Det danske sundhedsvæsen står over for store strukturmæssige forandringer, demografiske udfordringer og nye tankegange, der alle har indflydelse på patientsikkerheden.
På Patientsikkerhedskonferencen 7.-8. april 2025 kan du blive klogere på temaer som ”det lærende sundhedsvæsen”, ”næste generation”, ”ledelse og diversitet”, ”den grønne dagsorden og patientsikkerhed” og ”beredskab og patientsikkerhed”.
I år har PS! fornøjelsen af at præsentere en international keynote, April Kyle, President/CEO og Michael Cooper, MD/Vice President, Southcentral Foundation, Nuka System of Care i Alaska, der gennem samarbejde med lokalsamfundet har transformeret sundhedsvæsenet og opnået forbedring i kvalitet, outcomes og økonomi.
Mads Nielsen, professor og institutleder ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet, er også blandt konferencens keynotes.
Formål og målgruppe
Med Patientsikkerhedskonferencen sætter PS! fokus på aktuelle og fremtidige udfordringer for patientsikkerheden med et mål om at formidle både viden og løsninger, inspirere og skabe netværk.
Konferencen er for alle, der arbejder med at skabe patientsikkerhed i sundhedsvæsenet – for ledere og ansatte, der arbejder direkte med patientsikkerhed, og for beslutningstagere, interessenter, patientorganisationer, leverandører og andre med interesse i at skabe et sikkert sundhedsvæsen for alle.
Sessioner, workshops og site visit
Sessioner og workshops afholdes både for- og eftermiddag med mindre andet er angivet.
Ændringer kan forekomme.
Mandag den 7. april (dag 1)
Session 1: Det lærende sundhedsvæsen
Med en forestående omlægning af UHT-systemet og en sundhedsreform under implementering er det lærende sundhedsvæsen mere vigtigt end nogensinde!
Sessionen tager udgangspunkt i, hvordan data i praksis kan danne grundlag for, at der sker en kontinuerlig læring i sundhedsvæsenet. Den læring kan bidrage til proaktive handlinger, som understøtter patientsikkerheden til gavn for borgere og patienter. Med baggrund i dette giver tre aktører i sundhedsvæsenet deres bud på, hvordan de ser det lærende sundhedsvæsen i 2025.
– Hvordan defineres det lærende patientsikkerhedsarbejde, og hvilke elementer indeholder det, så vi ved, hvad der skal kigges efter, når der skal drages læring af fx UTH.
– Hvordan deler vi læring – og hvilke ønsker til deling af læring opstår i arbejdet med patientsikkerhed? Både lokalt og på tværs af faggrænser.
– Er der organisatoriske barrierer i praksis, der udfordrer det lærende patientsikkerhedsarbejde? Er der lige vilkår for læring, om det udøves i en enhed i en kommune eller på en afdeling på et hospital?
– Hvordan kan vi bruge hinandens erfaringer på tværs?
Efter sessionen vil du:
– Have indsigt i, hvordan 3 forskellige aktører i sundhedsvæsnet ser det lærende sundhedsvæsen, og arbejder med det.
– Have viden om, hvilke særlige elementer der bør kigges efter, hvis der ønskes langvarig læring i patientsikkerhedsarbejdet – og hvilke data der kan understøtte læring.
– Have viden om, hvordan den succesfulde læring af patientsikkerhedsarbejdet finder sted.
Oplægsholdere
– Nanna Bjerrum, sundhedsfaglig udviklingskonsulent, Holstebro kommune
– Alma Pedersen, professor i patientsikkerhed, dr. Med., ph.d., overlæge, Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus universitetshospital og institut for klinisk medicin ved Aarhus universitet,
– Poul Henning Madsen, cheflæge ved akutafdelingen, OUH
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent, politiker/beslutningstager
Sessionen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
Sessionen tager udgangspunkt i, hvordan data i praksis kan danne grundlag for, at der sker en kontinuerlig læring i sundhedsvæsenet. Den læring kan bidrage til proaktive handlinger, som understøtter patientsikkerheden til gavn for borgere og patienter. Med baggrund i dette giver tre aktører i sundhedsvæsenet deres bud på, hvordan de ser det lærende sundhedsvæsen i 2025.
– Hvordan defineres det lærende patientsikkerhedsarbejde, og hvilke elementer indeholder det, så vi ved, hvad der skal kigges efter, når der skal drages læring af fx UTH.
– Hvordan deler vi læring – og hvilke ønsker til deling af læring opstår i arbejdet med patientsikkerhed? Både lokalt og på tværs af faggrænser.
– Er der organisatoriske barrierer i praksis, der udfordrer det lærende patientsikkerhedsarbejde? Er der lige vilkår for læring, om det udøves i en enhed i en kommune eller på en afdeling på et hospital?
– Hvordan kan vi bruge hinandens erfaringer på tværs?
Efter sessionen vil du:
– Have indsigt i, hvordan 3 forskellige aktører i sundhedsvæsnet ser det lærende sundhedsvæsen, og arbejder med det.
– Have viden om, hvilke særlige elementer der bør kigges efter, hvis der ønskes langvarig læring i patientsikkerhedsarbejdet – og hvilke data der kan understøtte læring.
– Have viden om, hvordan den succesfulde læring af patientsikkerhedsarbejdet finder sted.
Oplægsholdere
– Nanna Bjerrum, sundhedsfaglig udviklingskonsulent, Holstebro kommune
– Alma Pedersen, professor i patientsikkerhed, dr. Med., ph.d., overlæge, Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus universitetshospital og institut for klinisk medicin ved Aarhus universitet,
– Poul Henning Madsen, cheflæge ved akutafdelingen, OUH
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent, politiker/beslutningstager
Sessionen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
Session 2: Patientoplevelser: Emotionel skade ved aflysninger og hvad der er vigtigt for operationspatienterne
I Danmark udføres mere end 1 mio. operationer om året. I denne session sætter vi fokus på, hvad der virkelig betyder noget for patienter i forbindelse med deres operationer, og hvordan vi som sundhedsprofessionelle kan lære af deres oplevelser – fx når en operation aflyses.
Hvad er vigtigt for patienterne før, under og efter deres operation? Flere danske operationsafdelinger har arbejdet målrettet på at afdække netop dette spørgsmål gennem systematisk og forskningsbaseret arbejde. Seniorforsker og anæstesisygeplejerske Hejdi Gamst-Jensen (Rigshospitalet) samt forskningsansvarlig sygeplejerske Anne Højager Nielsen (AUH) deler i sessionens første oplæg deres erfaringer og indsigt fra arbejdet med dataindsamlingen, der foregik på “Hvad er vigtigt for dig”-dagen den 6. juni 2023. De fortæller også om, hvordan der er arbejdet videre med at forstå patienternes perspektiver og behov i relation til deres forestående operation på baggrund af dataindsamlingen. Du kan læse mere om studiet her: What Matters to Patients on the Day of Surgery – A Flash Mob Study.
I sessionens andet oplæg vil klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende Anette Viftrup (AUH) præsentere foreløbige resultater fra sit ph.d.-projekt, der undersøger emotionel skade hos patienter, der oplever aflysninger på dagen af deres planlagte operationer. I sin første artikel fra november 2024 “Patient-reported harm following cancellation of planned surgery at a Danish university hospital: a cross-sectional study”, fremgår det bl.a., at 48% rapporterer om emotionel belastning som følge af aflysninger på dagen, 44% frygter forværring af deres sygdom og 9% rapporterer, at de er bange for at dø.
Efter sessionen vil du have fået:
– Indblik i metoder til dataindsamling fra patienter, herunder hvordan man systematisk kan indsamle og anvende patientrapporteret data for at få indsigt i patienternes oplevelser og behov i forbindelse med operationer.
– Forståelse for sammenhængen mellem emotionel skade og patientsikkerhed, idet emotionel belastning kan påvirke patientens samlede oplevelse af sikkerhed og tryghed i behandlingsforløb.
– Indsigt i, hvordan emotionel skade påvirker patienternes helbred, herunder hvordan emotionel belastning som følge af aflysninger på dagen kan have både fysiske og psykiske konsekvenser for patienterne.
