Se materialet på Høringsportalen
Dansk Selskab for Patientsikkerhed takker for muligheden for at afgive høringssvar på pakkeforløb
for mennesker med KOL.
Pakkeforløbet har gode intentioner om sammenhæng, differentieret støtte og et tydeligt koordinationsansvar
i almenmedicinske tilbud. Det bør dog være merekonkret i forhold til, hvordan
man forebygger, at patienter falder mellem tilbud, fagpersoner og sektorer.
Nedenstående kommentarer tager udgangspunkt i høringsudkastet, der ligger vedhæftet mailen.
Sidetallene henviser til udkastet. Høring Pakkeforløb for mennesker med KOL.
1. Patientsikkerhed bør være et eksplicit formål
Patientsikkerhed nævnes i udkastet, men bør skrives tydeligere ind i formålet og omsættes til
konkrete krav gennem forløbet. Oplevet tryghed og sammenhæng er væsentlige mål, men bør
suppleres med et udtrykkeligt mål om at forebygge undgåelige skader, forsinket behandling,
medicineringsfejl og svigt i opfølgningen. Patientsikkerhedsmetoder er samtidig virksomme i at
forebygge uhensigtsmæssige hændelser.
PS! anbefaler, at pakkeforløbet indeholder et samlet afsnit om patientsikkerhed med særlig
vægt på overgange og ændringer i patientens tilstand.
2. Koordinationsansvar skal omsættes til konkrete aftaler om handling
Vedrører især side 10–11, 21 og 28.
Det er positivt, at koordinationsansvaret placeres i almenmedicinske tilbud, og at udkastet præciserer,
at dette ikke automatisk indebærer overtagelse af andre aktørers behandlingsansvar.
Der mangler imidlertid en tydelig beskrivelse af, hvordan ansvaret fungerer i overgangene:
- Hvem har ansvar for den enkelte opgave, og hvornår skal den udføres?
- Hvordan sikres det, at modtageren har modtaget og kan handle på oplysningerne?
- Hvem reagerer, hvis en henvisning afvises, en aftale udebliver, eller opfølgningen ikke
gennemføres? - Hvem håndterer patientens behov i ventetiden?
En afsendt epikrise eller henvisning dokumenterer ikke i sig selv, at den nødvendige opfølgning
finder sted. PS! anbefaler derfor arbejdsgange, hvor kritiske overleveringer følges til dørs.
Særligt formuleringen på side 21 og 28 om, at opfølgningen varetages i almenmedicinske tilbud,
hvis andet ikke er angivet, bør suppleres med krav om aktiv og rettidig overlevering. En standardplacering
af ansvaret kan ikke stå alene.
3. Der bør være nationale minimumskrav til sikker udskrivelse
Vedrører især afsnit 2.3.3, side 28.
Udkastet beskriver behovet for opfølgning efter akut forværring, men bruger flere steder formuleringer
som »bør«, »tilstræbe« og »hurtigst muligt«. PS! efterspørger en mere forpligtende fælles
ramme, hvor følgende er afklaret ved udskrivelsen:
- Ansvarlig for opfølgning, tidspunkt og hvem der tager initiativ.
- Aktuel medicin, ændringer og eventuelle stopdatoer.
- Nødvendig hjælp, medicin og udstyr ved hjemkomst.
- Individuel plan ved forværring og kontaktmuligheder uden for egen læges åbningstid.
- Overlevering til kommunal sygepleje og helhedspleje, når disse indgår i forløbet.
- Håndtering af udestående prøvesvar og undersøgelser.
Tidspunktet for opfølgningen bør følge kliniske anbefalinger og patientens risiko. Fristen for behandlingsplanen
må ikke blive den styrende tidsramme for patienter med et mere akut behov.
4. Medicinsikkerhed skal følge patienten gennem overgangene
Vedrører især side 27–28 og 30.
Udkastets fokus på inhalationsteknik, medicingennemgang og polyfarmaci er relevant. Det bør
suppleres med en tydelig arbejdsgang for medicinafstemning ved indlæggelse, udskrivelse og
andre væsentlige behandlingsskift. PS! foreslår, at medicin på tværs af sektorer gøres til et særskilt
fokusområde, med inspiration fra programmerne I sikre hænder, Sikker sammenhæng og
Patientsikkert sygehus.- se www.patientsikkerhed.dk.
Det skal sikres, at patienten, relevante pårørende og de involverede fagpersoner ved, hvad der
er ændret, hvorfor og hvor længe behandlingen skal fortsætte. Der bør også være klarhed over,
hvem der opdaterer FMK, følger op på effekt og bivirkninger og sikrer praktisk støtte til medicinen.
WHO fremhæver netop medicinsikkerhed i overgange som et prioriteret indsatsområde.
who.int
5. Patienten skal kunne forstå og bruge planen – også under forværring
Vedrører især side 22–23 og 33.
Det er en styrke, at planen tager afsæt i, hvad der er vigtigt for patienten, og kan udleveres på
papir. PS! anbefaler, at forståelsen også afprøves systematisk, eksempelvis med teach-back:
Kan patienten med egne ord forklare næste skridt, ændringer i medicinen og hvem vedkommende
skal kontakte?
Der bør desuden være konkrete aftaler om støtte, når patienten ikke selv kan reagere eller koordinere.
Udeblivelser og manglende digitale besvarelser kan være tegn på et utilstrækkeligt tilpasset
tilbud eller forværring. Den proaktive opfølgning, som allerede beskrives for niveau 2 og
3, bør derfor understøttes af tydelige arbejdsgange på tværs af aktørerne.
6. Hjemmebehandling og telemedicin kræver tydelige sikkerhedsrammer
Vedrører især side 24 og 32–33.
PS! efterspørger præcisering af behandlingsansvar, nødvendige kompetencer, adgang til lægefaglig
vurdering og mulighed for hurtig eskalation ved hjemmebehandling.
Ved telemonitorering skal det fremgå, hvem der ser målingerne, hvornår de vurderes, og hvad
patienten skal gøre uden for overvågningstiden eller ved tekniske problemer. Pårørendes mulighed
og ønske om at bidrage bør afdækkes konkret.
7. Den digitale plan skal understøtte aktiv kommunikation
Vedrører især side 23 og 34–35.
Et fælles digitalt overblik er værdifuldt, men tilgængelig information sikrer ikke, at nogen opdager
en ændring eller handler på den.
PS! efterspørger klare aftaler om opdatering, besked om væsentlige ændringer, håndtering af
modstridende oplysninger og arbejdsgange ved manglende adgang eller driftsnedbrud. Det er
særligt relevant, fordi udkastet angiver, at ikke alle forudsætninger vil være på plads ved opstarten.
8. Implementering og monitorering skal omfatte sikkerheden fra begyndelsen
Vedrører kapitel 3, side 34–36.
PS! anbefaler fælles risikovurdering af overgangene før opstart og lokal afprøvning med patienter
og medarbejdere, eksempelvis med Forbedringsmodellen.
Monitoreringen bør fra begyndelsen supplere rettighedsfrister med få mål for sikkerhed: gennemført
opfølgning efter udskrivelse, medicinafstemning, manglende overleveringer og patientens
viden om næste skridt. Utilsigtede hændelser og patienters erfaringer bør bruges til fælles
læring på tværs af sektorer.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed stiller sig naturligvis til rådighed for konkret sparring og input
til pakkeforløbet og implementeringen heraf.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
27. oktober 2026