En række centrale aktører i sundhedsvæsenet mødtes i november til patientsikkerhedsrådsmøde for Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) for at komme med input til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde. Temaet for dagen var WHO’s internationale indsats ”Medication without harm”.
I Danmark er der igangsat en indsats på området på tværs af flere aktører og med Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) som tovholdere. Målet for indsatsen “medication without harm” er globalt set at reducere antallet og niveauet for alvorlige, forebyggelige skader i relation til medicinering med 50 % over de næste fem år.
Mød Patientsikkerhedsrådet her
Aktørerne skulle ved mødet koncentrere deres fokus på tre områder, hvor der ofte sker medicineringsfejl: Polyfarmaci, overgange og risikosituationer. Oplæg fra bl.a. Lena Graversen, kontorchef for vidensformidling og læring i Styrelsen for Patientsikkerhed lagde op til deltagernes egne input.
Inge Kristensen, direktør i PS!, var mere end tilfreds med dagen, hvor deltagerne udviste stort engagement:
– Vi har fået set på nogle gamle problemstillinger med nye øjne, og rådsmedlemmerne har givet os uvurderlige input. Vi fik bekræftet, at der både er muligheder for og vilje til forandring. Bl.a. er der et vindue nu, hvor vi skal have set på noget uhensigtsmæssig lovgivning på medicinområdet, fortæller hun.
963 dage uden medicinfejl på bosted
Rådsmedlemmer i arbejdstøjet
Vi skal ikke være så fokuserede på at tænke i systemer, der virker over hele linjen, så vi glemmer mennesket. Vi er nødt til at have patienterne med hele vejen.
Sådan lød en af de centrale pointer, da de ledende fagpolitiske aktører sammen med patientrepræsentanter og chefer fra forskellige dele af sundhedsvæsenet aktivt skulle give deres input til de tre indsatsområder.
Livsfarlige utilsigtede hændelser ikke rapporteret
Ved caféborde skulle de på skift komme med deres input til problemer og bud på løsninger på de tre områder, og ideerne var mange. En bedre brug af det Fælles Medicinkort blev diskuteret. Men der kom også bud på meget andet:
– Der er en stor kompleksitet i de her processer, og vi tog bl.a. med os, at vi skal understøtte arbejdet med IT-løsningerne men i høj grad også, at borgerne skal have styr på deres egen medicin, siger Inge Kristensen.
Ny aktiv rolle
Patientsikkerhedsrådet har ikke tidligere været en ligeså aktiv del af udførslen af patientsikkerhedsarbejdet i PS!. Men efter deres input til en ny strategi for arbejdet, er det oplagt, mener Inge Kristensen:
– En del af vores strategi er jo at være katalysator og integrator for forbedringer i sundhedsvæsenet. Det vil sige, at vi forsøger at fremme mulighederne for at dele viden og dagsordensætte forbedringer på udvalgte områder. Til patientsikkerhedsrådsmødet drager vi nytte af rådsmedlemmernes store engagement. Deres viden giver input til vores indsatser – og den anden vej: til arbejdet i praksis. Det hjælper med til, at vi kan få nogle af de indsatser til at flyve og leve i det danske sundhedsvæsen. På den måde bliver Patientsikkerhedsrådet en stor ressource i vores arbejde og i sundhedsvæsenet.
FAKTA: MEDICATION WITHOUT HARM
World Health Organization (WHO) lancerede i marts 2017 den tredje verdensomspændende “Patient Safety Challenge”. Fokus for indsatsen er at øge patientsikkerheden omkring medicinering – “Medication Without Harm”. Målet for indsatsen “medication without harm” er at reducere antallet/niveauet for alvorlige, forebyggelige skader i relation til medicinering med 50 % over de næste fem år.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) og Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) vil med udgangspunkt i Medication Without Harm lægge rammerne for et program, der kan medvirke til, at Danmark når det globale mål. Bestyrelsen og bestyrelsesorganisationerne i Dansk Selskab for Patientsikkerhed har tilkendegivet, at organisationerne vil gå aktivt ind i initiativet, ligesom flere andre organisationer har tilkendegivet interesse for dette arbejde.
Forklaring af de tre danske fokusområder:
Polyfarmaci:
Når en borger bruger fem eller flere forskellige lægemidler, bliver det vanskeligt at vide, hvad effekt og bivirkninger er, samt hvordan lægemidlerne påvirker hinanden indbyrdes.
Overgange:
Skift mellem afdelinger eller organisationer, der varetager pleje og behandling i sundhedsvæsenet, er et af de tidspunkter, hvor der sker flest fejl i medicineringen.
Risikosituationer:
En række lægemidler er farlige i bestemte situationer, fx insulin, morfin og blodfortyndende behandling.
