PS! og Patienterstaningen har analyseret diagnosticeringsfejl i dansk kontekst for at kunne belyse svagheder og give anbefaler til, hvordan den diagnostiske proces kan styrkes og forbedres.
Formål
Patienterstatningen og PS! besluttede i fællesskab at gennemføre en kortlægning af diagnosticeringsfejl i dansk kontekst. Vi ønsker med denne rapport at sætte fokus på, hvordan den diagnostiske proces kan styrkes og forbedres.
Analysen sætter fokus på den diagnostiske proces og ser på mulige årsager og mønstre, der kan ligge bag, når denne proces ikke ender med det optimale resultat. Formålet er at skabe forbedringer for patienterne og at skabe veltilrettelagte og trygge arbejdsbetingelser for sundhedsvæsenets personale.
Analysen falder i 2 dele: En kvantitativ analyse, der belyser forekomsten af oversete, forsinkede og forkerte diagnoser i Patienterstatningens data, og en kvalitativ analyse, der giver et indblik i, hvor der er svagheder i den diagnostiske proces.
Baggrund
Rettidig og korrekt diagnose er forudsætningen for, at patienter modtager den relevante behandling og pleje i sundhedsvæsenet. Hvis en diagnose overses, bliver forsinket eller stilles forkert, kan det have alvorlige konsekvenser for patient og pårørende, i værste fald arbejdsudygtighed, invaliditet eller død.
Også sundhedsvæsenet belastes fx i form af overflødig behandling, og de individuelle medarbejdere påvirkes, når de – måske på grund af vanskelige arbejdsbetingelser – ikke leverer den optimale ydelse til patienterne.
Oversete, forsinkede og forkerte diagnoser er et patientsikkerhedsproblem, der hidtil ikke har været så stort fokus på. PS! og Patienterstatningen har gennemført en analyse af området i dansk kontekst med baggrund i Patienterstatningens datamateriale.
Bevilling: Helsefonden og egenfinansiering
Beløb: 0,2 mio. kr. hver
Projektperiode: 2019
Projektleder: PS!
Projektpartnere: Patienterstatningen
Resumé og konklusioner
I 10-årsperioden 2009-2018 er der udbetalt 2¼ milliarder i erstatning til patienter, der er blevet skadet som følge af diagnosticeringsfejl i det danske sundhedsvæsen. Det viser den kvantitative opgørelse af Patienterstatningens data.
Patienterstatningens data afspejler ikke alle diagnosticeringsfejl i Danmark, da ikke alle erstatningsberettigende skader bliver anmeldt. Der er altså et såkaldt mørketal på området.
I alt har Patienterstatningen i denne 10-årsperiode afgjort 13.000 sager, der involverer en diagnosticeringsfejl, hvoraf 7.600 er anerkendt. Det er alvorlige sager.
Følgedød (dvs. dødsfald, der er en følge af diagnosticeringsfejl), som er er den mest alvorlige konsekvens af en patientskade, er næsten dobbelt så hyppig for diagnosticeringsfejl som for andre anerkendte behandlingsskader.
Over 8 % af anerkendte sager med diagnosticeringsfejl har direkte medført patientens død.
Følgende 5 store sygdomsområder udgør hovedparten (75 %) af de sager, der anerkendes af Patienterstatningen som diagnosticeringsfejl:
- Læsioner (især brud og forstuvninger)
- Kræftsygdomme
- Muskel- og ledsygdomme (især diskusprolaps)
- Hjertekarsygdomme (især blodprop i hjertet og blodprop i hjernen/hjerneblødning)
- Havetarmsygdomme (især tarmslyng og blindtarmsbetændelse).
