– Det sker ikke hos os.
På sygehusenes gange over hele Danmark summede disse fem ord, da Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner og TrygFonden lancerede kampagnen Operation Life i 2007. Men hurtigt åbnede sig en erkendelse af, at der kan arbejdes systematisk med at forbedre kvaliteten og patientsikkerheden.
Dengang var det tydeligt, at der var brug for nogle nye metoder – og ikke mere af det samme. Det var ikke nemt at erkende. I dag er vi nået til det punkt, hvor hele sundhedsvæsenet er enige om, at der eksisterer en kvalitetskløft, som har store konsekvenser for patienterne. En kløft mellem det, vi som sundhedsvæsen ved, vi kan gøre, og det vi rent faktisk gør. Selskabet har vist, at det kan komme med løsninger. Det gælder også løsninger, der kan være med til at lukke kvalitetskløften
fortæller Ulla Astman, formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Siden Operation Life har Dansk Selskab for Patientsikkerhed gennemført forbedringsarbejde overalt i det danske sundhedsvæsen blandt andet i projekterne Patientsikkert Sygehus, I sikre hænder og Sikker Psykiatri. Tilsammen har disse projekter vist, at sundhedsvæsenet kan skabe bedre resultater for patienterne og styrke arbejdsglæden blandt medarbejderne ved at arbejde på nye måder.
Hvem kan stave til PDSA?
Fællesnævneren for forbedringsarbejdet er lokal forankring. Det vil sige, at sundhedspersonalet selv udvikler ideer til at lukke kvalitetskløften og sikre patienterne den rette behandling – i stedet for at det sker ved et skrivebord langt fra praksis. Det lokale forbedringsarbejdes ABC hedder PDSA (plan, do, study, act), som er en internationalt anerkendt metode til udvikling af kvalitet, hvor personalet afprøver en ide gentagne gange, indtil den passer til de lokale forhold på afdelingen.
Arbejdet med PDSA’er oplevede Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen og næstformand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, da han i 2016 besøgte Klinik Psykiatri Syd i Aalborg, som deltager i projektet Sikker Psykiatri.
Medarbejderne i sundhedsvæsenet sprudler af gode og konstruktive ideer til, hvordan sundhedsvæsenet kan forbedres. Udfordringen er at forvandle ideerne til holdbare forbedringer, der virker i praksis. De medarbejdere, jeg mødte, sagde, at de er glade for nu at have en metode, som kan omsætte ideer om bedre kvalitet til virkelighed. De har fået en mere systematisk måde at arbejde på
siger Andreas Rudkjøbing.
Data skal være dugfriske
Til at understøtte den systematik indsamler sundhedspersonalet løbende data om plejen og behandlingen af hver enkelt patient. Tidligere har det været vanskeligt at vurdere forbedringsarbejdet, fordi personale og ledelse først fik data på kvaliteten et år efter. Men med dugfriske data i hånden ved de hele tiden, om patienterne får den rette pleje og behandling, hvilket gør de sundhedsprofessionelle i stand til at reagere proaktivt.
Hvis der for eksempel dagligt indsamles data om, hvor mange patienter der burde blive scoret for tryksårsrisiko, og hvor mange der faktisk er blevet det, så kan personalet nå at reagere, hvis det opdager, at en borger mangler at blive vurderet. I forbedringsprojekterne indsamles data eksempelvis på en tavle eller på skemaer, alt efter hvad der passer bedst ind i den lokale kontekst.
Uden tidstro data laver man kvalitetsarbejde i mørke. Man mister den direkte kobling mellem intervention og data. Når man bruger tidstro data, som Selskabet gør i sit forbedringsarbejde, kan medarbejderne hurtigt og løbende se, om forandringer bliver til forbedringer. Selvfølgelig må det ikke blive en ekstra dokumentationsbyrde for personalet. Men min oplevelse er, at den måde at arbejde på skaber motivation og engagement, fordi man som medarbejder får en umiddelbar feedback på sit arbejde
forklarer Andreas Rudkjøbing.
