Pårørende tøver med at udtrykke bekymring over pleje og behandling
Af Charlotte Frendved, PS!
Pårørende tør ikke altid udtrykke deres bekymring over for personalet, selv om de oplever mulige fejl ved pleje og behandling. Det viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt pårørende til patienter på intensiv afdeling på Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston, USA. Undersøgelsen er offentliggjort i BMJ Quality and Safety og er ifølge forfatterne den første af sin art. Blandt pårørende til patienter, der aktuelt var indlagt på intensiv afdeling, udtrykte over halvdelen, at de var tilbageholdende med at gøre opmærksom på mulige fejl, modstridende eller forvirrende information eller utilstrækkelig hygiejne. En supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til tidligere indlagte på intensiv afdeling viste samme mønster. De pårørende blev også spurgt, hvorfor de tøvede med at udtrykke deres bekymring. Frygt for at være til besvær, travlhed blandt personalet og almindelig usikkerhed var de mest almindelige årsager. Forfatterne mener, at undervisning af patienter og pårørende og forsikringer om, at det er OK at sige til, vil gøre det nemmere for på pårørende at bidrage med vigtige observationer.
Store systemforandringer og patientsikkerhed – hvad ved vi?
Af Tina Berg Jensen, overlæge i PS!
Når sundhedsvæsenet undergår store systemforandringer, er det ofte med forventningen om levering af endnu bedre pleje og behandling og en forventning om at systemet vil være mere patientsikkert.
Konkrete eksempler på store systemforandringer i en dansk kontekst kunne fx være supersygehusene, der er på vej, skiftet til Sundhedsplatformen eller andre omfattende forandringer.
Men hvad betyder store systemforandringer reelt for patientsikkerheden? Det er et felt, der ikke er evalueret meget på.
Atul Gawande m.fl har derfor undersøgt området på Harvard-tilknyttede institutioner ved at interviewe klinikere og ledere lokalt og nationalt.
Konklusionen er, at store systemforandringer skaber tre typer af signifikante sikkerhedsrisici, som ikke erkendes, ligesom de ikke adresseres i den forudgående planlægnings-og implementeringsproces, som oftest forestås af medarbejdere uden de fornødne kvalifikationer indenfor patientsikkerhed.
Atul Gawande m.fl pointerer – med baggrund i deres arbejde – vigtigheden af, at institutioner, som planlægger store systemforandringer, udarbejder en omfattende strategi for planlægnings- og implementeringsprocessen, som også inkluderer et fokus på at håndtere de patientsikkerhedsmæssige aspekter.
The Risks to Patient Safety From Health System Expansions
The role of middle managers in implementing quality improvement in health care
Af Simon Tulloch, chefkonsulent, psykolog
A recent edition of ‘Health Care Management Review’ focused on the topic of ‘Implementation science as an organisational process’. Several papers covered different aspects of how implementation science aims to generate knowledge which can be applied to clinical practice. However, one paper in particular, focusing on the impact of middle managers on improvement program implementation success was a salient reminder of the critical role that middle managers (leaders of front-line teams) can have:
Specifically, the paper focuses on how middle managers’ affective commitment to their unit’s falls reduction program is positively associated with their perception of implementation success. Moreover, middle managers’ affective commitment to their unit’s falls program mediates the relationship between perceived organizational support for the program and perceived implementation success.
One of the editors of the journal (Dr Sarah Birken) has written extensively on this subject, i.e. the important role of middle managers in successful innovation in healthcare and provides a helpful summary here: https://innovations.ahrq.gov/perspectives/how-middle-managers-can-influence-innovation-implementation
PS! also recognizes the significance of this role in contributing to the implementation of quality improvement and has recently added a new educational program specific to this group of employees to support this: https://patientsikkerhed.dk/projekter/forbedringsledelse/
Læger – en uudnyttet ressource i kvalitets-og forbedringsarbejdet
Af Tina Berg Jensen, overlæge i PS!
I Storbritannien har det lægevidenskabelige tidskrift og fonden Health Foundation i samarbejde lanceret en serie artikler om arbejdet med kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet.
Som BMJ skriver i lederen “Creating space for quality improvement”, er det kun patienter og det kliniske personale, som arbejder i frontlinjen der ved, hvad der er behov for at forbedre på meningsfuld vis. Derfor er det vigtigt, at de engagerer sig i kvalitets- og forbedringsarbejdet lokalt, men det er mindst lige så vigtigt at de støttes organisatorisk og ledelses- og kompetencemæssigt i at udføre dette arbejde.
