Se materialet på Høringsportalen
Dansk Selskab for Patientsikkerhed takker for muligheden for at kommentere udkastet til pakkeforløb
for mennesker med kroniske lænderygsmerter.
Vi finder det positivt, at pakkeforløbet prioriterer en helhedsorienteret indsats, differentieret
støtte og et tydeligt koordinationsansvar i almenmedicinske tilbud. Vi støtter ligeledes ambitionen
om en fælles behandlingsplan og sammenhæng mellem indsatser på tværs af fagligheder
og sektorer.
Vores overordnede anbefaling er, at patientsikkerhed gøres til et eksplicit og gennemgående
element i pakkeforløbet. Ambitionerne om sammenhæng bør omsættes til konkrete arbejdsgange,
tydeligt ansvar og løbende opfølgning på, om patienterne får et sikkert og koordineret
forløb.
1. Sammenhæng kræver fælles ansvar og konkrete aftaler
Placeringen af koordinationsansvaret i almenmedicinske tilbud er et vigtigt udgangspunkt. Det
bør imidlertid præciseres, hvad dette ansvar indebærer, og hvilke forpligtelser de øvrige aktører
har til at bidrage til koordineringen.
Vi anbefaler, at pakkeforløbet stiller krav om lokale samarbejdsaftaler, der beskriver:
- Hvem der har ansvar for de enkelte indsatser, opfølgning og justering af behandlingen.
- Hvordan oplysninger og aftaler formidles mellem almenmedicinske tilbud, sygehuse,
øvrig praksissektor og kommunale indsatser. - Hvordan der handles ved manglende tilbagemelding, afvist henvisning, udeblivelse eller
forsinket opstart. - Hvordan uenighed om ansvar og videre indsats afklares.
Koordinationsansvar skal ledsages af adgang til relevante oplysninger, faglig rådgivning og mulighed
for at kontakte de øvrige aktører. For patienter med komplekse forløb bør der være en
tydelig kontaktfunktion og mulighed for fælles tværsektoriel drøftelse.
Sammenhængen bør også omfatte sociale og beskæftigelsesrettede indsatser, hvor det er relevant
og inden for gældende rammer for samtykke og informationsdeling. Patienten skal kunne
forstå, hvordan indsatserne understøtter de fælles mål.
2. Sikre overgange skal beskrives som en selvstændig opgave
Udkastet indeholder relevante bestemmelser om tilbagemelding fra forebyggelsestilbud og
overgang fra specialiseret behandling. Vi anbefaler, at disse suppleres med en fælles minimumsstandard
for sikre overgange gennem hele pakkeforløbet.
Ved overdragelse bør det fremgå, hvem der sender oplysninger, hvem der modtager og handler
på dem, og hvornår opfølgning skal ske. Det bør også være aftalt, hvem der følger op, hvis
overdragelsen ikke lykkes. En afsendt henvisning er ikke i sig selv tilstrækkelig sikkerhed for, at
patienten får den planlagte indsats.
Overdragelsen bør som minimum omfatte patientens mål, relevante undersøgelsesresultater,
gennemførte indsatser og deres effekt, aktuel medicin samt aftaler om næste skridt. Struktureret
kommunikation, eksempelvis ISBAR, kan understøtte dette.
Der bør være særlig opmærksomhed på perioder mellem tilbud og efter afslutning fra specialiseret
behandling. Patienten skal vide, hvem der kan kontaktes ved problemer, og hvem der har
ansvaret, mens vedkommende venter.
3. Medicinsikkerhed bør have en tydeligere plads
Vi støtter udkastets opmærksomhed på medicinforbrug, effekt, bivirkninger og tilbageholdenhed
med langvarig medicinsk behandling. Vi anbefaler, at dette suppleres med konkrete arbejdsgange
for sikker medicinbehandling.
Pakkeforløbet bør beskrive:
- Afstemning af patientens faktiske medicinbrug med de registrerede ordinationer, herunder
håndkøbsmedicin og behovsmedicin. - Medicingennemgang efter individuelt behov, særligt ved polyfarmaci, skift mellem behandlere
og utilstrækkelig effekt. - Dokumentation af indikation, behandlingsmål, forventet varighed og tidspunkt for revurdering.
