En patient henvender sig til praktiserende læge på grund af kraftig hovedpine, der har stået på i 14 dage. Lægen lytter til sygehistorien, undersøger patienten og finder ikke tegn på, at noget er alvorligt galt. Det drejer sig sikkert om arbejdsbetinget stress. Lægen anbefaler panodil og yoga.
Patienten går hjem, men er stadig usikker på, om hun fejler noget alvorligt, og hvad hun skal gøre, hvis symptomerne bliver værre.
Det var et af eksemplerne ved en workshop om ”safety netting” ved International Forum i København. Safety netting er et kommunikationsværktøj til at forebygge skader som følge af diagnosefejl. Metoder blev præsenteret af et team fra Sverige: Helena Conning, kommunikationsekspert og patientrepræsentant, Rita Fernholm, forsker og praktiserende læge og Kiku Pukk Härenstam overlæge og patientsikkerhedsansvarlig ved Astrid Lindgren’s børnehospital i Stockholm.
Webinar: Få konkrete inputs til at højne diagnosesikkerheden
Safety netting indebærer blandt andet, at lægen taler åbent med patienten om, at der altid er en vis usikkerhed forbundet med den diagnostiske proces.
I ovennævnte eksempel er det fx, at lægen spørger ind til patientens frygt. Kunne det fx være en hjernesvulst? At lægen erkender, at der kan være en meget lille risiko for, at hovedpinen er symptom på noget mere alvorligt, men at sandsynligheden er meget lille. Og at lægen forklarer patienten, hvornår hun skal søge hjælp igen, hvis hovedpinen bliver værre eller er mere langvarig, trods eventuelle yogaøvelser. Eller at hun skal henvende sig akut, hvis tilstanden udvikler sig med svær hovedpine og opkastninger. Men også, at hvis symptomerne er uændrede, er det ok at se tiden an de næste par uger, inden hun eventuelt kommer igen.
Endelig anbefales såkaldt teach back, sådan at lægen sikrer sig, at patienten har forstået samtalen.
Fire punkter fremhæves i forbindelse med safety netting:
- Erkend usikkerheden – og vær åben over for patienten omkring usikkerheden
- Forudse forløbet, og kommuniker til patienten, hvad han/hun kan forvente
- Faresignaler – fortæl patienten, hvad han/hun skal være opmærksom på, og hvor og hvornår han/hun skal henvende sig, hvis noget sådant opstår
- Teach back – bed patienten om at gentage informationerne, og vær sikker på, at der er en fælles forståelse
Den svenske portal www.forskning.se havde sidste år et interview med Rita Fernholm, hvor hun fortæller om diagnosefejl og safety netting.
Læs interviewet med Rita Fernholm
Safety netting afprøves aktuelt på vårdcentraler (primærsektor-læger) og i akutte settings. Det sker ved hjælp af co-designing med fokusgruppeinterview med læger og patienter, hvor man taler om formålet med safety netting og diskuterer strategier for anvendelse af værktøjet.