Vi ser frem til at dele vigtig viden og åbne op for en diskussion om, hvordan vi kan forbedre patientoplevelser og reducere den emotionelle belastning ved planlagte operationer
Oplægsholdere
Hejdi Gamst-Jensen, Seniorforsker og anæstesisygeplejerske, Rigshospitalet
Anne Højager Nielsen, Forskningsansvarlig sygeplejerske, AUH
Anette Viftrup, klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende, AUH
Moderator
Kira Ørbækker, patientambassadør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder politiker/beslutningstager, kvalitets-og udviklingspersonale, frontpersonale
Sessionen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
Hvad er vigtigt for patienterne før, under og efter deres operation? Flere danske operationsafdelinger har arbejdet målrettet på at afdække netop dette spørgsmål gennem systematisk og forskningsbaseret arbejde. Seniorforsker og anæstesisygeplejerske Hejdi Gamst-Jensen (Rigshospitalet) samt forskningsansvarlig sygeplejerske Anne Højager Nielsen (AUH) deler i sessionens første oplæg deres erfaringer og indsigt fra arbejdet med dataindsamlingen, der foregik på “Hvad er vigtigt for dig”-dagen den 6. juni 2023. De fortæller også om, hvordan der er arbejdet videre med at forstå patienternes perspektiver og behov i relation til deres forestående operation på baggrund af dataindsamlingen. Du kan læse mere om studiet her: What Matters to Patients on the Day of Surgery – A Flash Mob Study.
I sessionens andet oplæg vil klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende Anette Viftrup (AUH) præsentere foreløbige resultater fra sit ph.d.-projekt, der undersøger emotionel skade hos patienter, der oplever aflysninger på dagen af deres planlagte operationer. I sin første artikel fra november 2024 “Patient-reported harm following cancellation of planned surgery at a Danish university hospital: a cross-sectional study”, fremgår det bl.a., at 48% rapporterer om emotionel belastning som følge af aflysninger på dagen, 44% frygter forværring af deres sygdom og 9% rapporterer, at de er bange for at dø.
Efter sessionen vil du have fået:
– Indblik i metoder til dataindsamling fra patienter, herunder hvordan man systematisk kan indsamle og anvende patientrapporteret data for at få indsigt i patienternes oplevelser og behov i forbindelse med operationer.
– Forståelse for sammenhængen mellem emotionel skade og patientsikkerhed, idet emotionel belastning kan påvirke patientens samlede oplevelse af sikkerhed og tryghed i behandlingsforløb.
– Indsigt i, hvordan emotionel skade påvirker patienternes helbred, herunder hvordan emotionel belastning som følge af aflysninger på dagen kan have både fysiske og psykiske konsekvenser for patienterne.
Vi ser frem til at dele vigtig viden og åbne op for en diskussion om, hvordan vi kan forbedre patientoplevelser og reducere den emotionelle belastning ved planlagte operationer
Oplægsholdere
Hejdi Gamst-Jensen, Seniorforsker og anæstesisygeplejerske, Rigshospitalet
Anne Højager Nielsen, Forskningsansvarlig sygeplejerske, AUH
Anette Viftrup, klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende, AUH
Moderator
Kira Ørbækker, patientambassadør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder politiker/beslutningstager, kvalitets-og udviklingspersonale, frontpersonale
Sessionen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
Session 3: Opbygning af fælles forbedringskompetencer på tværs af kommuner og hospitaler
Beskrivelse af sessionen følger snarest.
Oplægsholdere
Louise Weikop, kvalitets- og Innovationschef, Aalborg Kommune
Jens Ravnholt Petersen, udviklingschef, Region Nordjylland
Oplægsholdere
Louise Weikop, kvalitets- og Innovationschef, Aalborg Kommune
Jens Ravnholt Petersen, udviklingschef, Region Nordjylland
Session 4: Medicinsikkerhed i et kulturaspekt
Fremtidens forbedringer – hvad skal der til for, at vi gør det, vi siger, vi gør?
Siden arbejdet med patientsikkerhed begyndte for 20 år siden, har hændelser vedrørende sikker medicinering dækket 1/3 af alle utilsigtede hændelser.
I denne session er fokus på medicinering set i et kulturperspektiv.
Marie Haase Juhl, læge og ph.d studerende fra Aalborg Universitetshospital, sætter med udgangspunkt i medicinering lys på de menneskelige og kulturbestemte faktorer, der har betydning for vores adfærd som sundhedspersoner. Når det er svært at få arbejdsgange til at fungere, retter vi ofte blikket mod teknologiske løsninger. Marie Haase Juhl belyser i sit arbejde, at det banebrydende er de menneskelige faktorer og kommunikation. Dels internt i en afdeling på et hospital / et plejecenter – dels tværsektorielt.
Gennem fokusgruppeinterviews blandt frontlinjepersonale og pårørende på otte plejecentre har Marie Hasse Juhl afdækket frontlinjepersoners og pårørendes oplevelser og forventninger til sikkerhed og samarbejde.
– Hvad skaber vores patientsikkerhedskultur?
– Hvad kendetegner vores rollemodeller?
– Er de pårørende ’besværlige’?
– Er de pårørende nødvendige informanter i forbindelse med indlæggelse?
– Har frontlinjepersoner mulighed for struktureret sparring og refleksion, uafhængig af sektor?
Sessionen rummer oplæg og deltagerinvolvering med perspektiver på egen praksis og egen sikkerhedskultur.
Efter sessionen har du:
– Ny viden om et nationalt studie om patientsikkerhedskultur belyst gennem erfaringer fra frontlinepersoner og pårørende
– Indsigt i hvordan du kan afdække centrale elementer i patientsikkerhedskulturen i din egen praksis
Oplægsholder
Marie Haase Juhl, læge, Børne- Ungdomspsykiatrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, ph.d.-studerende, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet
Målgruppe
Direktion, centerledere, enhedsledere, frontlinjepersonale, kvalitets-og udviklingskonsulenter, politikere/beslutningstagere
Sessionen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
Siden arbejdet med patientsikkerhed begyndte for 20 år siden, har hændelser vedrørende sikker medicinering dækket 1/3 af alle utilsigtede hændelser.
I denne session er fokus på medicinering set i et kulturperspektiv.
Marie Haase Juhl, læge og ph.d studerende fra Aalborg Universitetshospital, sætter med udgangspunkt i medicinering lys på de menneskelige og kulturbestemte faktorer, der har betydning for vores adfærd som sundhedspersoner. Når det er svært at få arbejdsgange til at fungere, retter vi ofte blikket mod teknologiske løsninger. Marie Haase Juhl belyser i sit arbejde, at det banebrydende er de menneskelige faktorer og kommunikation. Dels internt i en afdeling på et hospital / et plejecenter – dels tværsektorielt.
Gennem fokusgruppeinterviews blandt frontlinjepersonale og pårørende på otte plejecentre har Marie Hasse Juhl afdækket frontlinjepersoners og pårørendes oplevelser og forventninger til sikkerhed og samarbejde.
– Hvad skaber vores patientsikkerhedskultur?
– Hvad kendetegner vores rollemodeller?
– Er de pårørende ’besværlige’?
– Er de pårørende nødvendige informanter i forbindelse med indlæggelse?
– Har frontlinjepersoner mulighed for struktureret sparring og refleksion, uafhængig af sektor?
Sessionen rummer oplæg og deltagerinvolvering med perspektiver på egen praksis og egen sikkerhedskultur.
Efter sessionen har du:
– Ny viden om et nationalt studie om patientsikkerhedskultur belyst gennem erfaringer fra frontlinepersoner og pårørende
– Indsigt i hvordan du kan afdække centrale elementer i patientsikkerhedskulturen i din egen praksis
Oplægsholder
Marie Haase Juhl, læge, Børne- Ungdomspsykiatrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, ph.d.-studerende, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet
Målgruppe
Direktion, centerledere, enhedsledere, frontlinjepersonale, kvalitets-og udviklingskonsulenter, politikere/beslutningstagere
Sessionen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
Session 5a (kun formiddag): Ledersession for inviterede
Session 5b: Næste generation – trivsel og patientsikkerhed på arbejdspladsen (kun eftermiddag)
Arbejdsmiljø og patientsikkerhed hænger sammen. På sessionen vil vi drøfte, hvad det betyder for vores arbejdsmiljø, at vi arbejder med patientsikkerhed – og omvendt. Hvordan forholder forskellige generationer sig til det faktum? Kom og hør forskellige generationer drøfte dette spændende tema og få konkrete fif til, hvordan du kan arbejde med arbejdsmiljø og patientsikkerhed i din egen organisation, så det giver mening for alle, uanset alder.
Oplægsholder
– Magnus Alexander Gibson | Forperson – FADL Hovedforeningen | Forperson – Universitetsansattes Gruppe | Repræsentant – FADL Københavns Kredsforening |
Oplægsholder
– Magnus Alexander Gibson | Forperson – FADL Hovedforeningen | Forperson – Universitetsansattes Gruppe | Repræsentant – FADL Københavns Kredsforening |
Session 6: UTH-systemet er meget mere end en database…
Den kolbøtte, som UTH-systemet tog i 2024, har aktualiseret samtalerne om det lærende og sanktionsfrie sundhedsvæsen. Det er en gammel sandhed, at ”man ikke kan se, hvad man har i hånden, før man har mistet det”. Så galt gik det heldigvis ikke med vores lærende og sanktionsfrie kvalitetssystem i sundhedsvæsnet – men efterårets usikkerhed om, hvorvidt vi ville beholde muligheden for at indrapportere de utilsigtede hændelser, har rystet ”systemet” og giver os en anledning til at gøre status og spørge os selv ”Hvor kommer vi fra – og hvor er vi på vej hen med det nye UTH-system?”
Debatten har handlet meget om databasen over UTH’er. Om den kunne overleve, og hvem der skal have ansvaret for den fremadrettet. Det er vigtige spørgsmål, men UTH-systemet er meget mere end en database. Det er et IKON for et lærende system, som ydmygt anerkender, at der kan ske fejl, selv om alle gør deres bedste – og er forpligtede til at lære af de fejl, der sker.
I sessionen folder vi grundlaget for UTH-systemet ud. Vi vil belyse, hvordan idégrundlaget for det lærende og sanktionsfrie UTH-system er indbygget i institutionerne i vores sundhedsvæsen – og sætte det i perspektiv til både det nuværende og det fremtidige sundhedsvæsen.
I den anden del af sessionen vil deltagerne få en up-to-date-beskrivelse af forholdene omkring UTH-systemet, og hvordan vi skal rapportere og lære af hændelser efter 1. maj 2025.
Efter sessionen vil du:
– Have ny viden om og perspektiver på den store del af UTH-systemet, som ligger uden for databasen.
– Have en opdateret indsigt i, hvordan man skal rapportere og arbejde med læring i UTH-systemet efter 1. maj 2025.
Oplægsholdere
– Annemarie Hellebek, hospitalsdirektør, Bornholms Hospital
Yderligere oplægsholdere annonceres senere.
Sessionen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
Debatten har handlet meget om databasen over UTH’er. Om den kunne overleve, og hvem der skal have ansvaret for den fremadrettet. Det er vigtige spørgsmål, men UTH-systemet er meget mere end en database. Det er et IKON for et lærende system, som ydmygt anerkender, at der kan ske fejl, selv om alle gør deres bedste – og er forpligtede til at lære af de fejl, der sker.
I sessionen folder vi grundlaget for UTH-systemet ud. Vi vil belyse, hvordan idégrundlaget for det lærende og sanktionsfrie UTH-system er indbygget i institutionerne i vores sundhedsvæsen – og sætte det i perspektiv til både det nuværende og det fremtidige sundhedsvæsen.
I den anden del af sessionen vil deltagerne få en up-to-date-beskrivelse af forholdene omkring UTH-systemet, og hvordan vi skal rapportere og lære af hændelser efter 1. maj 2025.
Efter sessionen vil du:
– Have ny viden om og perspektiver på den store del af UTH-systemet, som ligger uden for databasen.
– Have en opdateret indsigt i, hvordan man skal rapportere og arbejde med læring i UTH-systemet efter 1. maj 2025.
Oplægsholdere
– Annemarie Hellebek, hospitalsdirektør, Bornholms Hospital
Yderligere oplægsholdere annonceres senere.
Sessionen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
Forskningsmarkedsplads – hvad er nyt inden for patientsikkerhed og kvalitetsforbedring (kun eftermiddag)
En unik mulighed for at se forskere dele deres forskning (igangværende eller afsluttet) med klinikere og ledere fra hele sundheds- og socialsystemet.
Målet med markedspladsen er at styrke broen mellem forskning og daglig praksis. Forskere kan her fokusere på værktøjer, metoder eller resultater, så længe forskningen er relevant for sikkerhed eller forbedringer inden for sundheds- eller socialsektoren.
På Forskningsmarkedspladsen vil deltagerne:
– Få mulighed for at lære om ny forskning, der udføres på tværs af sundheds- og socialsystemet
– Kunne diskutere resultater og implikationer, der er relevante for deres arbejde
– Få forbindelse til forskere og medarbejdere fra forskellige organisationer
Oplægsholdere
Fem forskere vil levere korte præsentationer af deres forskning. De fem forskere annonceres i foråret 2025.
Ønsker du at medvirke som oplægsholder med en præsentation på Forskningsmarkedspladsen, så kontakt Simon Tulloch på st@patientsikkerhed.dk
Moderator
Simon Tulloch, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Deltagermålgruppe
Forskningsmarkedspladsen er relevant for alle: Direktion, afdelings-/afsnitsleder politiker/beslutningstager, forsker/underviser
Niveau
Der kræves ingen specifik viden eller erfaring for at deltage på Forskningsmarkedspladsen. Blot nysgerrighed.
Forskningsmarkedspladsen afholdes kun eftermiddag
Målet med markedspladsen er at styrke broen mellem forskning og daglig praksis. Forskere kan her fokusere på værktøjer, metoder eller resultater, så længe forskningen er relevant for sikkerhed eller forbedringer inden for sundheds- eller socialsektoren.
På Forskningsmarkedspladsen vil deltagerne:
– Få mulighed for at lære om ny forskning, der udføres på tværs af sundheds- og socialsystemet
– Kunne diskutere resultater og implikationer, der er relevante for deres arbejde
– Få forbindelse til forskere og medarbejdere fra forskellige organisationer
Oplægsholdere
Fem forskere vil levere korte præsentationer af deres forskning. De fem forskere annonceres i foråret 2025.
Ønsker du at medvirke som oplægsholder med en præsentation på Forskningsmarkedspladsen, så kontakt Simon Tulloch på st@patientsikkerhed.dk
Moderator
Simon Tulloch, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Deltagermålgruppe
Forskningsmarkedspladsen er relevant for alle: Direktion, afdelings-/afsnitsleder politiker/beslutningstager, forsker/underviser
Niveau
Der kræves ingen specifik viden eller erfaring for at deltage på Forskningsmarkedspladsen. Blot nysgerrighed.
Forskningsmarkedspladsen afholdes kun eftermiddag
Særsession: Escape Room – bliv detektiv inden for kommunikation, teamwork og beslutningstagning
Effektiv kommunikation og klare overleveringer af information er afgørende for patientsikkerhed. Ifølge Dansk Patientsikkerhedsdatabases Årsberetning 2023 omhandlede 13.039 utilsigtede hændelser problemer med overlevering af information, ansvar og dokumentation. Omkring 25% af disse utilsigtede hændelser har en middel eller høj patientsikkerhedsrisiko, og det gælder både i kommunalt og regionalt regi. Dette understreger, at misinformation og miskommunikation fortsat er blandt de største risikofaktorer i det danske sundhedsvæsen.
Er du interesseret i at forbedre dine evner til at håndtere og evaluere komplekse informationer fra flere kilder? Vil du gerne kunne prioritere effektivt og forstå, hvordan følelsesmæssige faktorer kan påvirke beslutningstagning? Deltag som en del af et detektivhold i et escape room, hvor fokus ligger på kommunikation, teamwork, og beslutningstagning.
Du vil indgå i en gruppe på 8 personer, som sammen skal løse forskellige opgaver i et escape room, efterfulgt af en faciliteret debriefing. Her vil I sammen analysere og reflektere over sammenhænge mellem escape room-udfordringerne og jeres daglige arbejde med patientsikkerhed.