Dansk Selskab for Patientsikkerheds erfaringer med forbedringsarbejde
Metoderne løfter fagligheden
Karen Stæhr, sektorformand i FOA og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, oplevede personalets engagement på nærmeste hold. Hun besøgte ældreplejen i Frederiksberg og Sønderborg Kommuner for blandt andet at se social- og sundhedsassistenters arbejde med PDSA’er og tidstro data i forbindelse med projektet I sikre hænder.
Det er et gennembrud at se social- og sundhedsassistenter drive forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet frem, og det er med til at løfte deres faglighed. For eksempel er de opmærksomme på tryksår langt tidligere, fordi de har fået endnu større viden om risici og konsekvenser. Det gør personalet i stand til at handle hurtigt og korrekt til gavn for borgernes livskvalitet og sikkerhed
siger Karen Stæhr:
Det sker i et samspil på tværs af faggrupper. Personalet har fået et bedre kendskab til hinandens kompetencer, hvilket skaber en større respekt for og anerkendelse af hinandens arbejde. Når medarbejderne oplever, at deres ideer anerkendes, tages seriøst og arbejdes videre med, motiverer det dem til at være en større del af arbejdet med at skabe forbedringer.
Væk fra skrivebordet
Forbedringsarbejdet har også sat sine spor på ledelsesgangene på sygehusene, i kommunerne og i psykiatrien. Lederne sidder ikke længere kun bag skrivebordet. De kommer jævnligt ude på afdelingerne, hvor de blandt andet deltager i tavlemøder og drøfter forbedringsarbejdet med medarbejderne.
Denne form for afdelingsnær ledelse betyder, at lederne får en større indsigt i kvaliteten af plejen og behandlingen og har en tættere dialog med personalet, som baserer sig på en fælles forståelse. Lederne kan komme med input, og medarbejderne får en direkte dialog med den øverste ledelse, som eksempelvis kan fjerne barrierer for det videre forbedringsarbejde på afdelingen.
Resultaterne i forbedringsprojekterne er opnået, fordi ledelsen er rykket ud fra kontorerne og er tættere på den hverdag, som personalet arbejder i. Ved deres tilstedeværelse sender lederne et tydeligt signal om, at kvaliteten og patientsikkerheden i plejen og behandlingen prioriteres højt. Det er helt afgørende, at de øverste ledere går forrest, når forbedringerne skal fastholdes
siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
‘Selskabet skal fortsat være den frække pige i klassen’
Fra forbedringsprojekter til kvalitetsprogram
Ved indgangen til 2016 blev Den Danske Kvalitetsmodel udfaset. Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og KL er derfor ved at lægge rammerne for et nyt kvalitetsprogram.
Grundtankerne i programmet afspejler læring og erfaring fra de 10 års forbedringsarbejde, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har været en drivkraft bag. Selskabets viden er vigtig, når deltaljerne i det nye kvalitetsprogram konkret skal udmøntes
siger Ulla Astman:
Samtidig skal Selskabet videreudvikle forbedringsmetoderne og afprøve dem på andre dele af social- og sundhedsområdet, hvor metoderne kan være med til at styrke patientsikkerheden, så vi kan imødegå de fremtidige udfordringer i sundhedsvæsenet.
I øjeblikket bliver metoderne anvendt i projektet Sikker Sammenhæng, hvor Dansk Selskab for Patientsikkerhed samarbejder med Københavns Kommune og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital om at styrke patientsikkerheden på tværs af sektorer. Projekterne Sikker Psykiatri og I sikre hænder anvender samme metoder, begge projekter viser forbedringer til gavn for patienter og borgere. Internationalt anvendes forbedringsmetoderne på alle kontinenter og inden for alle dele af sundhedsvæsenet. I en række lande anvendes metoderne også i tilgrænsende sektorer som socialområdet og i skoler.
Artiklen er også bragt i Dansk Selskab for Patientsikkerheds Årsberetning 2016.
