Patienten skal i centrum – hver dag

Opfattelsen af en situation – eller hvad der er vigtigt – er forskellig fra person til person. Det er et faktum, vi accepterer og håndterer mange gange hver eneste dag. Men i mange situationer er der brug for et fælles udgangspunkt og en fælles forståelse af tingenes tilstand. For eksempel når patienter og pårørende er i kontakt med personale i sundhedsvæsenet.

Som anæstesisygeplejerske har Hejdi Gamst-Jensen oplevet diskrepansen mellem det, hun og kollegerne troede var vigtigt for patienten og det, som patienten reelt lagde allermest vægt på i forbindelse med sin indlæggelse, operation eller behandling. Forskellen til tider markant, og både i forbindelse med sin ph.d. og sin nuværende stilling som seniorforsker ved Rigshospitalet har hun forsøgt at komme nærmere ind på, hvorfor forskellen på sundhedspersonalets formodninger og patienternes reelle tanker, ofte er så stor.

– Jeg stræber efter at få patienten i fokus og skabe mere overensstemmelse mellem patientens og sygeplejerskens perspektiv – så de i højere grad opnår et fælles fundament at stå på. Tager man seks Lego-klodser, kan man sætte dem sammen på en milliard forskellige måder. Man kan godt sammenligne den enkelte patient eller sygeplejerske med seks Lego-klodser. Der vil altså være en milliard forskellige opfattelser hos sygeplejersken af, hvad patienten egentlig siger. Dét er min indgang til projektet, og Hvad er vigtigt for dig?-dagen, fortæller Hejdi Gamst-Jensen med henvisning til den årlige internationale mærkedag den 6. juni, hvor sundhedsprofessionelle spørger patienter, borgere, brugere og pårørende ”Hvad er vigtigt for dig?” for at sætte ekstra fokus på alt det, der er vigtigt for modtagere af pleje og behandling i sundhedsvæsenet.

Fra System 1 til System 2

En af grundene til, at to personers tolkning af en situation eller forventninger til et fremtidigt scenarie kan være så forskellige er, ifølge Hejdi Gamst-Jensen, at vores opfattelse af verden omkring os er baseret på to forskellige systemer. Der er ”System 1”, hvor vi velovervejede, tænker og analyserer – og forholder os til data og forskning.

– Det er den måde, vi tror, vi tænker på, men i virkeligheden tænker vi mest med ”System 2”, som er den hurtige, lidt intuitive måde at vurdere situationer på. Så når jeg siger, at vi skal tænke på, hvad patienten siger, så er det også et spørgsmål om, at jeg gerne vil flytte sygeplejersken fra ”System 2” og over i ”System 1”. Vi er cirka 80 % af vores dag i ”System 2”, og det er jo sådan set meget godt, fordi så bliver vi ikke udtrættet. Men lige præcis når vi skal kalibrere os ind på patienterne, så er det måske meget godt at være i ”System 1”, påpeger hun med henvisning til forsker og nobelpristager Daniel Kahneman, som har beskæftiget sig en del med emnet.

Det, vi kan udlede studiet, er, at vi ikke kan sjusse os ind til, hvad patienten vil have. Vi er nødt til at spørge vedkommende

Hejdi Gamst-Jensen

I 2023 og 2024 var Hejdi Gamst-Jensen en af initiativtagerne til landsdækkende flashmob-undersøgelser på Hvad er vigtigt for dig?-dagen. Her spurgte man til, hvad der var vigtigt for patienterne i forbindelse med en operation.

– Med de her flashmobs engagerer vi jo mange mennesker i kort tid ad gangen, og det giver jo en bredde og en ekstern validitet af vores dataindsamling. Nu sidder jeg og analyserer 1500 udsagn fra patienter, der har svaret på, hvad de synes, der er vigtigt for dem på den dag, de skal opereres. Noget af det, jeg finder, er, at patienter gerne have en individbaseret tilgang. Nogle er dybt bekymret for operationsudfaldet, andre vil gerne have mere information, mens andre igen har noget helt tredje, de synes er vigtigt. Det, vi kan udlede studiet, er, at vi ikke kan sjusse os ind til, hvad patienten vil have. Vi er nødt til at spørge vedkommende, fastslår Hejdi Gamst-Jensen.

Læs om flashmob-undersøgelsen i 2023 her.

– I et tidligere studie spurgte jeg 200 akutmedicinske patienter om, hvor bekymrede de var på en skala fra 1-10, da de var inde i akutmodtagelsen. Jeg spurgte bagefter sygeplejersken, der passede patienten: ”Hvor bekymret tror du, din patient er på en skala fra 1-10?” Og så lavede jeg nogle statistiske analyser og fandt ud af, at overhovedet ikke var nogen samstemmelse mellem det patienten sagde, og det sygeplejersken troede.

– Så selvom vi er sygeplejersker, og de fleste af os er dygtige til intuitivt at fornemme ting, så har vi ikke altid ret. Vi kan ikke sige, hvor bekymrede patienterne er – og det bekymrer mig. For når vi ikke kan det, så har vi ikke det samme udgangspunkt. Og så rammer vi formentlig ikke ind det rigtige sted med vores patientcentrerede sygepleje, siger hun.