Ved at deltage i sessionen og arbejde tæt sammen med andre vil du ikke blot udfordre dine problemløsningsevner, men også opnå en dybere forståelse for, hvordan klar kommunikation og ansvarsoverlevering kan forebygge fejl og sikre høj patientsikkerhed.
Efter deltagelse i sessionen vil du være i stand til at:
– Beskrive udfordringer og mulige løsninger for at håndtere informationer fra flere kilder.
– Reflektere over de kriterier du bruger for at træffe beslutninger i komplekse situationer.
– Reflektere kritisk over emotionelle og kognitive faktorer, herunder følelser og forforståelser, og forstå deres indflydelse på dine handlinger og beslutninger.
Sessionen faciliteres af Peter Dieckmann, psykolog og seniorforsker ved Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) og lektor ved Københavns Universitet.
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent
Bemærk: Sessionen er en særsession der afholdes på andre tidspunkter end de almindelige sessioner:
Escape Room formiddagssession: 11.15-13.15
Escape Room eftermiddagssession: 13.45-15.45
Er du interesseret i at forbedre dine evner til at håndtere og evaluere komplekse informationer fra flere kilder? Vil du gerne kunne prioritere effektivt og forstå, hvordan følelsesmæssige faktorer kan påvirke beslutningstagning? Deltag som en del af et detektivhold i et escape room, hvor fokus ligger på kommunikation, teamwork, og beslutningstagning.
Du vil indgå i en gruppe på 8 personer, som sammen skal løse forskellige opgaver i et escape room, efterfulgt af en faciliteret debriefing. Her vil I sammen analysere og reflektere over sammenhænge mellem escape room-udfordringerne og jeres daglige arbejde med patientsikkerhed.
Ved at deltage i sessionen og arbejde tæt sammen med andre vil du ikke blot udfordre dine problemløsningsevner, men også opnå en dybere forståelse for, hvordan klar kommunikation og ansvarsoverlevering kan forebygge fejl og sikre høj patientsikkerhed.
Efter deltagelse i sessionen vil du være i stand til at:
– Beskrive udfordringer og mulige løsninger for at håndtere informationer fra flere kilder.
– Reflektere over de kriterier du bruger for at træffe beslutninger i komplekse situationer.
– Reflektere kritisk over emotionelle og kognitive faktorer, herunder følelser og forforståelser, og forstå deres indflydelse på dine handlinger og beslutninger.
Sessionen faciliteres af Peter Dieckmann, psykolog og seniorforsker ved Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) og lektor ved Københavns Universitet.
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent
Bemærk: Sessionen er en særsession der afholdes på andre tidspunkter end de almindelige sessioner:
Escape Room formiddagssession: 11.15-13.15
Escape Room eftermiddagssession: 13.45-15.45
Tirsdag den 8. april (dag 2)
Sitevisit 1: Fremtidens sundhedsinnovation med ATP og Nordsjællands Hospital
Tag med på en inspirerende og lærerig dag, hvor vi på Nordsjællands Hospital udforsker anvendelser af kunstig intelligens inden for hhv. borgerkontakt og patientsikkerhed.
Nordsjællands Hospital præsenterer, hvordan Neurologisk Afdeling anvender AI-baseret monitorering til at forbedre patientsikkerheden og reducere arbejdsstress. Computer-vision systemet Teton.ai hjælper med at forebygge fald ved at analysere patienternes bevægelser og alarmere personalet via mobile enheder ved fald eller særlige risikosituationer. Over tid kan data fra systemet bruges til at optimere arbejdsgange og faldforebyggelsesindsatser.
Sammen med ATP vil vi dykke ned i, hvordan generativ kunstig intelligens bruges til at effektivisere journalisering af borgerhenvendelser. En ny løsning gør det muligt at skabe referater af telefonsamtaler på få sekunder ved hjælp af avanceret talegenkendelse og AI-drevet opsummering. Deltagerne får indsigt i, hvordan teknologien er blevet udviklet, de foreløbige resultater, og hvordan dette initiativ sparer tid og sikrer ensartet kvalitet i journalnotaterne.
Efter sitevisit har du:
– Fået indsigt i, hvordan AI kan bruges i patientplejen til at forebygge fald.
– Fået viden om, hvordan kunstig intelligens i samspil med data kan spare ressourcer sikre ensartet kvalitet i journalisering og ved borgerhenvendelser.
– Fået inspiration til at inddrage AI i både større og mindre organisatoriske sammenhænge.
Oplægsholdere
Oplægsholdere annonceres senere
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, enhedsledere, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent
Nordsjællands Hospital præsenterer, hvordan Neurologisk Afdeling anvender AI-baseret monitorering til at forbedre patientsikkerheden og reducere arbejdsstress. Computer-vision systemet Teton.ai hjælper med at forebygge fald ved at analysere patienternes bevægelser og alarmere personalet via mobile enheder ved fald eller særlige risikosituationer. Over tid kan data fra systemet bruges til at optimere arbejdsgange og faldforebyggelsesindsatser.
Sammen med ATP vil vi dykke ned i, hvordan generativ kunstig intelligens bruges til at effektivisere journalisering af borgerhenvendelser. En ny løsning gør det muligt at skabe referater af telefonsamtaler på få sekunder ved hjælp af avanceret talegenkendelse og AI-drevet opsummering. Deltagerne får indsigt i, hvordan teknologien er blevet udviklet, de foreløbige resultater, og hvordan dette initiativ sparer tid og sikrer ensartet kvalitet i journalnotaterne.
Efter sitevisit har du:
– Fået indsigt i, hvordan AI kan bruges i patientplejen til at forebygge fald.
– Fået viden om, hvordan kunstig intelligens i samspil med data kan spare ressourcer sikre ensartet kvalitet i journalisering og ved borgerhenvendelser.
– Fået inspiration til at inddrage AI i både større og mindre organisatoriske sammenhænge.
Oplægsholdere
Oplægsholdere annonceres senere
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, enhedsledere, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent
Sitevisit 2: Mental Sundhed – Patientsikkerhed og personalets trivsel går hånd i hånd – erfaringer fra Herlev og Gentofte Hospital (HGH)
På dette site visit kommer du til at opleve og høre om Herlev og Gentofte Hospitals (HGH) erfaringer med dets organisatoriske indsats for at fremme mental sundhed for personalet.
Formålet er at styrke den mentale sundhed hos medarbejdere og give personalet redskaber til at klare de psykiske belastninger, som jobbet kan indebære.
Mental sundhed og psykologisk tryghed er emner, vi ofte hører som centrale begreber til fremme af personalets trivsel. På dette sitevisit oplever du, hvordan begreberne er omsat til daglig praksis.
Under besøget indleder et medlem fra direktionen med at give et overblik over, hvordan Mental Sundhed er blevet en prioriteret indsats på hospitalet. En indsats, der i dag er en del af driften.
Gennem besøg på afsnit på hospitalet får du viden om, hvordan Mental Sundhed udmøntes i praksis blandt frontlinjepersonale.
Målgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, enhedsledere, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent
Formålet er at styrke den mentale sundhed hos medarbejdere og give personalet redskaber til at klare de psykiske belastninger, som jobbet kan indebære.
Mental sundhed og psykologisk tryghed er emner, vi ofte hører som centrale begreber til fremme af personalets trivsel. På dette sitevisit oplever du, hvordan begreberne er omsat til daglig praksis.
Under besøget indleder et medlem fra direktionen med at give et overblik over, hvordan Mental Sundhed er blevet en prioriteret indsats på hospitalet. En indsats, der i dag er en del af driften.
Gennem besøg på afsnit på hospitalet får du viden om, hvordan Mental Sundhed udmøntes i praksis blandt frontlinjepersonale.
Målgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, enhedsledere, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent
Workshop 1: Grønt sundhedsvæsen uden at gå på kompromis med patientsikkerheden
Det anslås, at sundhedsvæsenet i Danmark står for ca. 5% af den nationale udledning af CO2. I denne workshop vil vi undersøge, hvordan den grønne dagsorden kan integreres i sundhedsvæsenet uden at gå på kompromis med patientsikkerheden. Vi vil diskutere konkrete løsninger og initiativer, der fremmer både bæredygtighed og patientsikkerhed, og deltagerne vil få mulighed for at arbejde med cases og udvikle handlingsplaner, der kan implementeres i deres egen organisation.
