Frits Bredal

23. april 2020

Hvad er vigtigt for dig? Netop nu?

Coronavirus har udløst en form for disruption, der medfører et utal af risikomomenter. Men midt under krisen er det fortsat – og måske endnu mere – afgørende at spørge: Hvad er vigtigt for dig? Og måske kan de verserende omvæltninger også give anledning til nye indsigter i borgernes og patienternes ønsker og behov.

Af Frits Bredal, kommunikationschef, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Hvad er vigtigt for dig? Når man stiller dette enkle spørgsmål, oplever borgeren eller patienten at blive mødt som et helt menneske – og ikke som en sygdom, et handicap, et organ eller et laboratorieresultat.

Hvad er vigtigt for dig?-dagen er en begivenhed, der på få år har spredt sig globalt. Og Danmark er blandt de lande, hvor flest sundhedsprofessionelle har sluttet op om ideen.

Men hvad er vigtigt for dig netop NU? Her midt under pandemien, hvor en muteret virus på kort tid fundamentalt har disruptet dagligdagen for både personale og patienter. Har personalet overskud til at stille spørgsmålet? Og kan patienterne svare andet end, at de for enhver pris vil undgå smitte, sygdom og død?

31 lande er med i en verdensomspændende ”Vigtigt-for-dig?”gruppe, hvor vi løbende drøfter tiltag og temaer for at fremme borgernes stemme i kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet. Er spørgsmålet mere afgørende end nogensinde? Eller malplaceret på et tidspunkt, hvor mange sundhedssystemer er i knæ?

En ting står klart, uanset om man befinder sig i New York eller Nordjylland, i Holland eller Hvidovre – det er vigtigt for personalet, at de kan bevare den menneskelige kontakt til patienter og borgere, og det er vigtigt for patienter og borgere, at de kan fastholde kontakten til personalet og de pårørende. Det gælder i forhold til patienter, der smittet med coronavirus, og det gælder for sårbare patienter, som risikerer total isolation i patientsikkerhedens navn.

Vi vil ikke derhen, hvor mennesker skal tilbringe deres sidste tid afskåret fra almindelig omsorg, fordi personalet er iført hermetisk lukkede rumdragter uden redskaber eller rutiner, der sikrer en form for dialog. Den slags eksempler hører vi om i den internationale gruppe.

Den sociale distance er et nødvendigt onde, men den skal helst ikke vokse til et omfang, der udløser ensomhed og depression. Ifølge Ældre Sagen har man i nogle kommuner faste rammer for besøg på plejehjem og må gerne ses udendørs. Andre steder bliver pårørende bortvist fra matriklen, hvis de vinker fra parkeringspladsen.

Patientsikkerhed i en coronatid

Medfører disruption også nye muligheder?

Coronakrisen medfører store risici på mange fronter. F.eks. er der en betydelig risiko for, at andre patientgrupper (end coronapatienter) bliver underprioriteret eller selv bliver tilbageholdende med at henvende sig.

Samtidig skal vi være forsigtige med at drage alt for vidtrækkende konklusioner her og nu. Mediehavet er ved at skylle over af historier om den lumske virus. Men der er en risiko for, at man overser vigtige nuancer eller dele af historien, som medierne ikke nødvendigvis dækker. Vi hører f.eks. om et faldende medicinforbrug og mindre tvangsanvendelse, nogle steder, blandt ældre og mennesker med psykiatriske lidelser. Hvad kan være forklaringen på det? Her er det interessant at spørge borgere og patienter – hvad er vigtigt for dig netop nu? Måske giver svaret en del af forklaringen.

Sundhedsvæsenet har travlt! Men de ekstra minutter, man investerer i vigtige spørgsmål og svar, kan have afgørende betydning for diagnose, behandling og den anstændighed og patientorienterede dialog, det danske sundhedsvæsen har arbejdet så hårdt med i mere end 20 år. Det må ikke ende med, at vi ser tilbage på en krise, hvor vi satte hele patientcentreringen over styr. Tværtimod skal vi holde fast i udviklingen hen imod et sundhedsvæsen, der er til for borgerne, patienterne.

På engelsk taler man om forskellen på at spørge: ”What’s the matter with you?” sammenlignet med ”What matters to you?” Der er altid en risiko for, at man som patient kan føle sig dehumaniseret og reduceret til et objekt for personalets rent faglige interesse. Den risiko er muligvis større end nogensinde. Samtidig kan vi allerede se, at den verserende disruption har givet anledning til inspirerende innovation i forbindelse med de omlægninger af sundhedsvæsenet, der har været nødvendige. Måske fordi de aktuelle omvæltninger trængte sig på udefra og pludseligt, som en naturkatastrofe – og ikke som et resultat af den form for managementtænkning, hvor ”disruption” er et modeord. Og måske kan katastrofen også udløse nye tanker og ideer, når det gælder kommunikationen med borgere og patienter.

Uanset hvor godt et sundhedsvæsen, vi har, kan det ikke skænke os evigt liv. At døden er et menneskeligt grundvilkår, minder COVID-19 os om. De ekstraordinære og påtrængende omstændigheder kan være en anledning til at vi, sammen med vores nærmeste, får taget samtalen om ønsker til behandling og pleje i den sidste tid.

Læs mere om projektet Klar til samtalen

Hvis læge og patient møder hinanden som hele mennesker, bliver både dialogen og behandlingen bedre. Det ved vi. Og hvis vi bliver ved med at spørge – hvad er vigtigt for dig? – kommer vi til at vide endnu mere.

Læs mere om Hvad er Vigtigt for dig?-dagen