Oplæg, patienthistorier og gruppearbejde

Der er altså behov for at ændre tankegang og finde metoder og værktøjer til at finde et fælles udgangspunkt for personale og borgere i et patientforløb. Derfor satte Rigshospitalets HovedOrtoCenter, blandt andet på foranledning af vicedirektør Jeanne Devantier, gang i inspirationsdage for at få sundhedspersonalet til i endnu højere grad at arbejde med patientcentreret sygepleje.

– Jeg synes, der skal være en cadeau til vores vicecenterchef for at have fokus på, at sygepleje er noget, vi taler om; at det skal være noget, som har fokus og bliver prioriteret, siger Hejdi Gamst-Jensen.

I slutningen oktober 2024 løb Inspirationsdag 3.0 af stablen. Her var omkring 70 ledere, kliniske sygeplejespecialister og kliniske undervisere samlet for at komme et skridt nærmere en fælles nedskreven patientcentreret ambition for centret.

Dagen bød blandt andet på oplæg fra PS!-direktør Inge Kristensen, som fortalte om Hvad er vigtigt for dig?-dagen, dens historie og dens betydning i arbejdet for mere patientsikkerhed.

Lea Gulstav Dalgaard, der er antropolog ved Værdi for Patienten & Enhed for Sundhedsfaglig Samskabelse, fortalte om Rigshospitalets undersøgelse, hvor man havde lavet 200 interview med patienter og pårørende, og spurgt til deres forventninger, bekymringer, oplevelser og behov før, under og efter deres besøg på hospitalet. Hendes oplæg tog udgangspunkt i tre patienter: Karen i 30’erne, som har erfaringer med psykiatriske udfordringer. John i 40’erne, der har erfaringer med flere sygdomme. Samt Henrik i 50’erne, der har erfaringer med kræftforløb.

Alle tre havde en række interessante betragtninger og synspunkter i forbindelse med deres kontakt med hospitalet:

”Jeg ville gerne have haft skriftlig information både før, under og efter forløbet, fordi min korttidshukommelse er dårlig. Jeg husker ikke, at jeg fik noget information før jeg skulle derind”, lød det blandt andet fra Karen i et af udsagnene, der var af både negativ og positiv karakter:

”Hver gang jeg ringer, så inden for en time, så står de klar. Der blev bare taget hånd om det med det samme (…) Det gør, at min kone blev tryg, hun er jo ikke sygeplejerske”, lød et andet citat fra Henrik.

Patienthistorierne gav – sammen med en samtaleøvelse tidligere på dagen – inspiration til det næste punkt på dagsordenen, hvor man i grupper skulle lave plancher, der var med til at danne grundlag for en nedskreven ambition og et fælles mål i forhold til HovedOrtoCentrets sygepleje fremadrettet. Det lykkedes også ved dagens afslutning at få nedfældet en ambition. Den er endnu ikke konsolideret hos ledelsen, men lyder i sit udgangspunkt:

”HovedOrtoCentrets ambition er, at patienterne skal opleve nærværende, faglig og omsorgsfuld pleje gennem tillidsfulde relationer, samskabelse og involvering af både patienter og pårørende med fokus på individualitet, evidens og fælles beslutningstagning.”

Inspirationskatalog og konkrete tiltag

Planlægningsgruppen bag inspirationsdagene håber på, at det store arbejde munder ud i et inspirationskatalog med konkrete tiltag og idéer til, hvordan man kan skabe et bedre fundament for et fælles fodslag mellem patienter og sundhedspersonale.

De konkrete tiltag kommer i endnu højere grad på bordet ved vores næste inspirationsdag. For nu er de enkelte afdelinger jo frisat til at udleve denne her ambition. De skal fortælle om, hvordan man har gjort det på de enkelte afdelinger. Og det danner så baggrund for et inspirationskatalog. Jeg håber på, at mange af de enkelte afdelinger når frem til en nem og god måde at spørge patienten: ”Hvad er vigtigt for dig i dag?”, siger Hejdi Gamst-Jensen.

HovedOrtoCentrets ambition er, at patienterne skal opleve nærværende, faglig og omsorgsfuld pleje gennem tillidsfulde relationer, samskabelse og involvering af både patienter og pårørende med fokus på individualitet, evidens og fælles beslutningstagning

Den nedskrevne ambition for en mere patientcentreret sygepleje i Rigshospitalets HovedOrtoCenter

Hun medgiver, at der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til at få – i første omgang – HovedOrtoCentrets 750 sygeplejersker til at være med på ambitionen og få implementeret nye rutiner og arbejdsgange på tværs af faggrupper, vagtskifter og andre faktorer, der spiller ind på arbejdet med og kontakten til patienter.

– Det kunne jo være fantastisk, hvis man i vagtskiftet kunne bære patientens ”Hvad er vigtigt for mig i dag?” videre til aftenvagten, der igen kunne bære det videre til nattevagten. Det kunne jo være, at det vigtigste for patienten om morgenen er at få en god nattesøvn. Eller hvis dét ændrer sig, så skriver man bare den nye sætning på tavlen – og så er det det, man evaluerer på. Man kunne forestille sig, at ”Hvad er vigtigt for dig?” bliver patientens ejendom – og ikke noget, vi kommer og pådutter patienten, siger Hejdi Gamst-Jensen.

Læs om Hvad er vigtigt for dig?-dagen