Ny model involverer bestyrelsesmedlemmer i arbejdet med patientsikkerhed

Patientsikkerheds-direktoratet under de irske sundhedsmyndigheder (“National Quality and Patient Safety Directorate”) har iværksat et projekt med to irske hospitaler for at engagere hospitalernes bestyrelser i patientsikkerhedsarbejdet. Hospitalsbestyrelserne, som i nogen grad kan sidestilles med de danske regionsråd, har typisk mange medlemmer, der er lægfolk og uden sundhedsfaglig baggrund. Med den nye indsats vil man styrke bestyrelsesmedlemmernes viden om og interesse for patientsikkerhed.

I projektet anvendes en model, der kaldes “picture, understanding, action” (1). For det første skal bestyrelsesfolkene have et billede af patientsikkerheds-situationen. Det sker ved, at de præsenteres for data og beretninger fra klinikken. Og gerne sådan at data og historier supplerer hinanden.

Men bestyrelsesfolkene har ofte ikke forudsætninger forstå det billede (”picture”), de får præsenteret med data og historier. De har brug for viden/kompetencer/uddannelse for at opnå forståelse (”understanding”). Denne forståelse sætter dem i stand til at tage relevant ”action”.

Den irske model bygger blandt andet på en ældre publikation fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement, IHI, “Getting Boards On Board” (2).

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt


(1) Martin, J., Flynn, M.A., Khurshid, Z., Fitzsimons, J.J., Moore, G. and Crowley, P. (2022), “Board level “Picture-Understanding-Action”: a new way of looking at quality”, International Journal of Health Governance, Vol. 27 No. 1, pp. 105-117. https://doi.org/10.1108/IJHG-05-2021-0047

(2) Conway J. Getting boards on board: Engaging governing boards in quality and safety. Joint Commission Journal on Quality and Patient Safety. 2008 Apr;34(4):214-220. http://www.ihi.org/resources/Pages/Publications/GettingBoardsonBoard.aspx