Implementering er selve fundamentet for, at sundhedsreformen bliver en succes.
I en ny antologi – ”Implementering i praksis – hvordan viden bliver til handling i sundhed” – giver en række profiler i og omkring sundhedsvæsenet deres bidrag til, hvordan man kan få implementering til at lykkes i praksis. Forbedringsredskaber, adfærd, fejlfinding, faldgruber, ledelse, flow, data og skalering er blot nogle af elementer skribenterne kaster lys på i forhold til implementering.
– Sundhedsreformen er jo fuld af gode intentioner, men det kan jo hurtigt ende med, at der ikke rigtig sker noget, fordi vi ikke kan finde ud af at implementere den.
Ordene kommer fra Søren Barleby Rasmussen, der er partner i Mobilize Strategy Consulting. Han har sammen med Gritt Overbeck, der er lektor og viceinstitutleder for undervisning, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, skrevet forord til bogen.
– På overfladen lyder implementering simpelt: Her er noget ny viden, der skal implementeres, så man sætter nogle dygtige fagpersoner til at læse en rapport – og så kører det. Sådan er det jo bare ikke. Der skal opbygges kompetencer, og de kompetencer skal videre ind i organisationen – hvor man måske skal lave en masse om i forhold til det driftsmæssige. Så der er rigtig mange problemstillinger i implementering, understreger han.
Implementering er multifacetteret
Men hvorfor er implementering så svært?
– Implementering er multifacetteret, og det tror jeg, at rigtig mange begynder at opdage. Sundhedsreformen – og implementeringen af den – er en kæmpestor samfundsmæssig opgave. Derfor tror jeg også, at der er et stort behov for en bog som denne, siger han.
Inge Kristensen og Vibeke Rischel, hhv. direktør og vicedirektør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, har været redaktører på bogen og medforfattere til flere af dens kapitler. De håber, at den vil inspirere og kan bruges som et vigtigt redskab, når de mange implementeringsopgaver ifm. sundhedsreformen skal løses.
– Vi har manglet en samlet bog på dansk om implementering. Der er masser af gode internationale artikler, og der findes en række værker, vi af god grund ofte tyer til, men vi har ikke rigtig en samlet fremstilling på dansk, fortæller Inge Kristensen om baggrunden for at udgive bogen.
Implementeringens svar på en schweizerkniv
”Implementering – Hvordan viden bliver til handling i sundhed i praksis” er overordnet delt op i tre store dele. Det første handler om de overordnede principper og den tilgang, der kan være til implementering. Anden del går mere i dybden med nogle af metoder, man blandt andet hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed har set fungere. Og så er der en tredje del, som er et appendiks med konkrete metoder til implementering.
– Man kan sige, at vi har forsøgt at lave implementeringens svar på en schweizerkniv. Det er intentionen, at den skal kunne bruges både af beslutningstagere – til at give perspektiver på implementering – men også i høj grad af dem, der i praksis skal arbejde med det. Samtidig henvender den sig til uddannelser og studerende, som gerne vil vide noget om, hvordan de kan føre ting ud i livet, når de kommer ud i den virkelige verden. Der er en masse cases i bogen, som kan understøtte den del, siger Inge Kristensen.
Der er, ifølge Søren Barlebo Rasmussen og Gritt Overbeck, flere årsager til, at implementeringen af ellers gode tiltag og stort anlagte ændringer går galt. Som de skriver i bogens forord:
”Vi lever i en tid, hvor innovation er blevet det nye ideal. Nye strategier, reformer og indsatser lanceres med høje ambitioner – ikke mindst inden for forebyggelse og folkesundhed, hvor behovet for forandring er åbenlyst. Ulighed i sundhed, flere med kronisk sygdom og mistrivsel kalder på handling.
Men vi er ikke altid lige gode til det næste skridt: At få idéerne til faktisk at virke i praksis.
Alt for ofte sker der noget på vejen fra beslutning til hverdag. Strategien bliver et projekt. Reformen bliver til et initiativ. Og når nyhedsværdien er væk, står organisationen tilbage med endnu et tiltag, der aldrig for alvor blev en integreret del af praksis.
Det er her, vi må bevæge os fra innovationsromantik til implementeringsdisciplin.”
Inge Kristensen håber, at bogen kan medvirke til, at der bruges flere kræfter i implementeringsdelen, når nye tiltag og løsninger skal have luft under vingerne.
