Medieomtale forhindrer fejl i sundhedsvæsenet

En artikel i Dagens Medicin, et indslag på TV2 Syd eller et opslag på intranettet kan øge patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen. Omtale i medierne og andre former for kommunikation er nemlig en drivkraft for sundhedspersonalets arbejde med at sikre behandling af høj kvalitet, viser undersøgelser af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Sundhedsvæsenet er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund og placerer sig altid i toppen af den samfundspolitiske dagsorden. For eksempel viste en undersøgelse fra Megafon for TV2, at ’hospitaler og sundhed’ var det vigtigste politiske tema for danskerne, da de skulle sætte kryds ved valget i 2015. Og den nemmeste vej til politisk harakiri er at pille ved de 100 milliarder kroner, som vi hvert år betaler til sundhedsvæsenet. For vi har – med god grund – høje forventninger til kvaliteten, men mange patienter kommer ud for skader, fejl og mangler i behandlingen.

I Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som er en uafhængig interesseorganisation, arbejder vi for at mindske risikoen for, at patienter kommer til skade i deres møde med sundhedsvæsenet. Det gør vi gennem forskellige projekter i psykiatrien, på sygehuse og i kommunerne. Vores erfaringer viser, at en proaktiv kommunikationsstrategi er benzin på forbedringsarbejdet med eksempelvis at forebygge medicinfejl på plejecentre og hjertestop på sygehuse.

Betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus

Kommunikation som drivkraft for forbedringerne i det kommunale sundhedsvæsen

Sundhedspersonale savner medieomtale

I to af projekterne har vi undersøgt medieomtales indvirkning på sundhedspersonalets arbejde med at skabe større kvalitet og patientsikkerhed i behandlingen. I analysen er medieomtale defineret som omtale på hjemmesider, i nyhedsbreve og personaleblade samt i nyhedsmedier…