Og det starter tidligt. Yngre læger er en uudnyttet ressource på trods af – og også på grund af – at de i deres karriereforløb kommer rundt på mange forskellige hospitaler og afdelinger i korte ansættelser. Også selvom de ikke har nogen beslutningskompetence og måske ikke er længe nok på en afdeling til at drive et fuldt forbedringsprojekt, er der alligevel mange fordele ved at engagere dem i at arbejde systematisk med kvalitet og forbedring. Bl.a. fordi de med tidlige erfaringer og indsigt i forbedringsvidenskaben styrkes i deres engagement i kvalitets-og forbedringsarbejdet i resten af deres kliniske karriere.
Creating space for quality improvement
Hvordan patienten klædes på til at indgå i fælles beslutningstagning
Af Tina Berg Jensen, overlæge i PS!
En blog i tidsskriftet BMJ sætter – med et eksempel fra Australien – fokus på, hvor vigtigt det er at involvere patienten i den fælles beslutningstagning, som led i at undgå ressourcetung overbehandling der i bedste fald er uden gevinst for patienten og i værste fald risikerer at gøre patienten mere syg.
Forskeren Anneliese Synnot er research fellow ved Cochrane i Australien, og hun beretter om sin fars dårlige knæ. Han blev tilbudt operation for en meniskskade, et indgreb, der ikke er evidens for effekten af. Forelagt den manglende evidens, skiftede patienten mening og fravalgte operation.
Pointen er, at patienten oftest er den bedste til at træffe det kloge valg – som oftest er fravalg af unødvendig behandling – herunder overbehandling. Det forudsætter først og fremmest at patient og læge har en tillidsfuld relation, præget af en åben dialog, hvor patienten føler sig tryg nok ved sin behandler til at turde spørge ind til behandling, argumentation, og anden rådgivning. Det forudsætter også at patienten er velinformeret, hvilket på én og samme tid er let og særdeles vanskeligt, når ikke alt hvad man læser eller hører nødvendigvis er korrekt.
I Australien har man derfor lanceret flere ”Choosing Wisely”-initiativer, der er målrettet både patienter og sundhedsprofessionelle.
Blogskribenten anbefaler i øvrigt BMJ’s service BMJ Rapid Recommandations, som gennemgår evidens for en række almindelige behandlinger og indgreb. Servicen indeholder også informationer, der er målrettet patienter og pårørende for at klæde dem på til at stille spørgsmål og træffe behandliongsvalg.
When patients choose wisely: empowering patients with evidence to resist low-value care
Psychological Safety – Leadership behaviour
Af Simon Tulloch, chefkonsulent, psykolog
There has been a great deal of focus on the subject of psychological safety in recent months. Professor Amy Edmondson (Harvard Business School) one of the leading experts in this field, defines psychological safety as “a belief that one will not be punished or humiliated for speaking up with ideas, questions, concerns or mistakes.”
The impact of psychological safety is wide and deep, influencing amongst other things, the sharing of information and knowledge, taking initiative and being innovative, as well as enabling teams to learn and perform. Psychological Safety also helps to explain why employees ‘speak-up’ with suggestions or concerns, particularly in relation to patient safety:
One of the key factors to the development of psychological safety within a team or organisation is leadership behaviour. In particular, how a leader responds to events influences others’ perceptions of appropriate and safe behaviour. If a leader is available and approachable, if they explicitly invite input and feedback, and whether they model openness and fallibility are all critical in influencing the sense of psychological safety in the rest of the team or indeed across a whole organisation.
With this in mind, it was an absolute pleasure to read the recent blog by Dr Navina Evans (Chief Executive at East London NHS Foundation Trust) in which she exemplified these qualities wonderfully:
https://www.elft.nhs.uk/Blog/Respect-and-Dignity-Everyday-
In the blog, Navina shares her personal perspective, and self-reflection, in a way which leaves the reader in little doubt that one would feel psychologically safe to ‘speak-up’ in her presence.
Nye rapporter:
Hvordan den globale kvalitetskløft kan lukkes. I 2001 udgav det amerikanske Institute of Medicine rapporten Crossing the Quality Chasm, der er blevet en klassiker i patientsikkerheden. Nu kommer efterfølgeren, der ser problemerne globalt.
Crossing the Global Quality Chasm
Patientsikkerhed i hjemmet. Pleje og behandling flytter hjem til patienterne. Hvordan opretholdes patientsikkerheden? Ny rapport fra Institute for Healthcare Improvement, IHI.
No Place Like Home: Advancing the Safety of Care in the Home
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
