Grøn omstilling i sundhedsvæsenet har meget tilfælles med patientsikkerhed

Der er klare paralleller mellem arbejdet for patientsikkerhed og en kommende indsats for et mere bæredygtigt og klimavenligt sundhedsvæsen. Og kvalitets- og patientsikkerheds-professionelle har en vigtig rolle at spille for, at sundhedsvæsenet kommer i gang med en grøn omstilling. Det mener den amerikanske patientsikkerhedsprofessor Hardeep Singh.

Hardeep Singh har gennem mange år beskæftiget sig med patientsikkerhed og er især kendt for sit arbejde for sikre diagnoser og ”diagnostic excellence”. For nylig er han også begyndt at interessere sig for sammenhængen mellem sundhedsvæsen og klima.

– Jeg forsker i patientsikkerhed og arbejder for at forstå, hvordan skader opstår, og hvad vi kan gøre for at forhindre det. Det har været mit job gennem mange år. I den sidste tid er jeg blevet involveret i arbejde omkring bæredygtighed. At forstå sundhedsvæsenets CO2-udledning, og hvad der kan gøres for at reducere den. Dvs. ikke bare forhindre skade på vores patienter, men også forsøge at undgå skade på befolkningen og planeten.

Hardeep Singh er medforfatter til publikationen ”Crossing the decarbonization chasm”, der blev udgivet af den amerikanske National Academy of Medicine op til klimakonferencen COP 28 i november 2023. Publikationen kommer med en række argumenter for, hvorfor sundhedsvæsenets ledere bør interessere sig for grøn omstilling.

Det var også National Academy of Medicine (dengang Institute of Medicine), der omkring årtusindeskiftet var med til at starte patientsikkerhedsbevægelsen med rapporterne To Err is Human (2000) og Crossing the Quality Chasm (2001).

Hør Hardeep Singh tale om bæredygtighed i sin keynote på Patientsikkerhedskonferencen 2024

Mange paralleller

– Det er gået op for mig, at der er mange paralleller mellem patientsikkerhed og grøn omstilling i forhold til, hvordan man griber arbejdet an. I begge tilfælde er der brug store og komplekse forandringer, der involverer, hvad vi kan kalde et socioteknisk system.

– Begge dele involverer mennesker, processer, teknologi, arbejdsgange, organisationer, regler og retningslinjer, brug af data, og vigtigst af alt kulturforandringer.

Hardeep Singh mener derfor, at strategier fra patientsikkerhedsarbejdet kan anvendes i forbindelse med en grøn omstilling i sundhedsvæsenet.

– Sundhedsprofessionelle, der arbejder med kvalitet og patientsikkerhed, har en masse baggrund og erfaring med forbedring af systemer og processer, og brug af data og teknologi i den sammenhæng. Derfor er det oplagt, at de tager initiativ og bringer budskabet videre til sundhedsvæsenets ledere for at skabe større forståelse for sektorens klimaaftryk og for at fremme motivationen for klima-handling.

30 % af sundhedsydelser har lav værdi

Den generelle opfattelse i sundhedsvæsenet er, at man er til for at levere sundhedsydelser, diagnose, behandling og pleje. Og hvad har det med klimaet at gøre? Det er der ikke tradition for at tænke på, mener Hardeep Singh.

Men globalt set er sundhedsvæsenet ansvarlig for ca. 5 % af al CO2-udledning, og hvis sundhedsvæsenets var et land, ville det være verdens femte største udleder. Og der er oplagte muligheder for at reducere udledningen og måske endda samtidig styrke kvaliteten.

– Vi ved, at ca. 30 procent af sundhedsvæsenets ydelser potentielt er spild. Det er ydelser af lav eller ingen værdi, fx unødige undersøgelser og prøver, overdiagnose, overbehandling, unødig kirurgi. Tænk, hvis vi kunne reducere mængden af disse værdiløse ydelser. Det ville være en kæmpe besparelse i forhold til sundhedsvæsenets udledning af drivhusgasser. Og samtidig gavnligt for sundhedsvæsenets økonomi.

Bæredygtig sundheds-it

Noget af det, som Hardeep Singh har været med til at kigge nærmere på, er hvordan sundhedsvæsenet kan udnytte sundheds-it på den mest bæredygtige måde. Teknologi og kunstig intelligens har et stort potentiale for at forbedre sundhedsvæsenets ydelser. Men it kræver også energi og naturressourcer, og det udleder drivhusgasser.

– Vi taler meget om AI og chat-GPT. Men datacentrene, der driver disse processer, kræver store mængder energi og bidrager til CO2-byrden, siger Hardeep Singh.

Sammen med en række andre forskere og eksperter publicerede han sidste år ”i-CLIMATE framework”, der kommer med anbefalinger til, hvordan it kan bruges i sundhedsvæsenet, så det resulterer i mindst mulig klima-skade og samtidig anvendes til at støtte en mere bæredygtig udvikling.

I-CLIMATE anbefaler genbrug og upcycling, effektivisering af it-brug, men også at it anvendes til beslutningsstøtte for både klinikere og ledere for at de kan træffe de mest klimavenlige valg.

Opfordring til sundhedsvæsenets ansatte

Hardeep Singh opfordrer alle sundhedsvæsenets ansatte til at arbejde for en bæredygtig omstilling, og det er der flere grunde til, som han gennemgår i et blog-indlæg, der blev publiceret i forbindelse med COP 28.

Klimaændringer fører til skader på folkesundheden og sundhedsprofessionelle har et moralsk og professionelt ansvar for at forebygge disse skader. Dertil er klinikere blandt de mest respekterede fagfolk i samfundet, og de kan påvirke beslutninger og virke som rollemodeller også for andre sektorer.

For det tredje passer bæredygtigheds-dagsordenen fint med de eksisterende værdier i sundhedsvæsenet. Klimaændringer forårsager forebyggelig skade på patienter, på befolkningen og på planeten og kan være årsag til skader svarende til dem, der skyldes medicinske fejl.

Men sundhedsvæsenets ansatte kan ikke gøre det alene. De må åbne op for input fra andre faggrupper, som der hidtil ikke har været tradition for at involvere:

– Vi må nedbryde siloerne mellem dem, der arbejder i sundhedsvæsenet, og dem, der arbejder med bæredygtighed og klima. Vi har brug for bedre interaktion mellem de to områder, siger Hardeep Singh.

I forbindelse med klimakonferencen COP 28 i efteråret blev der 3. december afholdt en Health Day.

Og der blev i forbindelse med konferencen udgivet en deklaration: ”COP28 Declaration on Climate and Health”.