I denne måned om:
- Mange patienter med førstegangs-apopleksi har ikke fået behandlet risikofaktorer
- Tag patientens mavefornemmelse alvorligt
- Et mindretal af sundheds-it-løsninger har gavnlig effekt på patientsikkerheden
- Bivirkninger til receptmedicin giver mange henvendelser til akutmodtagelser i USA
- Bør karkirurgiske højrisikopatienter tilbydes palliative samtaler ved indlæggelsen?
- Vigtigheden af empati, værdighed og respekt i sundhedsvæsenet
- Fælles beslutningstagning får patienter med brystsmerter til at fravælge indlæggelse
- Længere tids opbevaring af røde blodlegemer skader ikke patienterne
- Mangler i den objektive fysiske undersøgelse af patienterne fører til forsinket diagnose
- Svært at måle effekt af en række store britiske patientinvolveringsprojekter
- Fra 40 % til 92 % opfyldelse af medicinafstemning i almen praksis i Skotland
- Hver fjerde medicinstuderende har depressive symptomer
Mange patienter med førstegangs-apopleksi har ikke fået behandlet risikofaktorer
Blandt patienter, der får apopleksi eller TCI (transitorisk cerebral iskæmi), er der mange, som ikke er blevet tilstrækkeligt behandlet kendte risikofaktorer. Det viser en stor britisk opgørelse af forløbene for over 29.000 patienter. Undersøgelsen er offentliggjort i online-tidsskriftet PLOS Medicine. Forskerne har analyseret elektroniske patientjournaler for patienterne forløb i primærsektoren op til den akutte sygdom. Blandt de 29.043 patienter, der fik apopleksi/TCI for første gang, var der 17.680, hvor mindst et forebyggende lægemiddel, kolesterolsænkende, blodfortyndende eller blodtryksnedsættende medicin, var indiceret. Men hos 54 % af patienter, var der mindst ét af de relevante forebyggende lægemidler, der ikke var ordineret. Forskerne estimerer, at ca. 12.000 tilfælde af førstegangs-apopleksi/TCI kan forhindres, hvis den forebyggende behandling af patienterne er optimal.
Under-prescribing of Prevention Drugs and Primary Prevention of Stroke and Transient Ischaemic Attack in UK General Practice: A Retrospective Analysis
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27846215
http://journals.plos.org/plosmedicine/article?id=10.1371/journal.pmed.1002169
Tag patientens mavefornemmelse alvorligt
Nogle patienter føler ikke, at lægen tager dem alvorligt, når de fortæller om deres symptomer. Det kan afskrække patienterne fra at henvende sig igen med alvorlige symptomer på fx kræft, viser en analyse af spørgeskemaer fra over 900 patienter i Wales i Storbritannien. Den er offentliggjort i British Journal of General Practice. Spørgeskemaundersøgelsen er et led i International Cancer Benchmarking Partnership, der blandt andet forsøger at kortlægge årsager til eventuelle forsinkelser i forbindelse med diagnosticering af kræft. I den aktuelle undersøgelse har man analyseret de fritekstkommentarer, som 530 af patienterne har bidraget med i spørgeskemaet. Analysen afslører en række faktorer, som efter patienternes mening kan bidrage til at forsinke diagnosen. Hvis patienten tidligere har haft lignende symptomer, kan der fx gå længere tid, før lægen tager det alvorligt. En 72-årig kvinde fortæller fx, hvordan hun gik til egen lægen med smerter, som lægen mente hang sammen med hendes tidligere rygproblemer, men som viste sig at skyldes ovariecancer. Yngre patienter kan have svært ved at trænge igennem med deres symptomer, fordi lægen anser det for usandsynligt, at der er tale om kræft. Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at tage patienternes ”mavefornemmelser” alvorligt, konkluderer forskerne.
Patients’ “gut feelings” about symptoms should be taken seriously, say researchers
http://www.bmj.com/content/355/bmj.i6314
Patient perspectives on delays in diagnosis and treatment of cancer: a qualitative analysis of free-text data
http://bjgp.org/content/early/2016/11/21/bjgp16X688357
International Cancer Benchmarking Partnership er et internationalt projekt, som omfatter landene Australien, Canada, Norge, Sverige, Storbritannien og Danmark. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan og hvorfor overlevelsen af kræft varierer mellem de forskellige lande.
