Hollandsk undersøgelse: Småskala-test får patientsikkerhedspraksis til at virke på operationsgangen

Ved hjælp af såkaldt ”adaptive design” har man på 10 hollandske hospitaler fået to patientsikkerhedsredskaber, time out og debriefing, til at fungere på samtlige operationsgange. Det fremgår af en artikel i BMC Health Services Research.

Processen bestod af fire faser: En introfase med information og teammøder, test af prototype på 100 kirurgiske procedurer, småskala-implementering inden for en eller to kirurgiske discipliner, og til sidst spredning til al kirurgi på hele hospitalet. I processen fik klinikerne mulighed for at tilpasse patientsikkerhedsprocedurerne til de lokale forhold. Og det lykkedes at få procedurerne til at virke uden at gå på kompromis med de grundlæggende principper bag procedurerne.

Mulighed for lokal tilpasning og involvering af frontpersonale var vigtige årsager til at det lykkedes, konkluderer artiklen.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt


Adaptive design: adaptation and adoption of patient safety practices in daily routines, a multi-site study

https://bmchealthservres.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12913-020-05306-2