Innovation – nej, måske hellere exnovation

Vi er overhovedet ikke gennem COVID-19. Bare hvis nogen skulle være i tvivl. Spørgsmålet er, om vi nogensinde kommer tilbage til tiden, som den var før COVID-19, og om det overhovedet er ønskeligt. Det skriver Inge Kristensen i Kommunal Sundhed.

Indlægget bringes i sin fulde længde efter aftale med Kommunal Sundhed.

Læring fra COVID-19 fyldte en del på det nyligt overståede virtuelle International Forum on Quality and Safety med mere end 200 danske deltagere. Udover at det var forbavsende givende at deltage på den virtuelle konference, så var COVID-19, og læringen fra denne voldsomme krise, en af hovedbestanddelene.

Der er ingen tvivl om, at COVID-19 har betydet innovation: opkomsten af videokonsultationer, nye eller styrkede samarbejder osv. Men lige så åbenlyst er det blevet, at krisen er som en meget stærk projektør, der viser sprækker og mangler meget tydeligt: ensomhed, ulighed, vejledningers utilstrækkelighed, manglende koordinering og implementering osv.

Uanset om man vægter innovationer eller utilstrækkeligheder, så er og bliver COVID-19 en helt unik mulighed for systematisk opsamling af viden og læring – og det er en helt unik mulighed for at se på ”plejer” i et nyt lys. Og selvom vi måske ikke en gang er halvt igennem krisen, så kan det anbefales at stoppe op og på systematisk vis se på, hvad vi har lært indtil videre. Og en helt enkel ”opskrift” er dette lille skema, som man kan bruge i sit team eller ledergruppe (1)

  1. Hvad har vi gjort ekstraordinært – som ikke skal fortsætte?
  2. Hvad har vi afprøvet, som vi evt. skal fortsætte med?
  3. Hvad er vi stoppet med, som vi ikke behøver at begynde på igen?
  4. Hvad har vi nødt til stoppe med, men skal begynde på igen?

Indimellem har man behov for at have fokus på alt det, vi har nået og – i denne situation – alt det, vi har innoveret. Der er grund til at fejre alle de gode ting, der er udviklet. Men der er i den grad også grund til at se på, hvad man har ”ex-noveret”!

I mange år har sundhedsvæsenet handlet om at fylde på og tilføje ydelser og muligheder, i takt med at vi kan mere og mere. Men giver det alt sammen værdi, bedre kvalitet, mere sikkerhed? Vi bliver også nødt til at se på, om der er noget, vi skal holde op med. Det være sig omkring dokumentation – og ydelser – og så alle de interne processer, vi har, hvor vi måske ikke lægger ny værdi til, men faktisk forstyrrer hinanden. 15 % af sundhedsvæsenets ressourcer er spild – og bliver brugt til at håndtere fejl og skade, ifølge OECD. Måske er COVID-19 en chance for at tage fat på at reducere noget af det, der ikke giver værdi?

Mange organisationer har en afdeling for innovation, men hvad med exnovation? Hvordan bliver vi systematiske med at ophøre med ting, som ikke er værdiskabende og relevante?

”Er den traditionelle fysiske konsultation hos lægen i virkeligheden en dinosaur?” spurgte tidligere leder af det amerikanske Institute for Healthcare Improvement Don Berwick i sin keynote-tale ved den nylige internationale patientsikkerhedskonference (2). I forbindelse med COVID-19 er det blevet klart, at mange kontakter mellem læge og patient sagtens kan foregå som videokonsultationer. Og det, at mange fysiske møder kan erstattes af elektronisk kontakt, er blevet et tema i IHI’s Leadership Alliance (3), hvor man diskuterer nye trends for ledelse i sundhedsvæsenet.

”Hvad er det for sundhedsydelser, vi troede, vi havde brug for, men som det har vist sig, at vi faktisk ikke behøver? Det skal vi blive mere skarpe på,” sagde Don Berwick. Han mener fx, at man skal sætte spørgsmålstegn ved de periodiske opfølgninger, som der er tradition for mange steder i sundhedsvæsenet: ”Når vi siger, at patienten skal komme til kontrol en gang om året, så er det jo bestemt af astronomiske forhold, altså den tid det tager for jorden at dreje rundt om solen. Det har jo ikke meget at gøre med den biologiske virkelighed eller en viden om, hvor ofte der er behov for kontrol”.

Et dansk eksempel blev omtalt for nylig i en artikel i Dagens Medicin (4). Et studie fra Steno Diabetes Center viser, at mange mennesker med sukkersyge rutinemæssigt mindst en gang om året får tjekket deres øjne for at forebygge senfølger. Men mange diabetikere har i dag så godt styr på deres blodsukker, at den rutinemæssige øjenscreening ikke er nødvendig. For mange af patienterne vil en øjenundersøgelse hvert femte eller tiende år være tilstrækkelig. Konklusionen er, at der bruges mange ressourcer på ikke strengt nødvendige undersøgelser, og at disse ressourcer kunne have været brugt bedre et andet sted i sundhedsvæsenet.

Exnovation vil bidrage til større patientsikkerhed ved at frigive ressourcer til nødvendige aktiviteter, ved at reducere kompleksitet og derved risikoen for fejl, ved at reducere fejl og skader, ved at reducere antallet af skader og ved at øge tilfredsheden hos brugere og professionelle. Men enhver rejse begynder med det første skridt, så prøv skemaet og giv det mening og indhold hos jer selv! Og frem for alt: Lær af det, I har gjort, men også af det, I ikke har gjort.

Sådan arbejder vi sammen hver for sig

Alting var ikke bedre i gamle dage


(1) Burbidge, Ian: ”How to create real, lasting change after Covid-19”, RSA (Royal Society for the encouragement of Arts, Manufactures and Commerce), 29. april 2020

(2) Keynote-tale af Don Berwick og Kedar Mate. International Forum on Quality and Safety 2020

(3) COVID Has Made the Office Visit a Dinosaur. IHI Leadership Alliance, juni 2020

(4)”For mange danskere med diabetes får foretaget hyppige øjenundersøgelser”. Dagens Medicin 30. november 2020