Den seneste rapport:
http://www.cancerresearchuk.org/sites/default/files/icbp_showcase_report_web.pdf
Et mindretal af sundheds-it-løsninger har gavnlig effekt på patientsikkerheden
It-løsninger har potentiale til at øge patientsikkerheden og skabe bedre resultater af patientbehandlingen, ved fx at systematisere arbejdsgange og yde beslutningsstøtte til sundhedsprofessionelle og patienter. Et nyt systematisk review gennemgår 69 forskellige studier, hvor man har målt effekten en sundheds-it-løsning såsom kliniske beslutningsstøtteprogrammer, elektroniske medicinsystemer og elektroniske patientjournaler. For hver af de 69 studier har reviewet kigget på, om man med den givne it-løsning har opnået gavnlig effekt på de målte parametre, fx antal medicinfejl, genindlæggelser, mortalitet, blodpropper eller infektioner. 25 af de 69 studier (36 %) viste en statistiks signifikant positiv effekt af it-løsningen på patientsikkerhedsparametrene, mens 43 studier (63 %) havde enten ikke-signifikante eller blandede resultater. Et enkelt studie fandt, at et it-system (et elektronisk ordinationssystem for læger) havde negativ effekt på mortaliteten.
Effects of health information technology on patient outcomes: a systematic review
Journal of the American Medical Informatics Association
http://jamia.oxfordjournals.org/content/23/5/1016.long
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26568607
Bivirkninger til receptmedicin giver mange henvendelser til akutmodtagelser i USA
For hver 1000 indbyggere i USA er der hvert år fire besøg i akutmodtagelsen af patienter, der henvender sig på grund af bivirkninger til lægeordinerede lægemidler, viser en undersøgelse, der er offentligggjort i JAMA. Heraf resulterer godt hver fjerde i en hospitalsindlæggelse. De lægemidler, der er den hyppigste årsag til akuthenvendelserne er blodfortyndende medicin, diabetesmedicin og morfika. En editorial i JAMA kommenterer tallene og gennemgår nogle af de mulige forklaringer, fx at 10 % af alle amerikanere får mere end fem slags receptpligtig medicin, og det er næsten umuligt, at tager fem slags medicin korrekt. Desuden ordineres de enkelte medicintyper typisk af læger inden for hver deres fagspeciale, og det er svært for en enkelt læge at have det samlede overblik over patientens medicin.
US Emergency Department Visits for Outpatient Adverse Drug Events, 2013-2014
http://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2585977
Reducing Adverse Drug Events – The Need to Rethink Outpatient Prescribing
http://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2585959
Bør karkirurgiske højrisikopatienter tilbydes palliative samtaler ved indlæggelsen?
Samtaler, der kan hjælpe med at afklare patienternes ønsker for tiden op til livets afslutning, er for lidt brugt blandt karkirurgiske højrisikopatienter, der fx indlægges med alvorlige livstruende tilstande som aortaaneurisme. Det er konklusionen på en undersøgelse gennemført ved karkirurgisk afdeling, Oregon Health and Science University. Undersøgelsen er offentliggjort i JAMA Surgery. Man har kortlagt forløbet for 111 patienter, der blev indlagt på karkirurgisk afdeling og døde under indlæggelsen i perioden 2005-2014. Kun et mindretal af patienter havde et ”advance directive” (livstestamente) eller en konsultation med et palliativt team.
Patterns of Care in Hospitalized Vascular Surgery Patients at End of Life
http://jamanetwork.com/journals/jamasurgery/fullarticle/2571536
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27806150
Vigtigheden af empati, værdighed og respekt i sundhedsvæsenet
Empati over for patienterne, men også over for medarbejderne er et essentielt aspekt i sundhedsvæsenet. Den britiske organisation Health Foundation, der arbejder med forbedringer inden for sundhedsområdet, har for nylig udsendt et nyhedsbrev, der beskriver vigtigheden af empati, og hvordan empati kan øges ved hjælp af storytelling. Nyhedsbrevet refererer også resultater fra en nylig patienttilfredshedsundersøgelse blandt indlagte patienter i Storbritannien. Andelen af patienter, der føler sig behandlet med værdighed og respekt har været stigende gennem en årrække og ligger nu på 84 %.
