– Da Danmark lukkede ned i marts 2020, blev videokonsultationer lynimplementeret nærmest over night. Det er et nyt forskningsfelt, så der var nærmest ingen evidens bag og ingen implementeringsstøtte, men nu skulle det bruges.
Sådan beskrives udviklingen under coronapandemien af Ulrik Bak Kirk fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Han har det seneste år stået i spidsen for projektet REMOTE, der har haft til formål at undersøge, hvordan den virtuelle lægekonsultation kan forbedres.
Resultatet af projektet er bl.a. en tjekliste og en udvidet guide, der skal bidrage til en sikker og virkningsfuld anvendelse af videokonsultationer i almen praksis.
– Min læge-appen er downloadet over 900.000 gange, og det er imponerende, at infrastrukturen har været så solid. Men der har ikke været noget støttemateriale omkring organisering og tilrettelæggelse af videokonsultationer, og der har vi set et stort behov, siger Ulrik Bak Kirk.
Guiden indeholder også råd om teknik og opsætning, da det under tilblivelsen har været tydeligt, at det er den største barriere for videokonsultationer, både set fra praksis’ og fra patientens perspektiv.
– Fordi den er samskabt i udviklingsprocesser med læger, praksispersonale og patienter, er vi lykkedes med at løse de konkrete udfordringer og problemer, man som praktiserende læge kan stå i, hvis man gerne vil tage videokonsultationer i brug, siger Ulrik Bak Kirk.
REMOTEguide.dk
Læger og patienter har bidraget til REMOTE
Guiden er blevet til ved hjælp fra praktiserende læger, der har erfaring med videokonsultationer, men også ved at afprøve den i praksisser, der endnu ikke anvender videokonsultationer.
– Guiden blev taget rigtig godt imod, og de synes, at den var nem at gå til, siger Line Due Christensen, projektkoordinator på REMOTE fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.
Derudover har to patientambassadører fra netværket under Dansk Selskab for Patientsikkerhed bidraget. Det fremgår især af guidens afsnit om kommunikation med patienten.
– Lægerne tænkte måske, at patienterne bare skulle holdes i hånden for at komme i gang, men de ville også gerne have vejledning undervejs om, hvad der skulle ske, siger Line Due Christensen og fortsætter:
– Nogle læger antog, at patienterne selv tog initiativ til videokonsultationer, men det vendte patienterne om: De har brug for, at lægen siger, hvornår en videokonsultation kan være okay. Det skal være tydeligt, at lægerne har ansvaret for at vurdere, hvornår videokonsultationer giver mening. Og at det fysiske møde altid er en mulighed, hvis patienterne ønsker det.
Ifølge de to projektkoordinatorer har patientambassadørernes bidrag været uvurderligt for guidens endelige udformning.
– Der var en læge, der sagde, at hun egentlig havde styr på alt det med teknik, men hvordan kommunikerer vi det til patienterne og rækker ud til dem og laver en konsultation, der passer til dem? Det var det, guiden havde givet hende, siger Amanda Sandbæk, der er den anden projektkoordinator på REMOTE fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.
Læs mere om patientambassadørerne
Forbedringsmodellen har været medvirkende til projektets resultat
– I bund og grund er det fuldstændig vildt, at vi har nået det så hurtigt, siger Ulrik Bak Kirk om at gennemføre et forskningsprojekt og udvikle en guide på under et år.
En af grundene til, at det har kunnet lade sig gøre, er ifølge projektkoordinatorerne, at guiden blev afprøvet hos de praktiserende læger efter Forbedringsmodellen, hvor den blev udviklet i små rul med fokus på forskellige elementer.
– Når man har forskningsbriller på, falder man nogle gange i, at det skal være helt perfekt, inden det afprøves. Det her med, at det kan være lettere at kommentere på noget, der ikke er helt færdigt, og at det er okay at sende det ud og få hurtig respons – det har været med til, at udviklingen af guiden er forløbet så hurtigt, og at vi har kunnet lave hurtige analyser med tilgangen rapid analysis, siger Line Due Christensen og forsætter:
– Jeg synes, at Forbedringsmodellen har været en god metode, og det er en, vi tager med i vores videre arbejde. Den har været nødvendig for, at vi har kunnet udvikle guiden så hurtigt.
Det er Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der har introduceret Forbedringsmodellen som metode i projektet, og vicedirektør Vibeke Rischel er ikke overrasket over begejstringen:
– Det er lige præcis i processer som disse, at vi ved, at Forbedringsmodellen kommer til sin ret. Dens styrke er netop, at vi hurtigt kan afprøve ting, så vi ved, om vi skal gå videre i den retning, eller om vi skal en anden vej.
Læs mere om Forbedringsmodellen
Guiden skal skabe tryghed og minimere risikoen for fejl
Hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed er Vibeke Rischel ikke i tvivl om, at guiden er et vigtigt værktøj til at styrke patientsikkerheden ved videokonsultationer i almen praksis:
– Guiden skal gerne kunne give tryghed for borgerne, når de bliver tilbudt videokonsultationer. Samtidig er den med til at minimere risikoen for, at vigtige informationer går tabt. Det er en styrke, at den også lægger op til refleksioner over, hvilke patienter og situationer det giver mening at bruge videokonsultationer til.
Næste skridt er nu at få guiden taget i brug. Den danner allerede afsæt for meget kvalitetsarbejde i regioner og hos Kvalitet i Almen Praksis. De regionale datakonsulenter er begyndt at udbrede den, og den er også tænkt i ind i flere klyngepakker, bl.a. i Region Midtjylland.
– Vores ambition har været at gøre det nemt for lægen at bruge guiden, og at patienterne får de informationer, der er relevante og meningsfulde for dem. Vi vil hjælpe med at skabe den gode videokonsultation. Det er det, det handler om, siger Ulrik Bak Kirk.
REMOTE-projektet har også afledt nye projekter. Forskningsenheden for Almen Praksis har fået støtte fra Sygeforsikringen “danmark” til at undersøge, hvad videokonsultationer betyder for sårbare grupper, og om der er særlige opmærksomhedspunkter i den forbindelse.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed bruger også erfaringer fra REMOTE, når de undersøger omstillingen fra fysiske til digitale opfølgninger på kræftområdet sammen med Kræftens Bekæmpelse, Center for Onkologi på Rigshospitalet og Urologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Nyt projekt skal undersøge patientsikkerheden, når opfølgninger på kræftområdet bliver digitale
REMOTEguidens indhold
Guiden og tjeklisten består af 6 punkter, der er uddybet på hjemmesiden.
- Sæt video op i praksis
- Test om det virker
- Beslut hvordan I vil bruge video
- Forbered patienten
- Foretag videokonsultation
- Skab en rutine for booking af patienter
Derudover er der andre gode tips og henvisning til steder, hvor man kan finde yderligere hjælp og redskaber.