– Vi forfalder meget hurtigt til at tale om løsninger. Vi forfalder meget hurtigt til at forveksle innovation med implementering. Når vi skal lave noget nyt, har vi meget energi og meget fokus på det, vi skal lave om. Det, denne bog kan, er at sige, at uanset hvad vi skal føre ud i livet, er der et særligt felt, en række særlige kompetencer og et særligt fokus omkring implementering, som skal tænkes ind fra starten. Ellers når man simpelthen ikke i mål, understreger hun.
Man kan sige, at vi har forsøgt at lave implementeringens svar på en schweizerkniv. Det er intentionen, at den skal kunne bruges både af beslutningstagere – til at give perspektiver på implementering – men også i høj grad af dem, der i praksis skal arbejde med det. Samtidig henvender den sig til uddannelser og studerende, som gerne vil vide noget om, hvordan de kan føre ting ud i livet, når de kommer ud i den virkelige verden. Der er en masse cases i bogen, som kan understøtte den del.
Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Kig på den nuværende organisation
En vigtig del ift. At få implementering til at lykkes handler om at kigge på den nuværende organisation, inden man laver om på den og indfører f.eks. nye strukturer og arbejdsgange.
I bogens forord henviser skribenterne til en anekdote fra de britiske hospitaler. Helt frem til 1990’erne gik personalet hver aften rundt på afdelingen og talte med patienterne. Ingen vidste, hvorfor man gjorde det – men sådan havde man altid gjort. Det viste sig, at rutinen stammede fra krigstiden, hvor man opgjorde antallet af patienter for at sikre rationeringsmærker nok til næste dags mad. Og optællingen fortsatte altså i mere end 40 år efter, det sidste rationeringsmærke var i brug.
– Som noget af det allerførste kan det være en god idé at kigge på den eksisterende drift og finde ud af, hvad er der ikke skaber værdi. Og så kan man bruge de frigivne ressourcer til en bedre implementering af de nye ting, siger Søren Barlebo Rasmussen og fortsætter:
– Det er jo også det, som Susanne Axelsen og Anders Perner, der er hhv. formand og næstformand for Lægevidenskabelige Selskaber, taler meget om f.eks. ifm. Vælg Klogt-kampagnen, hvor man blandt andet har som mål at reducere spild. Det er jo en måde, hvorpå man forsøger at frigive ressourcer. De kan så bruges til at implementere de nye løsninger, vi ved, vi får mere ud af, siger han.
Hvis vi skal have mere implementering – og det skal vi – så skal vi også have topledere, der tør at tale om disse ting. For det er jo dem, der skal tage ansvaret, få politikerne til at forstå omfanget af implementering – og være garanter udadtil over for borgerne.
Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize Strategy Consulting
Søren Barlebo Rasmussen nævner også vigtigheden af et godt samarbejde på tværs af faggrupper og organisationer som forudsætning for, at sundhedsreformen skal lykkes. Desuden mener han, at lederne har en altafgørende rolle.
– Vi har alle sammen et ansvar, når der skal implementeres. Men det er vigtigt, at der er nogle ledere og topledelser, der går forrest, og siger, at nu SKAL vi implementere. Det kan f.eks. være ved at give større frihed til at innovere og implementere for personalet i frontlinjen. Det vil så også – uundgåeligt – betyde, at der bliver begået fejl undervejs. Men alle, der arbejder med kvalitet og forbedringer ved, at der sker fejl hele tiden. De fejl skal vi lære af og tage med os videre. Det er i øvrigt jo heller ikke sådan, at måden, vi gør tingene på i dag, er helt fantastisk, siger han og fortsætter:
– Hvis vi skal have mere implementering – og det skal vi – så skal vi også have topledere, der tør at tale om disse ting. For det er jo dem, der skal tage ansvaret, få politikerne til at forstå omfanget af implementering – og være garanter udadtil over for borgerne, fastslår Søren Barlebo Rasmussen.
– Det bliver svært, men det var altså også svært at udvikle et velfærdssamfund for 100 år siden – og det lykkedes jo meget godt alligevel, siger Søren Barlebo Rasmussen
FADL’s Forlag præsenterede og solgte bogen på Patientsikkerhedskonferencen 2026. Her blev blev de medbragte 50 eksemplarer revet væk, mens yderligere 30 konferencedeltagere skrev sig op til at få den tilsendt.
Køb bogen hos hos FADL’s Forlag.