- Tydeligt ansvar for receptfornyelse, vurdering af effekt og bivirkninger samt eventuel
nedtrapning eller seponering.
Vi anbefaler særlig opmærksomhed på opioider og kombinationer af lægemidler, som kræver
tæt opfølgning. Hvor opioider anvendes, bør der foreligge en individuel plan for opfølgning og
eventuel nedtrapning i overensstemmelse med gældende faglige anbefalinger.
Ændringer i medicinen skal ledsages af en forståelig forklaring til patienten og rettidig information
til relevante behandlere. Den fælles behandlingsplan og oplysningerne i Fælles Medicinkort
bør stemme overens.
4. Patientens forståelse og oplevelse skal indgå i sikkerheden
Den personlige behandlingsplan bør tage afsæt i spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig? Patientens
mål for hverdagsliv og funktionsevne skal være styrende for den fælles indsats.
Vi anbefaler systematisk brug af teach-back, hvor sundhedspersonen undersøger, om informationen
er formidlet forståeligt, ved at bede patienten gengive aftalerne med egne ord. Det gælder
især medicinændringer, næste skridt og handlemuligheder ved forværring.
Planen bør tydeliggøre, hvornår nye eller ændrede symptomer kræver fornyet vurdering, og
hvor patienten skal henvende sig. En kendt kronisk smertetilstand må ikke medføre, at nye
symptomer automatisk tilskrives de eksisterende smerter.
Der bør være et anvendeligt alternativ til digital adgang og proaktiv hjælp til patienter, som har
vanskeligt ved at benytte tilbuddene. Udeblivelse bør give anledning til at undersøge barrierer
og støttebehov. Pårørende kan inddrages efter patientens ønske, men ansvaret for koordinering
skal forblive hos sundhedsvæsenets aktører.
5. Implementeringen bør bygge på patientsikkerheds- og forbedringsmetoder
Udkastets fokus på læring under indfasningen er relevant. Vi anbefaler, at implementeringsafsnittet
konkretiserer, hvordan denne læring skal foregå.
Før nye arbejdsgange tages i brug, bør aktørerne sammen med patienter kortlægge forløbet og
gennemføre en proaktiv risikoanalyse. Det kan afdække, hvor henvisninger, oplysninger, medicinændringer
eller opfølgningsaftaler risikerer at gå tabt. Metoden at gå i patientens fodspor kan
supplere kortlægningen med patientens oplevelse af forløbet.
Forbedringsmodellen bør anvendes som fælles ramme med tydelige mål, løbende målinger og
små systematiske afprøvninger gennem PDSA. Tværsektorielle teams bør følge resultaterne og
justere arbejdsgangene, før de udbredes.
Utilsigtede hændelser, nærhændelser og patienters erfaringer bør indgå i fælles læring på
tværs af organisatoriske grænser. Hvis den digitale understøttelse ikke er fuldt tilgængelig, bør
der være aftalte midlertidige arbejdsgange for sikker informationsdeling og opfølgning.
6. Monitoreringen skal vise, om forløbet fungerer for patienten
Vi anbefaler, at monitoreringen fra begyndelsen omfatter et mindre sæt mål for sikkerhed og
sammenhæng ud over opfyldelse af tidsfrister. Det kan eksempelvis være:
- Om patienten ved, hvem der har ansvaret, og hvad næste skridt er.
- Om relevante oplysninger og medicinændringer er modtaget og fulgt op.
- Om aftalt opfølgning faktisk gennemføres.
- Om patienten oplever modstridende beskeder eller selv må koordinere forløbet.
- Om indsatserne understøtter patientens mål og funktionsevne.
Data bør anvendes løbende i det lokale forbedringsarbejde og så vidt muligt bygge på eksisterende
oplysninger og enkle stikprøver. Resultaterne bør undersøges for forskelle mellem patientgrupper,
så implementeringen også understøtter større lighed i patientsikkerhed.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed bidrager gerne til at konkretisere, hvordan sikre overgange,
medicinsikkerhed og systematisk forbedringsarbejde kan integreres i implementeringen af pakkeforløbet.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
27. oktober 2026