Efter workshoppen vil du have
– Indblik i,hvordan det regionale og kommunale sundhedsvæsen kan bidrage positivt til den grønne dagsorden
– Redskaber til at identificere kilder i egen praksis der bidrager til CO-udledning
– Konkrete løsninger, der både fremmer bæredygtighed og understøtter patientsikkerhed, og kan anvendes i egen praksis
Oplægsholder
– Lene Stephansen, projektleder, hygiejnesygeplejerske, MMSc, Sektion Grønne og Innovative Indkøb, Center for Økonomi, Koncernindkøb, Region Hovedstaden
Efter workshoppen vil du have
– Indblik i,hvordan det regionale og kommunale sundhedsvæsen kan bidrage positivt til den grønne dagsorden
– Redskaber til at identificere kilder i egen praksis der bidrager til CO-udledning
– Konkrete løsninger, der både fremmer bæredygtighed og understøtter patientsikkerhed, og kan anvendes i egen praksis
Oplægsholder
– Lene Stephansen, projektleder, hygiejnesygeplejerske, MMSc, Sektion Grønne og Innovative Indkøb, Center for Økonomi, Koncernindkøb, Region Hovedstaden
Workshop 2: Beredskab og patientsikkerhed i nødsituationer – Er vi klar til fremtidens udfordringer?
I Danmark kan vi stå over for en række nødsituationer, der kræver øjeblikkelig handling og et velfungerende beredskab. Naturkatastrofer som stormfloder eller kraftige regnmasser, terrorangreb, industrielle ulykker eller pludselige strøm- og varmeforsyningssvigt er alle scenarier, hvor alt kan blive sat på spidsen.
I sådanne situationer sættes patientsikkerheden under voldsomt pres. Så hvordan sikrer vi, at systemet fungerer hurtigt og effektivt, når presset er størst?
Er vi forberedt på fremtidens nødsituationer? Vi anvender i stigende grad velfærdsteknologiske løsninger, som gør patienter og borgere afhængige af velfungerende udstyr og sikker forsyning. Hvad gør vi, når de elektroniske journaler er sat ud af spil og vi skal navigere i manuelle arbejdsgange?
For at sikre patientsikkerheden i nødsituationer er flere faktorer afgørende. Hvordan sikrer vi tydelig og effektiv kommunikation mellem alle involverede parter, da det er essentielt for hurtige og præcise beslutninger? Hvad kræver det af færdigheder for at kunne reagere korrekt under pres? Har vi de nødvendige ressourcer som udstyr og medicin for at undgå flaskehalse? Hvordan prioriterer vi pleje og behandling baseret på borgernes/patienternes behov i akutte situationer? Hvordan får vi fulgt op på læringen efter nødsituationer for at identificere forbedringsmuligheder?
Du vil på workshoppen få inspiration fra drøftelser og oplæg ved aktører fra både regioner og kommuner.
Efter workshoppen vil du have:
– Viden om, hvad der kræves af effektive kommunikationssystemer, der sikrer hurtig og præcis informationsudveksling mellem alle involverede aktører i en nødsituation
– Indsigt i, hvad der kræves af færdigheder for at kunne håndtere akutte situationer ved at bevare roen, træffe beslutninger og samarbejde effektivt under ekstremt pres.
– Forståelse for at have klare procedurer for at sikre nødvendige ressourcer (medicin, udstyr og personale) i akutte situationer
– Viden om systemer til opfølgning af håndteringen af nødsituationer, for at identificere styrker og svagheder for fremtidige beredskabsplaner.
Oplægsholdere
Oplægsholdere annonceres senere.
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent, politiker/beslutningstager
Niveau
Denne workshop er for alle
Workshoppen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
I sådanne situationer sættes patientsikkerheden under voldsomt pres. Så hvordan sikrer vi, at systemet fungerer hurtigt og effektivt, når presset er størst?
Er vi forberedt på fremtidens nødsituationer? Vi anvender i stigende grad velfærdsteknologiske løsninger, som gør patienter og borgere afhængige af velfungerende udstyr og sikker forsyning. Hvad gør vi, når de elektroniske journaler er sat ud af spil og vi skal navigere i manuelle arbejdsgange?
For at sikre patientsikkerheden i nødsituationer er flere faktorer afgørende. Hvordan sikrer vi tydelig og effektiv kommunikation mellem alle involverede parter, da det er essentielt for hurtige og præcise beslutninger? Hvad kræver det af færdigheder for at kunne reagere korrekt under pres? Har vi de nødvendige ressourcer som udstyr og medicin for at undgå flaskehalse? Hvordan prioriterer vi pleje og behandling baseret på borgernes/patienternes behov i akutte situationer? Hvordan får vi fulgt op på læringen efter nødsituationer for at identificere forbedringsmuligheder?
Du vil på workshoppen få inspiration fra drøftelser og oplæg ved aktører fra både regioner og kommuner.
Efter workshoppen vil du have:
– Viden om, hvad der kræves af effektive kommunikationssystemer, der sikrer hurtig og præcis informationsudveksling mellem alle involverede aktører i en nødsituation
– Indsigt i, hvad der kræves af færdigheder for at kunne håndtere akutte situationer ved at bevare roen, træffe beslutninger og samarbejde effektivt under ekstremt pres.
– Forståelse for at have klare procedurer for at sikre nødvendige ressourcer (medicin, udstyr og personale) i akutte situationer
– Viden om systemer til opfølgning af håndteringen af nødsituationer, for at identificere styrker og svagheder for fremtidige beredskabsplaner.
Oplægsholdere
Oplægsholdere annonceres senere.
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, frontpersonale, kvalitets-/udviklingskonsulent, politiker/beslutningstager
Niveau
Denne workshop er for alle
Workshoppen afholdes 2 gange: for- og eftermiddag
Workshop 3: Skær det overflødige væk – reduktion af instrukser og dokumentation
I Danmark findes der 185.000 instrukser på tværs af landets fem regioner. Det lyder måske uoverskueligt – og det er det også. Men vidste du, at ikke alle disse instrukser nødvendigvis bidrager til at øge patientsikkerheden? WHO Surgical Safety Checklist er et velkendt redskab, der utvivlsomt har haft en positiv effekt på patientsikkerheden, men hvad med de øvrige 184.999 instrukser? Har vi egentlig brug for dem alle?
På denne workshop sætter overlæge og tidl. formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Joachim Hoffmann-Petersen og ledende overlæge Mads Kristian Holten (Svendborg sygehus) fokus på instrukser og de potentialer, der ligger i at frigive tid fra vedligeholdelse af overflødige instrukser, som i dag stjæler ressourcer, og i stedet bruge dem på det, der virkelig gør en forskel for patientsikkerheden. De zoomer ind på instrukser og patientsikkerhed set i lyset af et lærings- og mestringsperspektiv og i lyset af psykologisk tryghed.
Joachim og Mads præsenterer principper for arbejdet med instrukser, der både kan anvendes i en regional og kommunal kontekst, hvilket gør workshoppen relevant for alle, der arbejder med instrukser og dokumentation.
Workshoppen lægger blandt andet op til at drøfte egne erfaringer med både instrukser og den dokumentationspraksis, der kan være afledt af den instruktions-, dokumentations- og læringskultur, der er det enkelte sted. Her inddrager vi også anbefalinger om Kvalitet og forenkling af dokumentation udviklet af PS! og Sønderborg kommune.
Læringsmål:
– Forståelse af potentialet ved at reducere antallet af instrukser: Deltagerne opnår indsigt i, hvordan unødvendige instrukser kan skabe ineffektivitet, og hvordan en reduktion kan frigive ressourcer til vigtigere opgaver.
– Målrettet arbejde med at sikre kvalitet og patientsikkerhed: Deltagerne inspireres til at arbejde strategisk med at sikre, at de tilbageværende instrukser er relevante, klare og bidrager effektivt til at opretholde høj kvalitet og patientsikkerhed.
– Refleksion over egen praksis og anvendelse af konkrete anbefalinger: Deltagerne opnår indsigt i deres egen praksis med instrukser og dokumentation og får konkrete anbefalinger til, hvordan de kan forbedre deres arbejdsprocesser.
