Klinisk arbejdende læger er den primære målgruppe for en ny webbaseret håndbog, ’Læge – kend din kvalitet’. Håndbogen beskriver en række redskaber til at forbedre processer og arbejdsgange og øge kvaliteten af patientbehandlingen.
Den er skrevet af læger, som selv har erfaring med kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde og indeholder en række eksempler. Den er blevet til i samarbejde mellem Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, PS!.
”Kvalitet og patientsikkerhed er et område, som traditionelt varetages af kvalitetsafdelingen og plejepersonalet, mens systemet først i de senere år er begyndt at give lægerne incitament til at gå ind i forbedringsprojekter. Vi håber, at bogen kan være med til at inspirere og engagere flere læger i dette vigtige arbejde og give dem redskaber til at komme i gang,” siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Fire ud af fem stjerner – anmeldelse i Ugeskrift for Læger
Læger kan skabe sammenhæng
At læger deltager i forbedringsarbejdet, betyder meget for, at der kan skabes mere sammenhængende patientforløb, mener Kira Ørbekker, der er medlem af Patientambassadørerne, et netværk af patienter og pårørende, der arbejder for et sikkert og effektivt sundhedsvæsen.
”Som patient og pårørende oplever man ikke altid, at der er sammenhæng i sundhedsvæsenets arbejde. For at styrke denne sammenhæng har vi brug for lægernes indsats. Lægerne har behandlingsansvaret, de har autoriteten, og det er dem, der har de tværgående kontakter og kan være gennemgående personer i behandlingsforløbet,” skriver Kira Ørbekker i sit forord til håndbogen.
Implementeringen strander
Læger er traditionelt godt uddannet til at medvirke til forskning. På medicinstudiet lærer man om randomisering, kontrolgrupper, etiske overvejelser og p-værdier, og læger er en del af et system, der i høj grad anerkender forskning, når der skal tildeles stillinger, uddannelser og hædersbevisninger.
Den anden del af processen – at implementere forskningsresultaterne og sikre, at de ikke kun havner på side 354 i et videnskabeligt tidsskrift, men at de gennem nye arbejdsgange bliver en del af den kliniske hverdag og kommer alle relevante patienter til gavn – har læger generelt langt mindre teoretisk og praktisk viden om.
”Med de metoder, der beskrives i håndbogen, kan praksis analyseres og ideer prøves af. Dermed opstår ny viden om, hvordan de daglige arbejdsgange fungerer, og denne viden skaber grundlag for, at praksis kan ændres og forbedres. Bogen er ikke tænkt som en ny instruks, men som et hjælpemiddel til at styrke implementeringen,” siger Jens Winther Jensen, der er direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. Han er blandt initiativtagerne til bogen og har deltaget i redaktionsgruppen.
Øget kompleksitet kræver nytænkning
Kompleksiteten i sundhedsvæsnet øges, og færre medarbejdere skal behandle flere patienter. Der er intet, der tyder på, at sundhedsvæsnet i fremtiden får flere ressourcer, eller at der bliver mere personale til at varetage opgaverne.
Samtidig sker der en udvikling i befolkningssammensætningen: I Danmark kan vi forudse, at der om 20 år er ca. en halv million flere ældre borgere over 65 år – og at der ikke umiddelbart følger flere ressourcer eller mere arbejdskraft med.
”At arbejde hurtigere og gøre ’mere af det samme’ er ikke svaret på fremtidens omvæltninger. Der bliver brug for mange løbende tilpasninger og nytænkning af patientforløbene, hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten. Her er lægerne vigtige, hvis nye arbejdsgange skal udvikles med udgangspunkt i den højeste faglighed,” siger Louise Rabøl, ledende overlæge ved Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, som også er blandt initiativtagerne og medlem af redaktionsgruppen.
Håndbogen er under udvikling og vil i den kommende tid bliver suppleret med flere eksempler på lægerelevant kvalitetsudvikling.
