er beskrevet i et kompendium fra PS! fra 2010 (se nedenfor).
Læs mere om patientsikkerhedsrunder
Hent kompendium fra PS!, hvor metoden er beskrevet fra 2010 (pdf)