7 udfordringer med tilsyn i sundhedsvæsenet – og 7 mulige løsninger

I sidste uge udgav Styrelsen for Patientsikkerhed erfaringsopsamlinger fra hhv. sundhedsfaglige og ældretilsyn. Det har efterfølgende affødt en del debat om proportioner, læsning af data og udfordringer med tilsynene. Vi bringer her et overblik over nogle af de udfordringer, vi ser, men også mulige løsninger.

På Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen 2019 havde PS! en workshop om, hvorvidt de mange tilsyn giver bedre patientsikkerhed og kvalitet. Den 20.-21. november 2023 afholdes konferencen igen.

“Det vi ved er, at Tilsynet anvender nogle standarder for, hvordan de gerne vil have noget gjort. Mens det er rigtig svært at få mulighed for lokalt at gøre det, der giver mening. I en kommune vil man gerne lade være med at dokumentere, at man har gjort det, der er aftalt, men i stedet fokusere på, når noget ikke er gjort. Det kan medføre en bemærkning fra Tilsynet. Men det er præcis den omtanke, vi gerne vil have, finder sted.

Ovenstående er et uddrag fra et debatindlæg i Altinget i dag, som bl.a. har PS!-direktør Inge Kristensen som afsender – foruden en række ældre-, sundheds-, omsorgs- og centerchefer fra kommuner.

Læs debatindlægget: “Dommedagsbasuner” om ældretilsyn skaber unødig usikkerhed

Det er ikke første gang, PS! italesætter de udfordringer, der er med tilsynene i ældreplejen. På Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen i 2019 afholdt vi fx workshoppen ”Giver de mange tilsyn bedre patientsikkerhed og kvalitet?”

I den forbindelse lavede vi en opsamling på research af dilemmaer og problemstillinger vedrørende de forskellige tilsyn – og om myndighedernes eventuelle samarbejde og koordinering.

Vi bringer her nogle af hovedpointerne.

Deltag i Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen 2023

7 problemstillinger i forbindelse med tilsyn

1) De enkelte institutioner har et stort ressourceforbrug på tilsynsbesøgene, som går fra kerneopgaverne og kan udgøre en risiko for patientsikkerheden.

2) Tilsynene er ikke tilpasset den enkelte institutions hverdag, da tilsynsmyndighederne ikke har godt nok kendskab til den virksomhed, som de kontrollerer.

3) Samordning prioriteres ikke.

4) Tilsynsopgaverne forvaltes af mange forskellige fagministerier og styrelser uden sammenhæng og koordinering – de undersøger samme forhold, og forholder sig også til områder, der ligger uden for deres ansvarsområde.

5) Modstridende krav, vejledninger og påbud fra tilsynsmyndighederne.

6) Fejlagtig opfattelse af, at tilsyn kan løse alt, men myndighederne glemmer, at tillid, vejledning og undervisning kan løse meget.

7) Juridiske regler, om fx samtykke, gør det besværligt i hverdagen og tager tid fra kerneopgaverne.

Ældreplejen i Sønderborg har forenklet dokumentationen og skabt mere tid til borgerne

7 løsningsforslag

I 2019 samlede vi input fra en række fagfolk ang. løsningsforslag i forbindelse med tilsyn i ældreplejen.

1) Flyt fokus fra kontrol til forbedringer, udvikling, kvalitet og læring.

2) Arbejd kontinuerligt med forbedringer, ikke blot når der kommer tilsynsbesøg, og brug viden fra utilsigtede hændelser til forbedringsarbejdet.

3) Sørg for ledelsesopbakning til forbedringer og de rigtige rammer.

4) Uanmeldte tilsyn vil afspejle en mere autentisk hverdag og vil give mindre arbejde. Arbejdsgangene skal være for borgernes skyld og patientsikkerheden – ikke for tilsynenes skyld.

5) Ældretilsyn og Socialtilsynet kontrollerer stort set de samme områder. Ældretilsynet er ikke nødvendigt.

6) Der er behov for etablering af netværk på tværs af kommuner, regioner og organisationer og meget mere lokal forankring, også hos borgerne.

7) Der er behov for et tværministerielt forum, som kan stå for opgaven med at udvikle og koordinere tilsynene. Det vil styrke kontrollen, spare ressourcer og gøre tilsynene mere effektive.

Se også: Anbefalinger til at styrke den faglige ledelse i ældresektoren

Systematisk forbedringsarbejde skaber patientsikkerhed, ikke tilsyn

PS! anerkender, at kvaliteten og patientsikkerheden kan forbedres i den kommunale ældrepleje. Og vi har metoden. Forbedringsprogrammet I sikre hænder har vist, at det er muligt at højne sikkerheden og kvaliteten for borgerne i ældreplejen gennem systematisk forbedringsarbejde.

Siden 2013 har i alt 33 af landets kommuner deltaget i forbedringsprogrammet, og de har opnået markante resultater, bl.a. med at reducere medicinfejl, tryksår, fald og forebyggelige indlæggelser samt skabe større arbejdsglæde for medarbejderne.