Fagligt Nyt
Fagligt Nyt

Fagligt nyt – november 2017

I denne måned blandt andet om

  • 20 års erfaringer med patientflow samlet i ny IHI-rapport
  • Dansk forskning: Livsfarlige utilsigtede hændelser bliver ikke rapporteret
  • Feedback fra patientsikkerhedsrunder kan forhindre udbrændthed hos personalet
  • Patienter har behov for at blive hørt, når de har været udsat for en skade
  • Læger skriver flere recepter, når de har fået gaver fra medicinalfirmaer
  • Fire ud af ti patienter oplever, at noget går galt under indlæggelsen
  • Kollegial frygt forhindrer dialog om forsinkede kræftdiagnoser

20 års erfaringer med patientflow samlet i ny IHI-rapport

Lange ventetider og forsinkelser i akutmodtagelsen, overbelægning, patienter på gangene eller patienter i lånesenge. Alt sammen almindelige problemer på hospitaler – både i Danmark og internationalt. Institute for Healthcare Improvement i USA har gennem to årtier udviklet redskaber til at løse problemer med patientflow på hospitalet og skabe sikre og sammenhængende patientforløb. Erfaringerne herfra er samlet i et nyt white paper ”Achieving Hospital-wide Patient Flow”. Målet er: Den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Rapporten forslår tre overordnede strategier: at reducere efterspørgslen, fx ved at reducere ineffektiv behandling og unødige patientskader, at matche kapacitet og behov, fx ved at blive bedre til at forudsige efterspørgslen, og at redesigne systemerne, fx at effektivisere udskrivelsen af patienter, så der bliver plads til de nye patienter, der ligger og venter.

Rapporten indeholder en liste med specifikke ideer til forbedringstiltag og beskriver en række indikatorer, der kan anvendes til at måle, om tiltagene skaber resultater.

http://www.ihi.org/resources/Pages/IHIWhitePapers/Achieving-Hospital-wide-Patient-Flow.aspx

(Man skal være oprette som bruger på IHI’s hjemmeside (gratis) for at kunne downloade rapporten)

I Danmark er i 2012-2015 gennemført et projekt Sikkert Patientflow på 12 akutsygehuse. Projektet viste, at problemer med overbelægning, patienter på gangene og patienter i lånesenge kan løses ved at styrke sundhedspersonalets muligheder for at koordinere patientforløb på tværs af akutsygehuset vha. tavlemøder og kapacitetskonferencer. Erfaringerne fra projektet er, at ventetider i akutmodtagelserne ofte er en konsekvens af forsinkede udskrivelser fra sengeafdelingerne af patienter, der er færdigbehandlede. I forbindelse med projektet blev der på nogle sygehuse opnået færre patienter på gangene, en højere grad af udskrivningsplanlægning samt færre patienter i lånesenge.

https://patientsikkerhed.dk/projekter/sikkertpatientflow/


Livsfarlige utilsigtede hændelser bliver ikke rapporteret

To dødsfald og otte alvorlige utilsigtede hændelser relateret til medicinering. Og ingen af dem rapporteret til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Det er hvad forskere fandt, da de screenede journaler af alle indlagte patienter – i alt 26.176 – over en tremåneders periode på Århus Universitetshospital.