Kom og vær med til at drøfte, hvordan vi kan gøre instrukser og dokumentation mere effektive og fokuserede – og samtidig sikre, at vi ikke mister det, der er vigtigst for patientsikkerheden.
Oplægsholdere
– Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge og tidl. formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin
– Mads Kristian Holten, ledende overlæge Svendborg sygehus
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, politiker/beslutningstager, kvalitets-og udviklingspersonale
På denne workshop sætter overlæge og tidl. formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Joachim Hoffmann-Petersen og ledende overlæge Mads Kristian Holten (Svendborg sygehus) fokus på instrukser og de potentialer, der ligger i at frigive tid fra vedligeholdelse af overflødige instrukser, som i dag stjæler ressourcer, og i stedet bruge dem på det, der virkelig gør en forskel for patientsikkerheden. De zoomer ind på instrukser og patientsikkerhed set i lyset af et lærings- og mestringsperspektiv og i lyset af psykologisk tryghed.
Joachim og Mads præsenterer principper for arbejdet med instrukser, der både kan anvendes i en regional og kommunal kontekst, hvilket gør workshoppen relevant for alle, der arbejder med instrukser og dokumentation.
Workshoppen lægger blandt andet op til at drøfte egne erfaringer med både instrukser og den dokumentationspraksis, der kan være afledt af den instruktions-, dokumentations- og læringskultur, der er det enkelte sted. Her inddrager vi også anbefalinger om Kvalitet og forenkling af dokumentation udviklet af PS! og Sønderborg kommune.
Læringsmål:
– Forståelse af potentialet ved at reducere antallet af instrukser: Deltagerne opnår indsigt i, hvordan unødvendige instrukser kan skabe ineffektivitet, og hvordan en reduktion kan frigive ressourcer til vigtigere opgaver.
– Målrettet arbejde med at sikre kvalitet og patientsikkerhed: Deltagerne inspireres til at arbejde strategisk med at sikre, at de tilbageværende instrukser er relevante, klare og bidrager effektivt til at opretholde høj kvalitet og patientsikkerhed.
– Refleksion over egen praksis og anvendelse af konkrete anbefalinger: Deltagerne opnår indsigt i deres egen praksis med instrukser og dokumentation og får konkrete anbefalinger til, hvordan de kan forbedre deres arbejdsprocesser.
Kom og vær med til at drøfte, hvordan vi kan gøre instrukser og dokumentation mere effektive og fokuserede – og samtidig sikre, at vi ikke mister det, der er vigtigst for patientsikkerheden.
Oplægsholdere
– Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge og tidl. formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin
– Mads Kristian Holten, ledende overlæge Svendborg sygehus
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder, politiker/beslutningstager, kvalitets-og udviklingspersonale
Workshop 4a: Introduktion til Forbedringsmodellen som ramme for forbedringsarbejdet (kun formiddag)
I en verden præget af stigende kompleksitet, og forandringer, herunder en kommende sundhedsreform, der i høj grad kalder på implementeringskompetencer, vil det være afgørende at arbejde systematisk med forbedringsmetoder. Dette styrker vores evne til at skabe værdi for både patienter, borgere og for medarbejdere i sundhedsvæsenet.
Vi inviterer dig til en inspirerende og interaktiv todelt workshop, hvor du vil få indblik i de forbedringsmetoder, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har anvendt med succes i over 20 år. Metoder, der både har forbedret patientsikkerheden og fagligheden i sundhedsvæsenet.
Workshop 4a: Forbedringsmodellen som ramme for forbedringsarbejdet
I den første del af workshoppen dykker vi ned i værktøjskassen med forbedringsmetoder. Vi præsenterer teorien bag Forbedringsmodellen og viser gennem praktiske øvelser og eksempler, hvordan udvalgte forbedringsværktøjer kan anvendes i hverdagen og understøtte effektiv implementering af forbedringsidéer til gavn for borgere og patienter i sundhedsvæsenet.
Efter workshoppen vil du:
– have kendskab til Forbedringsmodellen som redskab i dit daglige forbedringsarbejde
– have viden om, hvordan du kan forstå dit system i dybden og analysere arbejdsgange
– kunne udarbejde et driverdiagram og beskrive din forandringsteori
– kunne planlægge, udføre og analysere en afprøvning (PDSA)
Workshoppen kombinerer inspirerende oplæg, engagerende dialog og hands-on-øvelser for at sikre, at du får mest muligt ud af din deltagelse.
Denne workshop er for dig, der er ny i forbedringsarbejde eller har behov for et brush-up på metoden.
Workshop 4a og 4b kan tages hver for sig eller i forlængelse af hinanden, afhængigt af dine behov. Workshop 4b forudsætter kendskab til Forbedringsmodellen eller deltagelse i workshop 4a. Begge workshops er designet til at veksle mellem oplæg, dialog og øvelser, hvilket sikrer en engagerende og praksisnær læring. Du vil gå fra workshoppen med konkrete værktøjer og metoder, der kan implementeres direkte i dit daglige arbejde.
Oplægsholdere
– Bodil Elgaard Andersen, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
– Rikke Ulka, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Workshoppen afholdes kun formiddag.
Vi inviterer dig til en inspirerende og interaktiv todelt workshop, hvor du vil få indblik i de forbedringsmetoder, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har anvendt med succes i over 20 år. Metoder, der både har forbedret patientsikkerheden og fagligheden i sundhedsvæsenet.
Workshop 4a: Forbedringsmodellen som ramme for forbedringsarbejdet
I den første del af workshoppen dykker vi ned i værktøjskassen med forbedringsmetoder. Vi præsenterer teorien bag Forbedringsmodellen og viser gennem praktiske øvelser og eksempler, hvordan udvalgte forbedringsværktøjer kan anvendes i hverdagen og understøtte effektiv implementering af forbedringsidéer til gavn for borgere og patienter i sundhedsvæsenet.
Efter workshoppen vil du:
– have kendskab til Forbedringsmodellen som redskab i dit daglige forbedringsarbejde
– have viden om, hvordan du kan forstå dit system i dybden og analysere arbejdsgange
– kunne udarbejde et driverdiagram og beskrive din forandringsteori
– kunne planlægge, udføre og analysere en afprøvning (PDSA)
Workshoppen kombinerer inspirerende oplæg, engagerende dialog og hands-on-øvelser for at sikre, at du får mest muligt ud af din deltagelse.
Denne workshop er for dig, der er ny i forbedringsarbejde eller har behov for et brush-up på metoden.
Workshop 4a og 4b kan tages hver for sig eller i forlængelse af hinanden, afhængigt af dine behov. Workshop 4b forudsætter kendskab til Forbedringsmodellen eller deltagelse i workshop 4a. Begge workshops er designet til at veksle mellem oplæg, dialog og øvelser, hvilket sikrer en engagerende og praksisnær læring. Du vil gå fra workshoppen med konkrete værktøjer og metoder, der kan implementeres direkte i dit daglige arbejde.
Oplægsholdere
– Bodil Elgaard Andersen, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
– Rikke Ulka, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Workshoppen afholdes kun formiddag.
Workshop 4b: Introduktion til data som drivkraft i forbedringsarbejdet (kun eftermiddag)
I en verden præget af stigende kompleksitet, og forandringer, herunder en kommende sundhedsreform, der i høj grad kalder på implementeringskompetencer, vil det være afgørende at arbejde systematisk med forbedringsmetoder. Dette styrker vores evne til at skabe værdi for både patienter, borgere og for medarbejdere i sundhedsvæsenet.
Vi inviterer dig til en inspirerende og interaktiv todelt workshop, hvor du vil få indblik i de forbedringsmetoder, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har anvendt med succes i over 20 år. Metoder der både har forbedret patientsikkerheden og fagligheden i sundhedsvæsenet.
Workshop 4b: Data som drivkraft i forbedringsarbejde
Forstå, hvordan data kan bruges til at skabe varige forbedringer. I anden del af workshoppen dykker vi ned i, hvordan du kan anvende data strategisk til at drive forbedringer. Denne interaktive workshop fokuserer på at give dig værktøjerne til at forstå og anvende data i dit forbedringsarbejde.
