I denne måned blandt andet om: – positiv effekt af team-træning – varige resultater af CVK-pakken i Michigan – konsekvenser af at skifte it-system på sygehuse – bivirkninger hos ældre, der skifter til doseringsæske – oversigtsstudie over selvmordsforebyggende initiativer – belastende indgreb hos døende – motiver til at være tavs om sikkerhedsproblemer
Teamtræning har positiv effekt på sundhedsvæsenets ydelser
Teamtræning, fx efter metoden TeamSTEPPS, har en række positive effekter i klinikken og synes også at kunne påvirke patientsikkerheden. Det viser en stor meta-analyse, der er offentliggjort i Journal of Applied Psychology. Analysen omfatter i alt 129 studier, der alle har undersøgt effekten af teamtræning. Analysen viser, at teamtræning kan styrke teammedlemmernes viden og færdigheder og bringe dem i spil i dagligdagen. Noget tyder endda på, at effekten af teamtræning kan måles på parametre som indlæggelsesvarighed, patienttilfredshed og dødelighed.
Saving Lives: A Meta-Analysis of Team Training in Healthcare
Varig effekt af forbedringsarbejdet:
Michigan fastholder lavt niveau for CVK-infektioner
Et intensivt forbedringsprogram, der blev gennemført på alle intensivafdelinger i staten Michigan i USA i 2003 til 2005, har vist sig at kunne fastholde de gode resultater over en periode på 10 år. 121 intensivafdelinger på 73 hospitaler indførte en intervention, der svarer til CVK-pakken i det danske projekt Patientsikkert Sygehus. I forbindelse med interventionen skete der en reduktion i forekomsten af blodinfektioner som følge af CVK fra 2,5 infektioner pr. 1000 kateterdage til under én infektion på 1000 kateterdage. Et resultat med stor betydning for patienterne, da blodinfektioner som følge af CVK er livstruende. En ny analyse viser, at det lave niveau for blodinfektioner er fastholdt til og med 2013, dvs. 10 år efter starten på den oprindelige intervention. Resultatet er markant, da det erfaringsmæssigt er vanskeligt at påvise langtidseffekt af kvalitetsprogrammer. Forskerne bag undersøgelsen mener, at langtidseffekten hænger sammen med, at der i forbindelse med projektet er opbygget viden og erfaring om moderne forbedringsmetoder blandt ledelse og personale.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25609646
Overgang til ny EPJ er besværlig – men kan ikke måles på mortalitet og patientskader
Selv om det at skifte it-system på et hospital er noget af det mest forstyrrende og besværlige for arbejdsgangene og personalet, kan det ikke umiddelbart måles som negativ effekt på patientsikkerheden. Det viser en amerikansk opgørelse, offentliggjort i BMJ. Forskerne har fulgt 17 hospitaler, der alle skiftede elektronisk patientjournalsystem. Det skete i alle tilfælde på den måde, at man efter en forberedelsesperiode lancerede det nye system på en bestemt ”go live”-dag. Der var ingen forskel i mortalitet og patientskader i 90-dages perioden før og 90-dages perioden efter den dag, det nye it-system blev lanceret. I en leder i BMJ bliver resultatet kommenteret af Robert L Wears, der er professor ved Clinical Safety Research Unit ved Imperial College London og speciallæge i akutmedicin i Florida, USA. At omstillingsprocessen ikke har indflydelse på hverken mortalitet eller patientskader, betyder det ikke, at processen nødvendigvis er hensigtsmæssig eller uden problemer, advarer han. Hvis en ny opfindelse tvang alle sundhedsprofessionelle til at arbejde stående på et ben, ville det formentlig heller ikke få indflydelse på mortaliteten, da personalet er i stand til at kompensere. Men det er ikke et bevis for, at det at stå på et ben er uproblematisk, skriver Robert L Wears i BMJ.
Editorial: If nothing goes wrong, is everything all right?
Robert L Wears: http://hscj.ufl.edu/directory/bio/1266/robert-wears/
Skift til doseringsæske kan give medicin-bivirkninger hos ældre
Ældre mennesker, der går fra at tage medicin direkte fra emballagen til at bruge en doseringsæske, kan få øget deres bivirkninger. Det viser en teknologivurdering foretaget af britiske forskere fra University of East Anglia. De gennemførte en større litteraturgennemgang af evidensen omkring brugen af doseringsæsker, og fandt at undersøgelserne var af ret dårlig kvalitet og gav modstridende konklusioner. Derefter gennemførte de et lille studie blandt 288 ældre mennesker over 75 år, som alle tog mindst tre slags medicin. Nogle af patienterne brugte allerede en doseringsæske, mens i alt 29 ældre kunne indgå i en randomiseret kontrolleret undersøgelse, hvor halvdelen skiftede til doseringsæske, mens resten fortsatte som vanligt med at tage medicin direkte fra pakningen. Efter otte uger var der fem af de ældre, der rapporterede bivirkninger, alle i den gruppe, der havde skiftet til doserings æske. (Det var relativt alvorlige bivirkninger – tre var faldet, én havde for lavt blodsukker og én kunne ikke komme ud af badekarret, før der kom hjælp efter 12 timer). Forskerne bag undersøgelsen mener, at skifte til doseringsæsken kan betyde, at de ældre pludselig får mere medicin end sædvanligt, hvilket øger risikoen for bivirkninger. Doseringsæsken er altså et godt redskab til at sikre, at man husker sin medicin, men overgangen til doseringsæske kan betyde, at patienten pludselig får mere medicin og dermed medføre øget risiko for bivirkninger.