Life-Threatening and Fatal Adverse Drug Events in a Danish University Hospital

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28753137

Læs mere om den danske forskning


Feedback fra patientsikkerhedsrunder kan forhindre udbrændthed hos personalet

Når ledere går patientsikkerhedsrunder og sørger for, at der bliver fulgt op og meldt tilbage til medarbejderne, er det med til at styrke patientsikkerhedskulturen og forebygge udbrændthed. Det viser en stor undersøgelse gennemført på 31 hospitaler i den amerikanske stat Michigan. I alt 23.853 spørgeskemaer blev udsendt til personale på 829 forskellige afdelinger. 16.797 spørgeskemaer (70,4 %) blev besvaret. Patientsikkerhedsrunder indebærer, at hospitalets ledelse går ud på afdelingerne og taler direkte med medarbejderne om eventuelle bekymringer omkring og problemer med patientsikkerheden. Hvis der skal være fuld effekt af patientsikkerhedsrunder, er det vigtigt, at medarbejderne efterfølgende får at vide, hvilke tiltag, der er sat i gang for at løse problemerne, og hvis der er sat tiltag i gang på den pågældende afdeling, at ledelsen aktivt følger op på og demonstrerer interesse for, om det pågældende tiltag har effekt. I den amerikanske spørgeskemaundersøgelse var der i alt 34 %, der har oplevet en patientsikkerhedsrunde, og i alt 25 % havde oplevet en patientsikkerhedsrunde med efterfølgende feedback fra ledelse til personale. Patientsikkerhedsrunder med feedback var positivt korreleret med høje scorer for patientsikkerhedskultur og lavere scorer for udbrændthed hos personalet. Forskerne bag undersøgelsen mener, at patientsikkerhedsrunder med efterfølgende opfølgning og feedback er med til at give personale en fornemmelse af, at de har en vis mulighed for at løse de patientsikkerhedsprobelmer, som de ellers går og bliver frustrerede over i dagligdagen.

Providing feedback following Leadership WalkRounds is associated with better patient safety culture, higher employee engagement and lower burnout

http://qualitysafety.bmj.com/content/early/2017/10/09/bmjqs-2016-006399


Patienter har behov for at blive hørt, når de har været udsat for en skade

Når patienter kommer ud for skader i sundhedsvæsenet, mødes de ofte af forskellige tilbud. Sundhedsvæsenet tilbyder fx at kommunikere med patient og pårørende om det skete, og at undersøge, hvad der kan gøres for patientsikkerheden, sådan at samme skade ikke sker igen. I nogle tilfælde tilbyder sundhedsvæsenet også erstatning, hvis der er sket skade som følge af fejl eller suboptimal behandling. En ny amerikansk undersøgelse kortlægger, hvordan patienterne oplever disse forskellige tilbud. Der er gennemført interview med 27 patienter, der alle havde været udsat for en skade og var blevet tilkendt erstatning. Desuden blev tre pårørende og 10 medarbejdere interviewet. 18 ud af de 30 patienter/pårørende var tilfredse med det efterforløb, som de var blevet tilbudt på hospitalet. De var mest tilfredse, når de havde oplevet, at kommunikationen var empatisk og ikke-konfrontatorisk. Patienter og pårørende udtrykte et stort behov for at blive hørt, og de havde en forventning om, at sundhedspersonalet lyttede uden at afbryde, mens de fortalte om det skete. De udtrykte også stort behov for at få at vide, hvad hospitalet havde gjort for at undgå gentagelser, men 24 af de 30 respondenter havde ikke fået noget at vide om hospitalets initiativer for at forbedre sikkerheden mod fremtidige lignende hændelser. Undersøgelsen er offentliggjort i JAMA Internal Medicine.

Patients’ Experiences With Communication-and-Resolution Programs After Medical Injury.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29052704


Læger skriver flere recepter, når de har fået gaver fra medicinalfirmaer

Amerikanske læger, som havde fået gaver fra medicinalfirmaer, udskrev flere recepter og ordinerede dyrere medicin sammenlignet med andre læger, der ikke havde modtaget gaver. Det viser en undersøgelse fra Washington, DC, hvor man har trukket på lokale og nationale databaser. I staten British Columbia (Washington, DC) er det obligatorisk for medicinalvirksomheder at rapportere alle markedsføringsudgifter, herunder gaver, til en offentlig database. Data herfra er blevet sammenholdt med oplysninger og recepter, der er udskrevet af læger (og sygeplejersker og andre sundhedspersoner) under Medicare, den del af det føderale sundhedsforsikringsprogram, der dækker ældre borgere, blandt andet med tilskud til lægemidler. I 2013 havde i alt 2873 sundhedspersoner ordineret medicin. Heraf havde 1122 (39 %) modtaget gaver fra medicinalfirmaer for et beløb på i alt 3,9 mio. dollars. Sammenlignet med dem, der ikke havde fået gaver, udskrev gavemodtagerne 2,3 flere ordinationer til en gennemsnitlig merpris på 50 dollars. Selv mindre gaver (under 500 dollars) havde en effekt. Undersøgelsen er offentliggjort i det elektroniske tidsskrift PLOS ONE.