Link til nyhedsbrevet:
http://healthfdn.org.uk/4Y2-4NQ4Q-4CI3KGCD6B/cr.aspx?v=0
Andel af britiske patienter, der føler sig behandlet med værdighed og respekt:
Fælles beslutningstagning får hjertepatienter til at vælge ambulant udredning
Et redskab til fælles beslutningstagning øger patienternes viden og får dem til at vælge fortsat ambulant forløb frem for indlæggelse til yderligere undersøgelser. Det viser en randomiseret, kontrolleret afprøvning af redskabet, gennemført på seks akutafdelinger i USA. 898 patienter, der blev vurderet i akutafdelingen med henblik på indlæggelse til udredning for akutte brystsmerter, indgik i undersøgelsen. Patienterne blev delt i to grupper, hvor halvdelen fik tilbud fælles beslutningstagning, mens resten fik sædvanlig behandling. Patienterne i interventionsgruppen havde større viden om deres risiko for akut koronart syndrom og om deres behandlingsmuligheder sammenlignet med kontrolgruppen, da patienternes viden blev testet umiddelbart efter besøget på akutafdelingen. Patienterne i interventionsgruppen var desuden mindre tilbøjelig til at vælge indlæggelse og valgte i stedet ambulante løsninger mhp. fortsat udredning for hjertesygdom. Undersøgelsen er koordineret af Mayo Clinic og offentliggjort i BMJ.
Shared decision making in patients with low risk chest pain: prospective randomized pragmatic trial
http://www.bmj.com/content/355/bmj.i6165
Redskabet kan ses på Mayo Clinics hjemmeside:
http://shareddecisions.mayoclinic.org/decision-aid-information/chest-pain-choice-decision-aid/
Længere tids opbevaring af røde blodlegemer skader ikke patienterne
Hvor længe de røde blodlegemer opbevares, før de anvendes til transfusion, har ingen betydning for patienternes overlevelse. Det viser en stor randomiseret, kontrolleret undersøgelse omfattende over 20.000 patienter på seks sygehuse i fire forskellige lande, Australien, Canada, Israel og USA. Den ene gruppe patienter modtog røde blodlegemer, der havde været opbevaret i i gennemsnit 13 dage. Den anden gruppe fik transfusion med røde blodlegemer, der i gennemsnit havde været opbevaret i 23,6 dage. (Den generelle holdbarhed for røde blodlegemer i afkølet tilstand er godt en måned.) Mortaliteten var den samme i begge patientgrupper. Undersøgelsen er offentliggjort i New England Journal of Medicine.
Effect of Short-Term vs. Long-Term Blood Storage on Mortality after Transfusion
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27775503
http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1609014
Editorial: Red Cells — Aging Gracefully in the Blood Bank
http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMe1612444
Mangler i den objektive fysiske undersøgelse af patienterne fører til forsinket diagnose
Manglende omhu med den objektive fysiske undersøgelse kan bidrage til forsinket eller fejlagtig diagnose, forkert behandling og unødige undersøgelser. Ved det nylige National Forum on Quality Improvement in Health Care, arrangeret af Institute for Healthcare Improvement i USA, var en af hovedtalerne Abraham Verghese, der er læge og forfatter. Verghese talte blandt andet om vigtigheden af den objektive kliniske undersøgelse. Han har for nylig udgivet en artikel i The American Journal of Medicine, hvor han peger på problemet. Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse blandt læger har han indsamlet 208 eksempler på sygehistorier, hvor der har været forsømmelser i den objektive fysiske undersøgelse. I mange tilfælde var den fysiske undersøgelse slet ikke gennemført, og i andre tilfælde var fundene ved undersøgelsen blevet fejlfortolket. Forsømmelighederne ført i 76 % af tilfældene til forsinket diagnose, i 27 % til fejldiagnose. 60 % fik enten unødvendig, manglende eller forsinket behandling. 17 % af patienter blev udsat for unødige radiologiske, hvor de blev udsat for stråling og eller kontrast.
