Sundhedsminister Ellen Trane Nørby deltog i Stop Tryksår-dagen 2017, arrangeret af I sikre hænder

Borgerne slipper for tryksår – kommunen får frigjort ressourcer

Nye metoder i Sønderborg Kommunes ældrepleje giver gevinst – både for borgerne og kommunen. Det viser en sundhedsøkonomisk evaluering, der er gennemført af fem studerende fra kandidatuddannelsen ”Medical market access” på Aalborg Universitet.

Det er en god forretning at øge kvaliteten i ældreplejen, viser en sundhedsøkonomisk analyse fra Sønderborg Kommune. I projektet I sikre hænder er kommunen siden 2013 begyndt at arbejde med nye forbedringsmetoder og arbejder blandt andet med ”tryksårspakken”, som sikrer systematisk forebyggelse af tryksår hos borgere på plejehjem og i hjemmeplejen.

Tryksårspakken

I sikre hænder

”Vores analyse tyder på, at tryksårspakken er omkostningseffektiv, og at Sønderborg Kommune forebygger flere tryksår for færre penge,” siger Sabine Michelsen Raunbak, der er en af forfatterne til rapporten. Hun har sammen med fire medstuderende fra kandidatuddannelsen ”Medical market access” på Aalborg Universitet samlet data for at analysere, om det kan betale sig at arbejde med tryksårspakken. Det er sket i tæt samarbejde med Sønderborg Kommune.

Resultaterne er bemærkelsesværdige: Ikke alene reduceres udgifterne til tryksår – kommunen får decideret frigjort ressourcer. Også selv om startudgifterne ved at arbejde tryksårsforebyggende (undervisning osv.) regnes med.

Før og efter tryksårspakken

Analysen har sammenlignet udgifterne til tryksår i 2013 (før tryksårspakken) og i 2017 – efter at man har fået tryksårspakken til at virke i daglig drift. Udgangspunktet for analysen er en britisk undersøgelse, hvor man i primærsektoren, under sammenlignelige forhold, fandt en forekomst af nyopståede tryksår på ca. 12,5 % (se faktaboks). Baseret på den antagelse tyder det på, at der er frigjort ressourcer svarende til ca. 2,6 mio. kr. på årsbasis.

”Det er meget glædeligt, at det er lykkedes os, efter en ambitiøs prioritering, at skabe forbedringer i ældreplejen. Tryksår forebygges systematisk til gavn for borgerne, og så betaler det sig oven i købet at investere i ældre” siger Preben Storm, Formand for Social- og Seniorudvalget i Sønderborg Kommune.

Også Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, er glad:

”Analysen fra Sønderborg viser, at det også på den lange bane giver mening at arbejde med patientsikkerhed og kvalitet. Det er positivt, at medarbejderne nu kan bruge mere af deres tid på at løse kerneopgaven i ældreplejen. Samtidigt giver det meget værdi og livskvalitet for borgerne, at de ikke skal plages med et unødvendigt tryksår.”

12 indsatser der giver mest patientsikkerhed for pengene

Tryksårspakken – del af I sikre hænder

Projektet I sikre hænder, som tryksårspakken i Sønderborg Kommune er en del af, er et samarbejde mellem kommunen, KL, Sundheds- og Ældreministeriet og Dansk Selskab for Patientsikkerhed:

”Resultaterne i Sønderborg Kommune er ikke kommet af sig selv. Det har krævet flere års dedikeret indsats i projektet I sikre hænder, hvor det er lykkedes for kommunen at skabe en ny sikkerheds- og forbedringskultur,” siger projektleder for I sikre hænder Tina Lynge, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Fakta om analysen:

Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange tryksår, der opstod blandt borgere på plejehjem og i hjemmepleje før tryksårspakkens indførsel, da man dengang ikke havde en systematisk måde at indsamle data. Udgangspunktet for analysen er derfor en britisk undersøgelse, hvor man i primærsektoren under sammenlignelige forhold fandt en forekomst af nyopståede tryksår på ca. 12,5 %. Den nuværende forekomst af tryksår i 2017 i Sønderborg var tilsvarende 4,7 %. Svarende til, at der er forebygget 217 tryksår.

Se rapporten ‘Cost-effectiveness analysis of the Pressure Ulcer Bundle in the municipality of Sønderborg’

Fakta om tryksår:

  • Tryksår skyldes et langvarigt tryk mod et udsat hudområde
  • Tryksår kan opstå på ryg, over korsbenet og på hælene ved sengeleje (også kaldet liggesår) eller hos patienter i kørestol
  • Tryksår kan også opstå alle andre steder på kroppen, hvor huden bliver klemt, fx af et urinvejskateter, i munden af en protese, af sko eller støttestrømper.
  • Tryksår starter med rødme og irritation af huden, der i løbet af kort tid kan blive til et egentligt åbent sår.
  • Risikoen for tryksår er størst hos patienter, der ikke selv kan bevæge sig, hos patienter med nedsat følesans i huden og hos ældre skrøbelige patienter, fx i dårlig ernæringstilstand.
  • Tryksår er smertefulde og ubehagelige, og de øger risikoen for infektion

 

 

 

 

1. maj 2018

Nyheder