I projektet I sikre hænder tager topledelsen – i højere grad end tidligere – direkte ansvar for kvalitetsområdet i kommunen. Lederne sidder ikke længere kun bag skrivebordet, men de kommer jævneligt ud på plejecentrene og i hjemmeplejen, hvor de blandt andet deltager i tavlermøder og drøfter forbedringsarbejdet med medarbejderne.
– Resultaterne i I sikre hænder er opnået, fordi ledelsen er rykket ud fra kontorerne og er tættere på den hverdag, som personalet arbejder i. Ved deres tilstedeværelse sender lederne et tydeligt signal om, at kvaliteten og patientsikkerheden i plejen og behandlingen prioriteres højt, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd:
– Det er helt afgørende, at de øverste ledere går forrest, når forbedringerne skal fastholdes.
Væk fra skrivebordet
Denne form for synlig og afdelingsnær ledelse betyder, at lederne får en større indsigt i kvaliteten af plejen og behandlingen i ældreplejen og har en tættere dialog med personalet. Lederne kan komme med input, og medarbejderne får en direkte dialog med den øverste ledelse, som eksempelvis kan fjerne barrierer for det videre forbedringsarbejde på plejecentret eller i hjemmeplejen.
– Jeg er kommet meget tættere på medarbejderne og teamlederne. Jeg fornemmer stemningen og får nye ledelsesinformationer, som jeg ikke kunne få på anden vis. Prioriter tiden i kalenderen, meget andet bliver overflødigt, siger Inge Kromann, leder af personlig og praktisk hjælp i Lolland Kommune
Det samme oplever den tidligere sundheds- og ældrechef i Thisted Kommune, Jan Bendix Jensen:
– Jeg har fået en større indsigt i deres arbejde og en anden og bedre dialog med medarbejderne, som baserer sig på en fælles forståelse. Jeg kan komme med input, og de får direkte dialog med den øverste ledelse, som eksempelvis kan fjerne barrierer for det videre forbedringsarbejde.
Jan Bendix Jensen er nu chef for Borgerservice og Ydelser i Thisted Kommune, og derudover rådgiver han lederne i de 13 nye I sikre hænder-kommuner om, hvordan de bedriver forbedringsledelse.
Ledelsen navigerer efter dugfriske data
Samtidig får topledelsen løbende data på udviklingen i arbejdet med at forbedre ældreplejen. Tidligere har det været vanskeligt at vurdere forbedringsarbejdet, fordi ledelse og personale først fik data på det et år eller et halvt år efter. Men med dugfriske tal i hånden ved de hele tiden, om borgerne får den rette pleje og behandling.
– Kvalitet og patientsikkerhed – og hvordan vi handler på det – er kommet højere på dagsordenen ved vores møder og i vores udviklingsarbejde, idet vi nu i lederkredsen har et mere konkret fællessprog i forhold til forbedringsarbejdet, fortæller Torben Laurén, sundheds- og omsorgschef i Frederiksberg Kommune
Kompetencer i forbedringsledelse vil i de kommende år blive efterspurgte og nødvendige i sundhedvæsenet. Det nye nationale kvalitetsprogram, som Sundheds- og Ældreministeriet, Dansk Regioner og KL er ved at lægge rammerne for, bygger nemlig på den samme tilgang, som I sikre hænder anvender.