Influence of pharmaceutical marketing on Medicare prescriptions in the District of Columbia

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29069085

http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0186060


Fire ud af ti patienter oplever, at noget går galt under indlæggelsen

Når patienter spørges direkte, er det fire ud af ti, der fortæller, at de har oplevet ting, der er gået galt under deres hospitalsindlæggelse. Hyppigst har der været problemer med informationsudvekslingen, medicinering, eller ventetid i forbindelse med indlæggelse. Det er konklusionen på en undersøgelse med 979 patienter, der er blevet interviewet under eller efter indlæggelsen. Af de 386 respondenter, der havde oplevet, at noget gik galt, var det hver tredje, i alt 140 patienter, der oplevede, at hændelse medførte skade, fx fysisk smerte, bekymring, skade på forholdet til de sundhedsprofessionelle, behov for ekstra pleje eller behandling eller forlænget hospitalsophold. De patienter, der fortalte, at de havde oplevet en hændelse, var hyppigst yngre (under 60 år), veluddannede eller havde en pårørende med til interviewet. Det er kendt, at patienter ofte oplever utilsigtede hændelser, som personalet ikke har opdaget. Forskerne bag undersøgelsen pointerer, at det er vigtigt at registrere patienternes oplevelser for at lære af hændelserne. Forskerne har udviklet et redskab til at kategorisere patientoplevede hændelser, kaldet ”Patient Experience Coding Tool”. Undersøgelsen er offentliggjort i Journal og Hospital Medicine.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28786425

We Want to Know: Eliciting Hospitalized Patients’ Perspectives on Breakdowns in Care.


Kollegial frygt forhindrer dialog om forsinkede kræftdiagnoser

En række barrierer forhindrer, at læger kommunikerer konstruktivt om sager, hvor patienter får stillet en kræftdiagnose for sent. Det viser en ny amerikansk undersøgelse, der følger op på rapporten Improving Diagnosis in Health Care, der blev udgivet af det amerikanske Institute of Medicine i 2015. Læger fra flere sektorer er involveret i udredning af patienter med symptomer på kræft, og den nye undersøgelse viser, at frygt for skyld og skam er med til at forhindre, at man kan lære af de patientforløb, hvor diagnosen er blevet forsinket. Amerikanske forskere har gennemført fokusgruppeinterview med deltagelse af alment praktiserende læger, og hospitalslæger inden for medicinsk og kirurgisk kræftbehandling. Både de alment praktiserende læger og hospitalslægerne var interesseret i mere åbenhed og feedback i forbindelse med forsinkede diagnoser, sådan at der kan skabes læring til gaven for fremtidige patienter. Men de praktiserende læger frygtede tilbagemeldinger og havde tendens til at fortolke dem som beskyldninger, og hospitalslægerne var tilbageholdende med at give feedback, fordi de tænkte, at de ville blive mødt en defensiv eller fjendtlig holdning. Begge grupper frygtede, at dialog om forsinkede diagnoser kunne være ødelæggende for det kollegiale klima. Konklusionen på fokusgruppeinterviewene var blandt andet, at der skulle skabes rammer for konstruktiv dialog mellem de forskellige lægegrupper.  Feedback skal gives med respekt, gerne ved direkte kommunikation mellem læger, og organisationen kan understøtte og skabe muligheder for dialog.

Peers without fears? Barriers to effective communication among primary care physicians and oncologists about diagnostic delays in cancer

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28655713


 

 

15. november 2017

Fagligt NytNyheder