Hvert år markeres den internationale sygeplejerskedag, International Nurses Day, på Florence Nightingales fødselsdag den 12. maj. Og med god grund, for Nightingale ændrede sygeplejen fra et religiøst kald til et professionelt fag og grundlagde den moderne sygepleje. Hun var en rationel kvinde, der ikke affandt sig med tingenes tilstand, men kortlagde problemer og foreslog løsninger.
I år fylder hun rundt, 200 år, og i disse måneder, hvor vi gør vores bedste for at beskytte os mod coronavirus, er hendes principper om renlighed og frisk luft mere aktuelle end nogensinde. Det samme er hendes systematik og handlekraft.
PS! støtter Nightingale Challenge
Florence Nightingale var pioner og på mange måder forud for sin tid med sine tanker om patientsikkerhed. Det vigtigste krav, man kunne stille til et hospital var – mente hun – at det ikke skulle skade de syge (”The very first requirement in a hospital is that it should do the sick no harm.”).
Hun lod sig udsende som sygeplejerske på feltlazaretterne under Krimkrigen (1853-1856). Her blev hun kendt som ”damen med lampen”, fordi hun gik rundt og tilså de sårede soldater om natten. Men det var ikke kun medfølelse og empati, der drev hende. Hun observerede og indsamlede data, som hun brugte til læring og forbedring. Så faktisk var hun tidligt ude med datastøttet kvalitetsarbejde. Hun arbejdede endda med infografik for at demonstrere sine pointer.
Dødeligheden blandt de sårede soldater var høj. Men – opdagede hun – det var de færreste, der døde som direkte følge af deres sår. Infektioner som kolera og tyfus, var langt hyppigere dødsårsag. Florence Nightingale talte for betydningen af ren luft, rent vand, personlig og generel hygiejne.
Hun havde ingen viden om infektionshygiejne og kendte ikke de værnemidler, vi har i dag, men arbejdede ligesom sin samtidige ungarske lægekollega Semmelweis med at promovere håndvask blandt personale, som tog sig af patienterne. Nightingale havde større succes end Semmelweis med sit forehavende.
Hun så i høj grad den syge som et helt menneske, der havde bedst chance for at komme sig, hvis man støttede op omkring de iboende ressourcer, fx med kost, hygiejne og opmuntring. Hun var ærligt opmærksom på, hvor vigtigt detaljerne er for patienterne – den gang handlede det om at senge stod, så patienten kunne se på noget pænt – med den indlæggelsestid vi i dag ser hos patienter med COVID-19, er det måske igen relevant at tage den del af Nightingales anbefalinger i anvendelse, og den grundlæggende ide om hygiejne er stadig gyldig.
Efter at hun var kommet hjem fra krigen arbejdede hun for sociale og sundhedsmæssige forbedringer. Hun skrev bøger om sygepleje, etablerede sygeplejeskolen ved Sankt Thomas’ Hospital i London og deltog fx også i en stor indsats for folkesundhed i Indien.
Ingen undskyldninger
Vi kan lære meget af Florence Nightingale, ikke bare om hygiejne og sundhed, men også om systematik, engagement og handlekraft. I forbindelse med coronakrisen er der brug for nytænkning og nye tiltag, men ikke bare for enhver pris. Det er en god ide at kortlægge og forsøge at forstå problemet, før der udtænkes og iværksættes løsninger. Og her er det gerne dem, der som Florence Nightingale er helt ude i frontlinjen, som har de bedste forudsætninger for at pege på problemer, samle data om problemets omfang og byde ind med løsninger. Og så skal vi sætte løsningerne i gang!
Nightingale viser os som den første i sundhedsvæsenet, hvad der skal til for at skabe forbedringer: Vi skal opbygge vilje og have et fælles mål. Hendes argumenter til kolleger var: ”Soldaterne dør, vi kan redde dem”. Nightingales motivation gjorde kollegerne til løsningen, hvilket hun lykkedes med.
Og ifølge Florence Nightingale nytter det ikke at snakke sig udenom. For som hun siger i et andet berømt citat: ”Jeg tillægger min succes dette, at jeg aldrig hverken har givet eller modtaget en [dårlig] undskyldning”. (I attribute my success to this:—I never gave or took an excuse.)
Patientsikkerhed i en coronatid
Litteratur:
Florence Nightingale: Saving lives with statistics – bbc.co.uk
