Lederen skal skabe rammer og ejerskab til personalet

Ledelse spiller en stor rolle i arbejdet med forbedringer og patientsikkerhed.

I projektet Sikker Medicinering har botilbud og midlertidige pladser i Allerød, Assens, Hvidovre, Horsens, Middelfart, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Slagelse Kommuner samt Region Sjælland siden august 2023 arbejdet med at nedbringe antallet af medicineringsfejl og øge medicinsikkerheden – blandt andet ved at forbedre de fysiske forhold og kompetenceudvikle personalet i forbindelse med medicineringsprocessen. Dette er lykkes stort set hele vejen rundt takket være en god og engageret indsats fra de involverede medarbejde – men også på grund af godt lederskab på de forskellige botilbud og midlertidige pladser.

Tid er en afgørende faktor

Hos De midlertidige pladser i Allerød har Fussy Korsholm været leder siden maj 2024, og blev altså tilknyttet projektet, mens det var i gang. Hans opgave i forhold til Sikker Medicinering har altså været hurtigt at sætte sig ind i projektet og samtidig skabe de bedst mulige rammer for eksempel hvordan man arbejder med dispensering, administration og særligt evaluering af given PN medicin (medicin efter behov).

– For mig som leder handler det meget om at få skabt noget legitimitet omkring forbedringsarbejdet. For udvikling og projektarbejde tager tid – og i virkeligheden tid, vi ikke har! Så jeg har blandt andet set på hvilke opgaver, jeg kunne tage fra medarbejderne, mens de er på projektet. Jeg kan jo ikke opfinde magisk tid, men nogle gange handler det om, at de opgaver, en medarbejder sidder med, for en stund må lægges over til en kollega. For projektarbejdet ender jo med også at komme kollegaen til gode, understreger Fussy Korsholm.

Jeg kan jo ikke opfinde magisk tid, men nogle gange handler det om, at de opgaver, en medarbejder sidder med, for en stund må lægges over til en kollega. For projektarbejdet ender jo med også at komme kollegaen til gode.

Fussy Korsholm, leder af De midlertidige pladser i Allerød Kommune

Medarbejderne er eksperterne

Han er oprindeligt uddannet fysioterapeut, har taget en diplomuddannelse i ledelse og har blandt andet arbejdet med ledelse på døgnrehabilitering i Københavns Kommune. Han tiltrådte som leder af Genoptræning og de midlertidige pladser i Allerød på et tidspunkt, hvor der havde været en del udskiftning i lederlaget.

– I et projekt som det her, kan det faktisk være en fordel ikke selv at have en sygeplejefaglig baggrund. Jeg sidder ikke med 10 gode ideer til, hvordan jeg synes, det her skal gøres. Derfor bliver det meget systemisk tænkning og rammetænkning for mig. Det er jo medarbejderne, der er eksperterne. Det er dem, der ved mest om, hvordan arbejdsgangen kan gøres mest hensigtsmæssig. Det er dem, der ved mest om, hvor det er, vi får den største gevinst, fastslår Fussy Korsholm.

En af de store udfordringer i forbedringsarbejde inden for sundhedsvæsenet er at få skabt engagement – ikke kun i en projektgruppe, men blandt alle medarbejdere på et afsnit, en afdeling eller en arbejdsplads. Her er Fussy Korsholm overbevist om, at man som leder bør uddelegere ansvaret og lade medarbejderne selv træffe beslutninger inden for de rammer, det giver mening og er forsvarligt.

– Det lyder jo banalt, men mange glemmer det i dagligdagen; medarbejderne trives i at få et ansvar og få lov til at løbe og træffe nogle beslutninger selv. De skal have lov til at sige, at det er vigtigt at arbejde med driverdiagram på evaluering af PN-medicin. Hvis det er dér energien ligger – og man kan uddelegere et ansvar lige dér – så skal man gøre det. Engagementet bliver så meget bedre, når det ikke er en leder eller nogle konsulenter på rådhuset, der kommer med det – men medarbejderne selv, der har ejerskabet over forbedringsarbejdet, siger han.

Fortællingen skal være bærende

Det samme gør sig gældende i forhold til at finde frem til teamet, afdelingens og arbejdspladsens fortælling. En øvelse, som projektdeltagerne også har været kastet ud i – og som ifølge Fussy Korsholm altid er relevant.

– Vi har nok af instrukser, arbejdsgange og lovgivning og alt muligt, vi skal navigere i. Men fortællingen – hvorfor er det overhovedet, vi gør det her – er jo det, der skal være bærende i vores arbejde. Det gælder også, når der er noget, der ikke lykkes. Så er det jo den fortælling, vi skal hive frem igen, siger han og tilføjer:

– Det rigtig gode er, at vores fortælling kom fra medarbejderne selv. Der sidder man altså som leder og tænker, ”hvor er det fedt!”. Det er forholdsvis sjældent, at lysten til at finde en fortælling i organisationen kommer helt fra medarbejderne selv, som det har været tilfældet her.

