Se materialet på Høringsportalen
Danske Selskab for Patientsikkerhed har med stor interesse læst Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning om substitutionsbehandling af patienter med opioidafhængighed.
Vejledningen adresserer et område, der varetages af mange professionelle fra forskellige institutioner underlagt flere forskellige lovgivninger. Som det beskrives i vejledningen, særligt i afsnit 2.5 Sammenhæng i indsatserne og i afsnit 3.4 Videreførelse af behandlingen, skaber det en stor og vedvarende udfordring ift. kommunikation og koordinering mellem aktører og institutioner.
Det anføres i indledningen, at vejledningen bl.a. har til formål at understøtte bevidstheden om de enkelte aktørers forpligtelser, herunder at de altid udviser omhu og samvittighedsfuldhed i behandlingen.
Det er velkendt og veldokumenteret, at alle overgange indebærer en stor risiko for omfattende og ofte farligt tab af viden på trods af stor omhu og samvittighedsfuldhed fra aktørernes side.
Danske Selskab for Patientsikkerhed mener, at vejledningen skal anlægge et tydeligere systemperspektiv, så anbefalingerne til de berørte institutioner skærpes i retning af, at der etableres tydelige, veldefinerede og let tilgængelige kommunikationsveje mellem parterne understøttet af digitale, så vidt muligt standardiserede skabeloner/skemaer/ tjeklister for at sikre, at den nødvendige information når de involverede aktører rettidigt.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
9. juli 2026