Hvordan sikres der mere personale i det danske sundhedsvæsen og mere tid til opgaverne på sundheds- og ældreområdet? Det kommer Robusthedskommissionen nu med anbefalinger til, efter de har arbejdet på det i et års tid.
Kommissionen præsenterede den 11. september 20 overordnede anbefalinger med en række yderligere forslag under de enkelte anbefalinger.
– Det glæder os, at mange af kommissionens anbefalinger spiller ind i vores arbejde med at skabe større patientsikkerhed. At gøre anbefalingerne til virkelighed kræver konkrete og praksisnære løsninger på mange af de problemer og udfordringer, som Robusthedskommissionen peger på. Dem har vi, siger Inge Kristensen, direktør i PS!.
Læs Robusthedskommissionens anbefalinger på sum.dk
Princip om “digitalt og teknologisk først” til at sikre smartere opgaveløsning
Flere af anbefalinger fra Robusthedskommissionen peger på digitale og teknologiske løsninger som en vej til at sikre en hurtigere opgaveløsning og spare arbejdskraft. De peger også på, at brugen af teknologierne har en dokumenteret effekt på frigivelsen af tid og ressourcer.
– Digitale og teknologiske løsninger er en del af ligningen til at skabe et robust sundhedsvæsen, men vi ved i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, at det kræver, at der afsættes tid og ressourcer til robust implementering, hvis løsningerne skal fremme lighed og patientsikkerhed, pointerer Inge Kristensen.
Derfor glæder det PS!, at anbefaling 7 og 8 handler om, at strukturelle barrierer, som hæmmer implementeringen af teknologiske redskaber, skal nedbrydes, og at digitale kompetencer og teknologiforståelse blandt sundhedspersonalet styrkes.
Sådan kan sundhedsvæsenet nedbringe uhensigtsmæssig dokumentation
Robusthedskommissionen anbefaler, at uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes. Det er vi meget enige med kommissionen i. Mange steder mangler man konkrete løsninger til, hvordan det gøres i praksis.
– Vi hører næsten dagligt historier om, hvordan manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet påvirker ventetider, arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Mange indsatser skal bringes i spil for at løse de komplekse udfordringer, og reducering af spild er en af dem. Erfaringerne fra Sønderborg Kommune viser, at det er muligt at frigive tid til pleje og nærvær, hvis der ses grundigt på processer, arbejdsgange og kultur, siger Inge Kristensen.
I Sønderborg Kommune har man måske en del af løsningen i projektet ”Forenkling og kvalitet styrker omsorg og nærvær for borgeren”. Projektet har vist, at det er muligt at skabe mere tid til pleje, nærvær og inddragelse af borgerne ved at arbejde systematisk med kvalitet og forenkling af dokumentation.
Borgerne oplever nu, at medarbejderne tilbringer mere tid hos dem, og at de inddrages i dokumentationen. Det giver samtidig bedre arbejdsmiljø for medarbejderen, der får afsluttet opgaven på stedet, og samtidig øges patientsikkerheden, da risikoen for fejl minimeres ved tidstro dokumentation.
Dokumentation er en del af kerneopgaven. Sønderborg Kommune har fundet løsninger på, hvordan der skabes kvalitet i dokumentationen, og hvordan denne dokumentation anvendes på tværs af vagtlag og faggrupper. Tilgangen er ”tillid i stedet for kontrol” og ”tidstro dokumentation i borgerens hjem”.
Læs om projektet Kvalitet og forenkling af dokumentation
Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes gennem stærkere faglig prioritering og fællesbeslutningstagning
De første 3 anbefalinger handler om, hvordan sundhedsvæsenet kan prioritere sine ressourcer bedre.
Her kan vi med fordel kigge mod Skotland, hvor de anvender begrebet Realistic Medicine, der er blevet et nyt paradigme i det skotske sundhedsvæsen. Ideen er, at befolkningen skal have mest muligt sundhed inden for de begrænsede økonomiske rammer.
– Her er patienten fuldstændig i fokus, og her vil man yde pleje og behandling, som giver ægte værdi for patienterne. Man forsøger at begrænse overbehandling, unødige indgreb og medicin, som patienterne ikke har gavn af. Det kunne være en vej at gå, når vi skal prioritere ressourcerne i sundhedsvæsenet. I stedet for at have fokus på one size fits all, så er fokus på, hvad den enkelte har brug for, fortæller Inge Kristensen.
Realistic Medicine består af flere temaer, der arbejdes med sideløbende:
- Bruge fælles beslutningstagen
- Tilrettelægge behandling efter individuelle behov
- Reducere skader og spild
- Tackle ubegrundet variation i praksis og resultater
- Håndtere risiko bedre.
Læs om Skotland, der har sat kurs mod et mere realistisk sundhedsvæsen
Et dansk eksempel på dette er Klar til samtalen-projektet. Her har PS! har sammen med organisationer, kommuner og sygehuse siden 2015 arbejdet for, at sundhedspersoner bliver bedre til at tage samtalen med borgere og pårørende om deres ønsker til den sidste tid – også ift. behandlingsniveauet.
En åben, ærlig og tidlig drøftelse af dette kan sikre gode afklaringer, hvilket er godt på mindst 4 niveauer:
- Patienten/borgeren sikres en død i fred og ro i så høj grad af overensstemmelse med egne ønsker som muligt
- De pårørende får ro i sindet og risikerer ikke at skulle blive uenige om detaljer, når døden kommer
- Personalet omkring den døende skal ikke udføre behandling, som ikke er fagligt relevant. De kan koncentrere sig om at sikre lindring, fred og ro. Begge del afgørende for deres arbejdsmiljø
- Samfundet skal ikke bruge ressourcer på overbehandling.
Læs om projektet Klar til samtalen, og hvor det er vigtigt at blive netop det
Hvad med de sundhedsprofessionelles mentale sundhed?
Robusthedskommissionen mangler efter PS!’ mening et vigtigt punkt for at sikre rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonalet. Personalets mentale sundhed og psykologiske tryghed skal styrkes.
– Vi skal passe på de medarbejdere, vi har, for vi kan ikke kan rekruttere os ud af problemerne med manglen på arbejdskraft. Sundhedspersonalets mentale sundhed er en forudsætning for at sikre sundhed, patientsikkerhed, nærvær og omsorg for borgere og patienter. Men mental sundhed, psykologisk tryghed og et godt psykosocialt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv, siger Inge Kristensen og fortsætter:
– Der er brug for, at endnu flere steder i sundhedsvæsenet sætter mental sundhed og arbejdsmiljø på dagsordenen, og at vi i endnu højere grad arbejder målrettet med at udvikle løsninger, der kan hjælpe ledere og medarbejdere til at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø, hvor man har lyst til at være og arbejde.
Vi har heldigvis gode erfaringer at trække på, som sundhedsvæsenet med fordel kunne kigge mod. Projektet Mental sundhed for sundhedsprofessionelle viser, at man med relativt enkle greb kan forbedre arbejdsmiljøet. PS! har på baggrund af erfaringerne fra projektet udviklet et forbedrings- og kompetenceforløb, der giver medarbejdere og ledere redskaberne til at fremme psykologisk tryghed, forbedre det psykosociale arbejdsmiljø og forebygge og håndtere udbrændthed og omsorgstræthed.
Læs, hvordan den mentale sundhed for sundhedsprofessionelle kan styrkes