I forbindelse med at finde frem til fortællingen for de midlertidige pladser i Allerød er der lavet en række tegninger med one-liners om, hvorfor man arbejder med at have styr på dokumentationen. De sidder på køleskabet, på personalekontoret og andre steder, hvor de er med til at få fortællingen ud og leve.

Vi har nok af instrukser, arbejdsgange og lovgivning og alt muligt, vi skal navigere i. Men fortællingen – hvorfor er det overhovedet, vi gør det her – er jo det, der skal være bærende i vores arbejde. Det gælder også, når der er noget, der ikke lykkes. Så er det jo den fortælling, vi skal hive frem igen.

Fussy Korsholm, leder af De midlertidige pladser i Allerød Kommune

Nyt navn og opkvalificering

Deltagerne i Sikker Medicinering har arbejdet med forbedringer i forhold til medicingivning og fysiske rammer i mere end to år, og i begyndelsen af 2026 slutter projektet. Kunsten bliver derefter at få de gode vaner, robuste arbejdsgange og det skarpe fokus til at fortsætte. Her er et af Allerød-lederens greb af sproglig karakter.

– Før kaldte vi gruppen af medarbejdere, som arbejdede med Sikker Medicinering for ”projektgruppen”, men nu hedder den ”medicinressourcegruppen”. Det er selvfølgelig den gruppe, der er bærende i projektet – det er de samme deltagere – men vi har givet dem det her navn, så det bliver synligt, at de arbejder med projektet, men også med forbedring af vores medicinhåndtering generelt. Det kan lyde som en lille ting, men sådan en ny navngivning af gruppen er med til at understøtte, at vi her har at gøre med noget, der også fortsætter, når projektet stopper, siger han.

Et andet tiltag, der skal skabe kontinuitet og vedholdenhed i arbejdet med forbedringer i Allerød er at få en medarbejder med på uddannelsen til forbedringsagent.

– Vi har valgt at sende en medarbejder afsted på forbedringsagentuddannelsen. Det er jo en måde at hive nogle kompetencer ind – simpelthen ved at udvikle metoder og læringsredskaber hos en eller flere medarbejdere, der kan drive det videre, siger Fussy Korsholm og fortsætter:

– Desuden har vi gennem Sikker Medicinering øvet os på at lave PDSA’er og driver-diagrammer. Det gælder jo om, at få metoden ind under huden. Når man har lært og forstår metoden, kan man jo putte nærmest hvad som helst ind i den. Og så får vi jo med den nye forbedringsagent en slags superbruger i det, og vedkommende kommer til at spille en stor rolle, når vi kaster os over nye ting og nyt forbedringsarbejde.

Forbedringsarbejde som en fast del af jobbet

Forbedringsindsatser og arbejdet med patientsikkerhed spiller en stor rolle for Fussy Korsholm, og hans håb er, at det kan være med til at skabe yderligere interesse for andre sundhedsfaglige i forhold til at komme til Allerød og arbejde.

– Vi har heldigvis et lavt medarbejderflow, men når der er stillingsannoncer, skriver jeg, at forbedringsarbejdet er en stor del arbejdet hos os. Det handler om at få kridtet banen op fra start af og sige, at skal du ind i butikken her, skal du også synes, at det med kontinuerligt at gøre tingene bedre, er fint, siger han og understreger, at det ikke kun handler om at dokumentere, men om at finde til kernen og årsagen til, at man rent faktisk gør det.

– Når man hører sundheds- og omsorgspersonale tale om, at de er trætte af dokumentation, handler det ikke om, at de ikke vil lave arbejde af god kvalitet. Det er den unødige dokumentation, de vil af med. Man vil rent faktisk gerne lave et stykke kvalitetsarbejde, og når medarbejderen kan se, at dokumentationen understøtter en kvalitetssikring, så er der motivation. Derfor kan man godt gøre forbedringsarbejdet til et trækplaster, slutter han.

Inge Ulriksen, chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, påpeger, at lederens opgaver i forbindelse med forbedringsarbejde er nogle andre, end de er i den daglige drift.

– Populært sagt har lederen to opgaver: at sikre at arbejdet bliver gjort og at arbejdet bliver udviklet og forbedret. Ledelse af forbedringsarbejde adskiller sig fra driftsledelse.  I forbedringsarbejdet er lederens opgave at allokere tid til forbedringsindsatsen, understøtte arbejdet gennem sin tilstedeværelse samt at efterspørge resultater og processer. Lederen skal desuden sikre formidling – både eksternt og internt blandt personalet samt støtte teamets succeser og lytte og komme med forslag, når teamet møder barrierer på vejen, siger hun.

– Desuden har lederen ansvaret for, at emnet for forbedringsarbejdet vælges på baggrund af en dokumenteret problemstilling med betydning for borgernes patientsikkerhed. Det er også lederens ansvar at sammensætte et team af personer, der er relevante for opgaven – både i forhold til faglige kompetencer og viden om forbedringsarbejde, siger Inge Ulriksen.

Læs om forbedringsledelse her

Læs om Lillian Andersson, der havde arbejdet med forbedringer som en afgørende faktor, da hun skiftede job