Inadequacies of Physical Examination as a Cause of Medical Errors and Adverse Events: A Collection of Vignettes
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26144103
Svært at måle effekt af en række store britiske patientinvolveringsprojekter
Resultaterne af en række store patientinvolveringsprojekter, der er gennemført i Storbritannien de senere år, er udgivet af det britiske National Institute for Health Research (NIHR). Det drejer sig blandt andet om projektet PRASE (Patient Reporting and Action for Safe Environment), hvor man har udviklet et spørgeskema til patienterne omkring patientsikkerhedsemner. De enkelte afdelinger får feedback om resultaterne af spørgeskemaet, og meningen er, at det skal føre til forbedringer. Evalueringen fra NIHR viser, at patientdeltagelsen er høj, men at inputtene fra patienterne ikke altid fører til handlingsplaner. Et andet stort patientinvolveringsprojekt er ThinkSAFE, der guider patienterne til at engagere sig i egen behandling, fx ved at stille spørgsmål. Pilotafprøvningen af ThinkSAFE har vist, at redskabet er brugbart og det ser ud til potentielt at kunne forbedre patientsikkerheden. Også en række andre initiativer indgår i evalueringen. Konklusionen er, at det ikke har været muligt at demonstrere konkrete forbedringer i patientsikkerheden som følge af interventionerne. Man har fundet, at patienter er villige til at deltage i design og samskabelse mhp. bedre patientsikkerhed. En anbefaling til fremtidig forskning er, at der udvikles nogle bedre måleredskaber til at bedømme effekten af denne type interventioner.
Improving patient safety through the involvement of patients: development and evaluation of novel interventions to engage patients in preventing patient safety incidents and protecting them against unintended harm
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK390627/
Fra 40 % til 92 % opfyldelse af medicinafstemning i almen praksis i Skotland
Fra 2011 til 2016 er det lykkedes at udbrede brugen af medicinafstemning i almen praksis i Glasgow-området i Skotland. Det er sket ved at stort spredningprojekt, hvor man har brug forbedringsmetoder, fx småskalaafprøvninger, PDSA, og tidstro data. Det er en del af Scottish Patient Safety in Primary Care-programmet. Projektet startede med fem praksisser i 2011, og opfyldelsen af pakken var i begyndelsen 40 %, dvs. under halvdelen af patienter fik den fulde medicinafstemningspakke. I marts 2016 var der 192 praksisser, der rapporterede data, og opfyldelsesgraden var steget til 92 %.
Large scale implementation of a medicines reconciliation care bundle in NHS GGC GP practices
http://qir.bmj.com/content/5/1/u212988.w6116.full
Det skotske patientsikkerhedsprogram:
http://www.scottishpatientsafetyprogramme.scot.nhs.uk/programmes/primary-care
Hver fjerde medicinstuderende har depressive symptomer
Depression og selvmordtanker forekommer hyppigt blandt medicinstuderende, viser en gennemgang af artikler fra hele verden. Blandt over 122.000 medicinstuderende i 167 studier fra 43 lande rapporterede 27,2 % depression eller depressive symptomer. Af disse var det kun 15,7 %, der søgte psykiatrisk behandling. Blandt godt 21.000 medicinstuderende fra 15 lande rapporterede godt 11 % om selvmordstanker. Oversigten er offentliggjort i JAMA. Ingen danske undersøgelser er med i opgørelsen. Forekomsten af depression er hyppigere blandt medicinstuderende end blandt jævnaldrende i befolkningen generelt, konkluderer artikler. Det har ikke været muligt at sammenligne mere specifikt med studerende inden for andre fagområder. En anden artikel i samme nummer af JAMA gennemgår effekten af en række interventioner på de medicinstuderendes psykiske velbefindende. Konklusionen er at bestemte interventioner i læringsmiljøet, fx andre eksamensformer, mentor-ordning, støtteordninger ol. kan have positiv effekt.
Prevalence of Depression, Depressive Symptoms, and Suicidal Ideation Among Medical Students. A Systematic Review and Meta-Analysis
http://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2589340
Association Between Learning Environment Interventions and Medical Student Well-Being: A Systematic Review
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/labs/articles/27923091/
Editorial i JAMA: Medical Student Mental Health: Culture, Environment, and the Need for Change
http://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2589328
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