Efter workshoppen vil du:
– kunne identificere relevante indikatorer og anvende dem til at måle fremskridt og resultater i forbedringsarbejdet
– kunne forstå variation i forbedringsarbejde og skelne mellem naturlig variation og signaler, der kræver handling, samt at anvende denne viden til at træffe informerede beslutninger
– have indsigt i, hvordan du bruger tidstro data og statistisk proces kontrol (SPC) til at måle, om nye tiltag fører til reelle forbedringer for borgere og patienter.
Workshoppen kombinerer teoretiske oplæg med praktiske øvelser, der giver dig mulighed for at anvende dine nye færdigheder med det samme. Gennem praksiseksempler illustrerer vi, hvordan du kan bruge data til at understøtte dine forbedringsinitiativer. Vi vil også diskutere, hvordan du kan præsentere data på en måde, der engagerer dit team i forbedringsarbejdet.
Denne workshop er for dig, der er ny i forbedringsarbejde eller har behov for et brush-up på metoden.
Workshop 4a og 4b kan tages hver for sig eller i forlængelse af hinanden, afhængigt af dine behov. Workshop 4b forudsætter kendskab til Forbedringsmodellen eller deltagelse i workshop 4a. Begge workshops er designet til at veksle mellem oplæg, dialog og øvelser, hvilket sikrer en engagerende og praksisnær læring. Du vil gå herfra med konkrete værktøjer og metoder, der kan implementeres direkte i dit daglige arbejde.
Oplægsholdere
Bodil Elgaard Andersen, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Rikke Ulka, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Workshoppen afholdes kun eftermiddag.
Vi inviterer dig til en inspirerende og interaktiv todelt workshop, hvor du vil få indblik i de forbedringsmetoder, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har anvendt med succes i over 20 år. Metoder der både har forbedret patientsikkerheden og fagligheden i sundhedsvæsenet.
Workshop 4b: Data som drivkraft i forbedringsarbejde
Forstå, hvordan data kan bruges til at skabe varige forbedringer. I anden del af workshoppen dykker vi ned i, hvordan du kan anvende data strategisk til at drive forbedringer. Denne interaktive workshop fokuserer på at give dig værktøjerne til at forstå og anvende data i dit forbedringsarbejde.
Efter workshoppen vil du:
– kunne identificere relevante indikatorer og anvende dem til at måle fremskridt og resultater i forbedringsarbejdet
– kunne forstå variation i forbedringsarbejde og skelne mellem naturlig variation og signaler, der kræver handling, samt at anvende denne viden til at træffe informerede beslutninger
– have indsigt i, hvordan du bruger tidstro data og statistisk proces kontrol (SPC) til at måle, om nye tiltag fører til reelle forbedringer for borgere og patienter.
Workshoppen kombinerer teoretiske oplæg med praktiske øvelser, der giver dig mulighed for at anvende dine nye færdigheder med det samme. Gennem praksiseksempler illustrerer vi, hvordan du kan bruge data til at understøtte dine forbedringsinitiativer. Vi vil også diskutere, hvordan du kan præsentere data på en måde, der engagerer dit team i forbedringsarbejdet.
Denne workshop er for dig, der er ny i forbedringsarbejde eller har behov for et brush-up på metoden.
Workshop 4a og 4b kan tages hver for sig eller i forlængelse af hinanden, afhængigt af dine behov. Workshop 4b forudsætter kendskab til Forbedringsmodellen eller deltagelse i workshop 4a. Begge workshops er designet til at veksle mellem oplæg, dialog og øvelser, hvilket sikrer en engagerende og praksisnær læring. Du vil gå herfra med konkrete værktøjer og metoder, der kan implementeres direkte i dit daglige arbejde.
Oplægsholdere
Bodil Elgaard Andersen, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Rikke Ulka, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Workshoppen afholdes kun eftermiddag.
Workshop 5a: UTH-systemet i fremtidens sundhedsvæsen (kun formiddag)
Det rystede os, da der i efteråret 2024 pludseligt opstod tvivl om, hvorvidt UTH-systemet ville blive nedlagt – og at vi dermed ville miste en vigtig grundsten i det lærende og sanktionsfrie sundhedsvæsen. Heldigvis gik det ikke sådan. I tiden efter rutsjeturen har der været en fornyet debat om, hvordan vi bedst bruger det helt unikke rapporteringssystem, vi har i Danmark.
Workshoppen bliver afholdt som et fremtidsværksted, hvor der er rig mulighed for at interagere og arbejde meget konkret sammen med kolleger på tværs af både faggrænser og sektorer.
Når vi bruger fremtidsværkstedet som metode, opholder vi os først kortvarigt ved, hvad der ikke virkede ved den gamle måde at bruge UTH-systemet på. Derefter arbejder vi os ind i en ”utopisk fase” og leger med tankerne om, hvad vi ville gøre, hvis ALT var muligt. Efter pausen lander vi i virkeligheden igen, og sætter fokus på de ting, som vi, realistisk set, vil kunne tage med os ind i det fremtidige arbejde med UTH-systemet.
Efter workshoppen vil du have ny inspiration og konkrete ideer til, hvordan du kan udvikle dit patientsikkerhedsarbejde med UTH-systemet. Herudover vil du have mødt og samarbejdet med en række kolleger, som du efterfølgende vil have mulighed for at netværke med.
Oplægsholdere:
– Louise Rabøl, centerchef, Psykiatrisk Center Amager, Region Hovedstaden
Yderligere oplægsholdere annonceres senere.
Workshoppen afholdes kun formiddag.
Workshoppen bliver afholdt som et fremtidsværksted, hvor der er rig mulighed for at interagere og arbejde meget konkret sammen med kolleger på tværs af både faggrænser og sektorer.
Når vi bruger fremtidsværkstedet som metode, opholder vi os først kortvarigt ved, hvad der ikke virkede ved den gamle måde at bruge UTH-systemet på. Derefter arbejder vi os ind i en ”utopisk fase” og leger med tankerne om, hvad vi ville gøre, hvis ALT var muligt. Efter pausen lander vi i virkeligheden igen, og sætter fokus på de ting, som vi, realistisk set, vil kunne tage med os ind i det fremtidige arbejde med UTH-systemet.
Efter workshoppen vil du have ny inspiration og konkrete ideer til, hvordan du kan udvikle dit patientsikkerhedsarbejde med UTH-systemet. Herudover vil du have mødt og samarbejdet med en række kolleger, som du efterfølgende vil have mulighed for at netværke med.
Oplægsholdere:
– Louise Rabøl, centerchef, Psykiatrisk Center Amager, Region Hovedstaden
Yderligere oplægsholdere annonceres senere.
Workshoppen afholdes kun formiddag.
Workshop 5b: Rekruttering og tilknytning i kombination med omsorgstræthed, workarounds og Joy In Work (kun eftermiddag)
Alle er enige om, at en af de absolut største udfordringer i sundhedsvæsenet i disse år er sikre, at der er nok kompetent personale til at udføre opgaverne i sundhedsvæsenet, bredt set. Vi ved, at vi ikke kan rekruttere os ud af problemet – vi bliver nødt til at sikre, at de medarbejdere, der i dag arbejder i sundhedsvæsenet, har en grundfæstet tilknytning og oplever glæde og meningsfuldhed i deres arbejde. Men det kniber det med. Selvom struktur spiller en rolle, er det i den daglige ledelse, forskellen skabes. Så hvad skal vi gøre – også helt konkret – i det danske sundhedsvæsen?
Du vil på workshoppen ikke bare få indsigt i teoretiske indsigter om arbejdsglæde og kvalitet, men også blive inviteret til at samskabe den ledelsestilgang, vi skal arbejde efter fremover. Du får konkrete idéer og værktøjer med hjem, som du kan bruge dagen efter. Workshoppen veksler mellem oplæg, dialog og øvelser.
Inge Kristensen har i sine ledelsespositioner i sundhedsvæsenet arbejdet med at kombinere det gode arbejdsliv med patientsikkerhed og kvalitet.
Simon Tulloch er organisationspsykolog med interesse for personalets erfaringer med at arbejde i sundhedsvæsenet. Hans forskning fokuserer på organisatoriske forandringer, og han er medlem af rådgivningsgruppen for IHI ‘Joy in Work’-netværket.
Birgit Hartoft er patientambassadør og giver patient- og pårørendevinkelen gennem workshoppen.
