REMOTE – guide til videokonsultationer i almen praksis

REMOTE er en guide, hvor læger og andet sundhedspersonale i almen praksis kan få råd til at skabe gode videokonsultationer, hvor patienter føler sig trygge, og hvor risikoen for, at vigtige information går tabt, er minimeret.

Hvad kan I opnå med REMOTEguiden?

Guiden kan hjælpe jer til at komme i gang med videokonsultationer og til at få styr på det basale. Hvordan I vil bruge video, er op til jer, men REMOTE kan bidrage med gode råd og inspirere til refleksioner, bl.a. om hvordan I bedst skaber god kommunikation med patienten.

Guiden er delt op i 6 kategorier:

  • Sæt video op i praksis
  • Test om det virker
  • Beslut hvordan I vil bruge video
  • Forbered patienten
  • Foretag videokonsultationen
  • Skab en rutine for booking af patienterne

Derudover er der en række tips og værktøjer, der også kan være relevante, når I skal i gang med videokonsultationer.

Hvornår er REMOTEguiden velegnet?

REMOTE er særlig relevant ved opstart af brugen af videokonsultation i almen praksis.

Guiden indeholder bl.a. råd om teknik og opsætning, da det har vist sig at være en af de største barrierer for videokonsultationer, både set fra praksis’ og fra patientens perspektiv.

Hvem er REMOTE relevant for?

For læger og andet personale i almen praksis, som skal opstarte brugen af videokonsultation.

Hvordan bruges REMOTE?

REMOTE består af en guide og en tjekliste.

Guiden kan hjælpe jer med at komme i gang med at bruge videokonsultationer – og med at få styr på det helt basale, når der skal bruges videokonsultation.

Tjeklisten sikrer, at almen praksis kommer godt fra start med brugen af videokonsultationer.

På REMOTES hjemmeside er der en video, der viser, hvordan almen praksis kan komme godt i gang med videokonsultation. Der er også oversigt over andre relevante redskaber, som bruges til digital kommunikation mellem almen praksis og patienter, ligesom der er en læringsportal.

Find alt indholdet på REMOTEguide.dk

Læs mere

Nyhed: Ny guide skal styrke videokonsultationer i almen praksis

Om REMOTE

REMOTE er udviklet med det formål at udvikle både læge- og patientrettet støttemateriale, der kan bidrage til en sikker og virkningsfuld anvendelse af videokonsultationer i almen praksis.

Guiden blev udført i et tæt samarbejde mellem de f4 Forskningsenheder for Almen Praksis, PS! og European Society for Quality and Safety in Family Practice (EQuiP).

Se mere på REMOTEguide.dk

Forbedringsmetoder og patientsikkerhedsværktøjskasse

Find nye redskaber til din patientsikkerhedsværktøjskasse, læs om de vigtigste emner inden for patientsikkerhed og find metoder, I kan bruge på jeres forbedringsrejse.

Vi har samlet det hele under Viden og læring. Her finder du også publikationer, lærebøger og netværk.