Forord
Similar to experiences in safety and quality improvement no single environmental design interventions will produce significant and sustainable results. Design interventions should be part of an integrated set of changes containing several components that are implemented together.
Kilde: Using Evidence-Based Environmental Design to Enhance Safety and Quality. Institute for Healthcare Improvement. Innovation Series 2009
Når det gælder om at beskytte patienter mod skade ved selvmordsforsøg eller forhindre død ved fuldbyrdet selvmord, har det afgørende betydning, at læring fra utilsigtede hændelser bliver anvendt til at forebygge lignende hændelser. Herved bliver det muligt at opnå øget patientsikkerhed.
Naturligvis drejer forebyggelse på dette område sig først og fremmest om klinisk intervention; men stærk psykisk ustabilitet, følelse af håbløshed eller pludselige impulser kan få patienter – i såvel psykiatriske som somatiske afdelinger – til at planlægge, forsøge eller gennemføre selvmord. Her har de fysiske rammer særlig betydning.
De hyppigst anvendte metoder til selvmord eller selvmordsforsøg på et sygehus er hængning, omsnøring af halsen og spærring af luftveje, der medfører kvælning, samt udspring. Hængning kan ske ved brug af rynkebånd og snore fra gardiner eller persienner eller patientens eget tøj – fx jakkesnor, livrem eller nylonstrømpe, der bliver bundet fast til rørføringer, hængsler, brusearmaturer eller stænger til bruseforhæng. Omsnøring kan ske ved anvendelse af ledninger fra radioer, tv og lamper. Spærring af luftveje sker typisk ved at tage en plastikpose over hovedet og snøre den fast om halsen. Udspring sker fra vinduer, altaner, gangbroer eller i trappeopgange.
Da det kan være vanskeligt at vurdere, om en patient er selvmordstruet, er beslutninger i forhold til design og indretning et aspekt af beskyttelse af patienterne. Dette er især relevant for afdelinger og afsnit, der skal rumme psykiatriske patienter, men også i somatisk regi og generelt giver det mening at overveje barrierer på dette område.
Hæftet er en del af projektet ”Sikker Patient”, som er et samarbejde mellem TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.