Debatindlægget er bragt i Altinget den 28. september 2023.
– Lone Iversen, sundheds- og ældrechef, Hjørring Kommune
– Henrik Ravn, sundheds- og seniorchef, Jammerbugt Kommune
– Anne Fink, chef for Ældre og Træning, Thisted Kommune
– Nicolai Kjems, sundheds- og omsorgschef, Frederiksberg Kommune
– Torben Hollmann, centerchef, Næstved Kommune
– Tina Roikjer Køtter, chef for Pleje og Sundhed, Gentofte Kommune
– Uffe Rørmose Viegh, sundheds- og ældrechef, Brønderslev Kommune
– Lene Jensen, omsorgschef, Randers Kommune
– Jens Bejer Damgaard, forvaltningschef i Pleje og Rehabilitering og konst. forvaltningschef i Ældre og Omsorg, Aarhus Kommune
– Eva Borg, centerchef Voksne og Sundhed, Ballerup Kommune
– Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Der kan være mange gode grunde til, at ældreplejen skal have tilført ressourcer. Men at gamble med trygheden hos borgerne og medarbejderne er ikke vejen frem, og det er det, man gør.
Det sker ved, at man går ud med dommedagsbasuner og gjalder, at de ældre, der får pleje i kommunerne, er i risiko for at miste livet på grund af dårlig sikkerhed. Det er ikke underbygget og skaber unødig usikkerhed hos borgerne og de medarbejdere, som vi så gerne vil have til at arbejde i ældreplejen.
Det kan godt være, at politikerne gerne vil have et grundlag at handle på, men grundlaget skal være i orden.
Derfor er det stærke sager, når en statslig styrelse går ud med et budskab, som TV 2 efterfølgende formidler. Klare budskaber kræver et solidt grundlag og ordentlig formidling, for ”når man er meget stærk, skal man også være meget rar,” som Pippi Langstrømpe siger.
Der er mange gode grunde til at styrke ældreplejen både med ressourcer og kompetencer. Men det skal være på et oplyst grundlag og ikke på baggrund af noget, der er tæt på at være ”fake news”.
Tal stammer fra forskellige typer af tilsyn
Lad os se lidt på det, der på TV 2 bliver til en overskrift om, at ældre risikerer at dø, fordi deres behandling og medicinbehov ikke er tilstrækkeligt beskrevet.
Opgørelsen baserer sig på 500 tilsynsbesøg, men de besøg dækker over to forskellige typer af tilsyn – blandet sammen i én stor datamængde.
Men de sidste 77 tilsynsbesøg er opfølgende besøg og altså ikke besøg på et nyt plejecenter. Ud af disse i alt 231 besøg var der 16 steder med kritiske problemer.
Behandlingsfejlene er taget fra Ældretilsynet. Det er baseret på i alt 314 tilsynsbesøg. Heraf fra 167 planlagte tilsyn og 95 reaktive tilsyn. De sidste 52 tilsyn er opfølgende besøg.
Det er værd at notere sig, at der faktisk er nul procent med kritiske problemer på de planlagte besøg, og i alt er der på samtlige – inklusiv de opfølgende – kun syv steder med kritiske problemer.
Ovenstående tal, altså 23 steder med kritiske problemer, er taget fra to meget forskellige tilsyn og med udgangspunkt i hele ældreområdet, som omhandler over tusind plejehjem og hjemmeplejeenheder.
Plads til omtanke
Er det så problemer, der har direkte betydning for patientsikkerheden, man finder? Det ved vi faktisk ikke.
Vi kan se, at det i de fleste tilfælde drejer sig om journalføring og i en del tilfælde om medicinhåndtering.
Det vi ved er, at Tilsynet anvender nogle standarder for, hvordan de gerne vil have noget gjort. Mens det er rigtig svært at få mulighed for lokalt at gøre det, der giver mening.
I en kommune vil man gerne lade være med at dokumentere, at man har gjort det, der er aftalt, men i stedet fokusere på, når noget ikke er gjort. Det kan medføre en bemærkning fra Tilsynet. Men det er præcis den omtanke, vi gerne vil have, finder sted.
Ældreplejen i Sønderborg har forenklet dokumentationen og skabt mere tid til borgerne
Læring frem for kontrol
Et andet problem er, at kommunernes dokumentationssystemer baserer sig på det såkaldte Fællessprog III, som tilsyneladende ikke passer i den logik, Tilsynet bruger.
Vi ved fra rapporter om utilsigtede hændelser, at meget få alvorlige hændelser finder sted i kommunerne. Heldigvis. Men her kommer det til at fremstå, som om virkeligheden er en helt anden.
Skal vi forebygge utilsigtede hændelser, og det gør vi ved åbenhed og læring. Ikke ved kontrol.
Vi skal være flere om at løse udfordringerne
Er kvaliteten i alle tilfælde som den skal være i den kommunale ældrepleje. Nej – der er masser at tage fat på.
Gennem de sidste ti år har Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejdet sammen med 33 kommuner i programmet ’I sikre hænder’, og vi skal gerne have alle 98 kommuner og de private og selvejende tilbud med.
Der er masser at rette op på, men det er sjældent noget, der vil kunne findes og i hvert fald ikke kunne rettes op af et tilsyn alene.
Der er brug for et langt større fokus på kompetencerne til at arbejde systematisk med forbedringer i hverdagen og give klare rammer for og fra ledelsen.
Borgernes og medarbejdernes stemmer skal forstærkes
Vi oplever, at der er masser af ambitioner og energi hos medarbejderne og lederne i den kommunale ældrepleje til at drive forbedringer og skabe ro og robusthed. Det sker nedefra og i et tæt samarbejde med de borgere og pårørende, det hele handler om.
Det kan ikke stuves ind i paragraffer og målepunkter fra en styrelse. Tværtimod skal indsatsen have grund i den faglighed, som medarbejderne går på arbejde med hver dag.
Betyder det, at der ikke skal være en national ramme for kvalitet, og hvordan man arbejder med både den sundhedsfaglige kvalitet og med omsorgen og værdigheden? Det skal der naturligvis være. Ellers centraliserer vi bare løsningerne og decentraliserer problemerne ved at lade det være op til relativt vilkårlige tilsyn. Det er der ikke brug for.
Der er behov for, at vi sætter barren sammen i et nyt, samskabt tilsyn, hvor borgernes, de pårørendes og medarbejdernes stemmer skal være stærke.
Det er dejligt med ressourcer til ældreplejen, men det skal være på et rigtigt grundlag, og det skal løse de rigtige problemer og ikke skabe nye.
7 udfordringer med tilsyn i sundhedsvæsenet – og 7 mulige løsninger