På workshoppen vil du:
– Få indsigt i, hvordan ledelse kan og skal understøtte et uophørligt fokus på arbejdsglæde, kvalitet og patientsikkerhed.
– Få indsigt i, hvordan reformer kan – eller ikke kan – understøtte en moderne arbejdsstyrkes behov og ønsker.
– Diskutere og udvikle fremtidens ledelse i relation til arbejdsglæde og kvalitet.
– Sidst, men ikke mindst: få konkrete idéer og værktøjer til, hvad du kan gå hjem og gøre i morgen.
Patientambassadør
Birgit Hartoft, patientambassadør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Oplægsholder
Simon Tulloch, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Moderator
Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder politiker/beslutningstager, forsker/underviser
Du vil på workshoppen ikke bare få indsigt i teoretiske indsigter om arbejdsglæde og kvalitet, men også blive inviteret til at samskabe den ledelsestilgang, vi skal arbejde efter fremover. Du får konkrete idéer og værktøjer med hjem, som du kan bruge dagen efter. Workshoppen veksler mellem oplæg, dialog og øvelser.
Inge Kristensen har i sine ledelsespositioner i sundhedsvæsenet arbejdet med at kombinere det gode arbejdsliv med patientsikkerhed og kvalitet.
Simon Tulloch er organisationspsykolog med interesse for personalets erfaringer med at arbejde i sundhedsvæsenet. Hans forskning fokuserer på organisatoriske forandringer, og han er medlem af rådgivningsgruppen for IHI ‘Joy in Work’-netværket.
Birgit Hartoft er patientambassadør og giver patient- og pårørendevinkelen gennem workshoppen.
På workshoppen vil du:
– Få indsigt i, hvordan ledelse kan og skal understøtte et uophørligt fokus på arbejdsglæde, kvalitet og patientsikkerhed.
– Få indsigt i, hvordan reformer kan – eller ikke kan – understøtte en moderne arbejdsstyrkes behov og ønsker.
– Diskutere og udvikle fremtidens ledelse i relation til arbejdsglæde og kvalitet.
– Sidst, men ikke mindst: få konkrete idéer og værktøjer til, hvad du kan gå hjem og gøre i morgen.
Patientambassadør
Birgit Hartoft, patientambassadør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Oplægsholder
Simon Tulloch, chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Moderator
Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Deltagermålgruppe
Direktion, afdelings-/afsnitsleder politiker/beslutningstager, forsker/underviser
Workshop 6a (kun formiddag)
Workshop 6b: Patientens rolle i sikker diagnosticering (kun eftermiddag)
Mødet mellem patient og læge er der, hvor den diagnostiske proces starter. I workshoppen vil fokus være på patientens rolle i sikker diagnosticering og på, hvordan vi som sundhedsprofessionelle kan være med til at facilitere denne rolle bedst muligt.
I workshoppen vil vi tage afsæt i den nyeste viden på området, og sammen forsøge at sammensætte et relevant udgangspunkt (et driverdiagram) for det videre arbejde med at sikre en god og patientsikker inddragelse af patienten i den diagnostiske proces.
Efter workshoppen vil du have ny inspiration og konkrete ideer til, hvordan du selv kan udvikle dit patientsikkerhedsarbejde med at inddrage patienten i den diagnostiske proces. Herudover vil du have mødt og samarbejdet med en række kolleger, som har det samme interessefelt som dig, og som du efterfølgende vil have mulighed for at samarbejde med igennem Dansk Selskab for Patientsikkerheds Netværk for Diagnosesikkerhed.
Oplægsholdere
– Simon Graff, Ph.d.-studerende, hoveduddannelseslæge i Almen Medicin
Workshoppen afholdes kun eftermiddag.
I workshoppen vil vi tage afsæt i den nyeste viden på området, og sammen forsøge at sammensætte et relevant udgangspunkt (et driverdiagram) for det videre arbejde med at sikre en god og patientsikker inddragelse af patienten i den diagnostiske proces.
Efter workshoppen vil du have ny inspiration og konkrete ideer til, hvordan du selv kan udvikle dit patientsikkerhedsarbejde med at inddrage patienten i den diagnostiske proces. Herudover vil du have mødt og samarbejdet med en række kolleger, som har det samme interessefelt som dig, og som du efterfølgende vil have mulighed for at samarbejde med igennem Dansk Selskab for Patientsikkerheds Netværk for Diagnosesikkerhed.
Oplægsholdere
– Simon Graff, Ph.d.-studerende, hoveduddannelseslæge i Almen Medicin
Workshoppen afholdes kun eftermiddag.
Praktisk info
Sted
Scandic Copenhagen
Vester Søgade 1
1601 København V.
Vester Søgade 1
1601 København V.
Pris
Med early bird-rabat frem til den 28. februar 2025
Én dag: 2.750 kr.
Begge dage: 4.500 kr.
Netværksmiddag: 500 kr.
Fra 1. marts 2025
Èn dag: 2.950 kr.
Begge dage: 4.800 kr.
Netværksmiddag: 500 kr.
Overnatning er ikke inkluderet i prisen og skal bookes separat.
Én dag: 2.750 kr.
Begge dage: 4.500 kr.
Netværksmiddag: 500 kr.
Fra 1. marts 2025
Èn dag: 2.950 kr.
Begge dage: 4.800 kr.
Netværksmiddag: 500 kr.
Overnatning er ikke inkluderet i prisen og skal bookes separat.
Overnatning
Overnatning er ikke inkluderet i konferenceprisen og skal bookes separat.
Frem til den 6. marts kan værelse til den 6. og/eller 7. april, bookes på Scandic Copenhagen til en specialpris på 1.395 kr. Reservationen kan annulleres frem til kl. 18.00 den 6. marts 2024.
Book via Scandichotels.com – benyt koden: BDAN060425
Hvis du har behov for at booke værelse ud over de ovenstående datoer, skal du blot fjerne koden og booke et separat værelse. Send derefter en mail til copenhagen@scandichotels.com med besked om, at du ønsker det samme værelse til alle dage.
Vi gør opmærksom på at det kan være billigere at booke uden koden! Vi anbefaler derfor at du tjekker prisen på Scandics hjemmeside både med og uden kode. I skrivende stund (december 2024) er der værelser til 1.245 kr. uden kode som kan annulleres frem til kl. 18 på ankomstdagen.
Frem til den 6. marts kan værelse til den 6. og/eller 7. april, bookes på Scandic Copenhagen til en specialpris på 1.395 kr. Reservationen kan annulleres frem til kl. 18.00 den 6. marts 2024.
Book via Scandichotels.com – benyt koden: BDAN060425
Hvis du har behov for at booke værelse ud over de ovenstående datoer, skal du blot fjerne koden og booke et separat værelse. Send derefter en mail til copenhagen@scandichotels.com med besked om, at du ønsker det samme værelse til alle dage.
Vi gør opmærksom på at det kan være billigere at booke uden koden! Vi anbefaler derfor at du tjekker prisen på Scandics hjemmeside både med og uden kode. I skrivende stund (december 2024) er der værelser til 1.245 kr. uden kode som kan annulleres frem til kl. 18 på ankomstdagen.
Programtider
Mandag den 7. april 2025
Der er program fra 9.30-17.10
Netværksmiddag kl. 18.00
Tirsdag den 8. april 2025
Der er program fra 8.00-15.30
Der er program fra 9.30-17.10
Netværksmiddag kl. 18.00
Tirsdag den 8. april 2025
Der er program fra 8.00-15.30
Kursus- og uddannelsesrefusion – FAPS
Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS)
Der kan ansøges om kursusrefusion fra FAPS’ Efteruddannelsesfond svarende til 2 kursusdage ved deltagelse i konferencen
Der kan ansøges om kursusrefusion fra FAPS’ Efteruddannelsesfond svarende til 2 kursusdage ved deltagelse i konferencen
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om konferencen
Carina Rendbæk
Projektkoordinator / Project CoordinatorPlanlægning og afvikling af konferencer. Kursus- og uddannelsesadministration.
Ditte Snel Hartmann
Projektkoordinator / Project CoordinatorKoordinering af konferencer og læringsseminarer. Kursus-, uddannelses- og netværksadministration. Hjemmeside, nyhedsbreve og webinarer.