Pill organisers could cause adverse effects among elderly
Stort oversigtsstudie af selvmordsforebyggende strategier
I alt 1797 studier, offentliggjort mellem 2005 og 2015, indgår i en stor analyse af effekten af selvmordforebyggende strategier, der er offentliggjort i The Lancet Psychiatry. En af hovedkonklusionerne er, at det hjælper indføre restriktioner, der fjerner de nemme måder at gennemføre selvmord på. Fx restriktioner i salget af håndkøbsanalgetika. Andre effektive midler er barrierer, der forhindrer, at mennesker gennemfører selvmord ved udspring fra broer, høje bygninger osv. Opmærksomhed omkring selvmordrisiko og fx træning af praktiserende læger og for nogle grupper af patienter antidepressiv behandling er andre bud på, hvordan forekomsten af selvmord kan reduceres.
Suicide prevention strategies revisited: 10-year systematic review
Hver tredje døende får belastende undersøgelser og behandling uden gavnlig effekt
En stor del af ældre terminale patienter på sygehuse modtager kirurgiske indgreb, diagnostiske undersøgelser eller lægemidler, som ikke har nogen gavnlig effekt på deres forløb. Det viser et omfattende review af 38 studier omfattende 1,2 mio. patientforløb fra 10 forskellige lande, herunder USA, Storbritannien, Australien, Canada, Tyskland og Holland. 33-38 procent havde modtaget behandling, som med stor sandsynlighed ikke gavnede dem. Prøver og diagnostiske undersøgelser var gennemført på en stor andel af de terminale patienter, og mange havde fået aktiv behandling som dialyse, strålebehandling, transfusion og respiratorbehandling. Også kemoterapi og indlæggelse på intensiv afdeling var almindeligt.
http://intqhc.oxfordjournals.org/content/early/2016/06/16/intqhc.mzw060
Fire motiver til at være tavs om sikkerhedsproblemer
At der er opmærksomhed på risici i forbindelse med arbejdsmiljø og patientsikkerhed er en vigtig forudsætning for, at fejl og ulykker kan forebygges og en sikkerhedskultur bygges op. Derfor er det vigtig, at personalet siger til, hvis de oplever potentielle sikkerhedsproblemer eller ting, der er ved at gå galt. Men det sker ikke altid, og det kan der være mange grunde til. Psykologi-forskere ved Florida Universitet har gennemført en analyse, der indkredser årsagerne til, hvorfor personalet vælger at være tavse, når de oplever sikkerhedsproblemer. Analysen omfatter primært ansatte i sundhedsvæsenet, og en stor del er sygeplejersker. Forskerne har identificeret fire overordnede motiver til undlade at sige til, når man oplever potentielle risici: relationship-based, hensyn til kollegiale relationer eller frygt for selv at komme til at stå i dårligt lys, climate-based, fornemmelse af det ikke passer med arbejdspladsens kultur/klima, job-based, arbejdspres, travlhed eller opfattelsen af, at ‘det er ikke min opgave’, eller issue-based, ‘det var ikke så farligt’, ‘der skete jo ikke noget’. Forskerne arbejder på at udvikle måleredskaber til at vurdere forekomsten af de forskellige motiver. Forskeninger er offentliggjort i tidsskriftet Accident analysis and prevention.
Staying silent about safety issues: Conceptualizing and measuring safety silence motives
Hospitaler uddeler Speak up!-pris til personale, der advarer om sikkerhedsproblemer
http://www.mha.org/keystone_center/
MHA – Keystone Center, der er en organisation for patientsikkerhed på hospitalerne i Michigan, USA, har indstiftet en såkaldt Speak up!-award, for at fremme patienternes og personalets sikkerhed. Formålet er at fremme en kultur, hvor ansatte føler sig trygge ved at advare om sikkerhedsproblemer, sådan at patient- og arbejdsskader kan forebygges. Prisen gik for nylig til dr. Seth Raymond, hvis indgriben reddede en patient fra en undersøgelse, der kunne havde været farlig for patienten.
The MHA Keystone Center Presents Quarterly Speak-up! Award
Mortaliteten er halveret på akutte modtageafdelinger i USA
Over en 15-årig periode er der sket en reduktion på 48 % i mortaliteten på akutte modtageafdelinger i USA. Det viser en opgørelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Health Affairs. Dødeligheden er faldet fra 1,48 pr 1000 i 1997 til 0,77 pr. 1000 i 2011. Der er intet, der tyder på, at mortaliteten for indlagte patienter er steget i samme periode. Den lavere dødelighed i modtagelsen kan hænge sammen med en række faktorer, fx at behandlingen af akutte sygdomme og den palliative og den præhospitale behandling er forbedret i perioden, konkluderer forfatterne.
Emergency Department Death Rates Dropped By Nearly 50 Percent, 1997–2011
Lancet Podcast: Britisk psykiatri diskuterer forebyggelige skader
Forebyggelige skader i psykiatrien var emnet for et seminar i London den 20. juli 2016. Hele seminaret, der varer halvanden time, kan høres på podcast. Seminaret var arrangeret af The Lancet Psychiatry, University College London Division of Psychiatry og the Mental Elf, som er en organisation, der formidler nye videnskabelige resultater i let tilgængelig form.
http://www.thelancet.com/lanpsy/audio
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
