Hent præsentationer fra konferencen
Direktør for PS!, Inge Kristensen, bød de omkring 250 deltagere velkommen til årets Primærsektorkonference. I sin velkomst lagde hun vægt på de 3 P’er: Passion, Patientsikkerhed og PSammenhæng.
Professor David Roe fra University of Haifa, Israel, delte sine erfaringer med PROM (Patient Reported Outcome Measures) under overskriften: How can we improve the health of the population?
Data skaber dialog mellem sundhedsvæsenet og brugerne
Om formiddagen på dag 1 var en ledersession for inviterede. Her havde direktør Inge Kristensen og vicedirektør Vibeke Rischel inviteret de to keynotes og internationale oplægsholdere David Ros og Jos de Blok til at deltage og give deres perspektiver og anbefalinger til, hvordan ledere kan opnå bedre resultater til gavn for borgerne.
Med legetøjssoldater og terninger fik deltagerne en forståelse for, hvordan der kan opstå flaskehalse i overgange, der giver ventetid for borgeren. Derefter blev der arbejdet med, hvordan flowet kan forbedres ved at ændre arbejdsgange. Konsulent i PS! Rie Laurine Rosenthal Johansen stod for øvelsen.
Projektleder i København Kommune Lars Damkjær under sessionen ’Sikkert flow til gavn for borgerne’. Her blev bl.a. præsenteret et konkret projekt fra kommunen, som har haft til formål at reducere ventetiden til genoptræning.
Hvilken funktion har det for borgeren, at de sundhedsprofessionelle får identificeret de tidligste tegn på ændringer i helbreds- eller funktionsniveau? Gennem et år har Sønderborg Kommune brugt forbedringsmodellen til at udvikle værktøjer til tidlig opsporing og forebyggelse hos ældre, og de erfaringer blev delt på konferencen.
Det blev præsenteret af (fra venstre) hjemmesygeplejerske Gitte Haase Jørgensen, social- og sundhedsassistent Mille Korsgaard Ziethen, social- og sundhedshjælper Sandra Dübe, daglig leder Lone Helene Kelm og kvalitetskonsulent Hanne Ellegaard Miang.
Under pauserne havde deltagerne mulighed for at netværke og forsyne sig med frisk kaffe, kage og frugt.
Kommunikationschef i PS! Frits Bredal i samtale med centerchef og forskningsleder Christian von Plessen, der var med i programkomitéen, der var med til at udvikle programmet for konferencen.
Se medlemmerne af programkomitéen
Sygeplejersken og ledelsesguruen fra hollandske Buurtzorg, Jos de Blok, var afsluttende keynote på Primærsektorkonferencens første dag.
Mød sygeplejersken, der revolutionerede hjemmeplejen i Holland
Under afslutningen på dag 1 bad direktør Inge Kristensen alle oplægsholdere om at komme op på scenen under bifald fra salen.