Fokusering af forbedringsarbejdet

Metoder til identifikation af kvalitets- og patientsikkerhedsproblemer og prioritering af forbedringsarbejdet.

Udgivelsesår:
2015

Udgivet af:
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Fokusering af forbedringsarbejdet

Forord

Projektet Patientsikkert Sygehus blev gennemført i et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2010-2013. Projektet anvendte velafprøvede metoder til forbedringsarbejde, og det kliniske indhold (i form af patientsikkerhedspakker) baserede sig på udenlandske erfaringer med, hvilke interventioner der havde vist sig effektive til at opnå kvalitetsforbedringer.

Denne publikation beskriver en række værktøjer, der kan hjælpe med at identificere kvalitets- og patientsikkerhedsproblemer og dermed fastlægge indsatsområder for forbedringsarbejdet.

Desuden beskrives metoder, der kan hjælpe med at prioritere indsatsen. Tanken er, at disse metoder sammen med en række andre erfaringer fra Patientsikkert Sygehus kan inspirere til det fortsatte forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet.