Forord: Frivillige og professionelle har sammen skabt Sikkert Seniorliv
Da vi gik i gang med Sikkert Seniorliv, var håbet, at vi to år senere ville have opnået resultater, der kan få andre kommuner til at spærre øjnene op, og som kan inspirere andre og have en positiv betydning for ældre medborgere. Og det er formålet med det katalog, du nu sidder med. Det er ikke en akademisk rapport om hverken depression eller samskabelse. Derimod forsøger vi at dele nogle af erfaringerne fra de tre foregangskommuner, som gennem to år har arbejdet målrettet med både samskabelse og forebyggelse af aldersdepression.
Målet med Sikkert Seniorliv har været at finde nye veje til at opspore og forebygge depression i alderdommen, som er et betydeligt problem på både individ- og samfundsniveau. Kommuner og civilsamfundsorganisationer landet over har allerede adskillige tiltag målrettet netop dette, men alligevel har vi ikke set noget fald i forekomsten af aldersdepression. Derfor er det hele tiden vigtigt at søge nye veje, og det har vi gjort ved at bringe kommuner og civilsamfund sammen.
De seneste fem år har samskabelse fyldt meget i debatten om fremtidens velfærdssamfund, og kommunerne har i den grad taget det til sig. En undersøgelse af Altinget og Mandag Morgen fra 2017 viser, at to ud af tre kommuner på det tidspunkt havde en målsætning om at inddrage borgerne, og at langt de fleste inddrager borgere helt fra begyndelsen af en beslutningsproces. Det har kommunerne Faaborg-Midtfyn, Horsens og Thisted også gjort i dette projekt, hvor kommunalt ansatte og frivillige fra civilsamfundet i et jævnbyrdigt samarbejde har søgt at finde nye veje til gavn for medborgere over 65 år. Alle projektdeltagere har samarbejdet om at udvikle disse nye veje og tiltag, og styregruppen for Sikkert Seniorliv har bestået af både ældrechefer og frivillige fra de deltagende kommuner.
Resultatet har været en synergieffekt, hvor to og to giver mere end fire. Ved at bringe forebyggende medarbejdere sammen med frivillige samarbejdes der nu i endnu højere grad om at tage hånd om borgere i risiko for at udvikle depression. Samarbejdet medfører, at de forebyggende medarbejdere har lokale tilbud som fællesspisning, udflugter og mandfolkegrupper, som de kan henvise borgere til. Og de frivillige bag disse tiltag kan hjælpe med at skabe kontakt til en forebyggende medarbejder, hvis de kan se, at en borger har brug for mere, end deres tilbud formår.
Der er ingen tvivl om, at der vil være flere ældre i fremtiden. Ifølge Danmarks Statistik vil der i 2040 være 50 % flere borgere over 65 år end i dag. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at erfaringerne fra Sikkert Seniorliv vil leve videre i de tre foregangskommuner og inspirere andre, for det er vigtigt at sætte ind og forebygge, hvor vi kan, så flere ældre ikke føler sig uden for fællesskabet, men tager del i det.
Vi håber, at vi med dette katalog kan inspirere flere i kommuner og civilsamfund. Ikke kun med indsatser til at opspore og forebygge aldersdepression, men også til at løse andre komplekse samfundsproblemer med samskabelse som metode.
God læselyst.
Hanne Agerbak, kontorchef i Center for Social og Sundhed hos Kommunernes Landsforening samt formand for styregruppen i Sikkert Seniorliv