Resumé
At arbejde i sundhedsvæsenet og plejesektoren indebærer tæt kontakt til medmennesker, der er i forskellige krisereaktioner som følge af deres tilstand, sygdomme – og evt. de konsekvenser, som forekommer efter utilsigtede hændelser og andre uforudsete kritiske situationer. Involvering i patienters kriser og i utilsigtede hændelser, som skadede eller kunne have skadet en patient, kan medføre intens følelsesmæssig belastning, også for de sundhedsprofessionelle, og kan lede til belastende følelsesmæssige reaktioner. De psykologiske følger kan være langvarige (måneder til år) og i nogle tilfælde permanente.
Utilsigtede hændelser forekommer i op mod en femtedel af alle indlæggelsesforløb, og antallet af dødsfald, hhv. alvorlige, permanente skader på patienter som følge af utilsigtede hændelser, kan i Danmark antageligt måles i mange tusinder hvert år. Blandt de medvirkende årsagsfaktorer til utilsigtede hændelser er forhold i arbejdsmiljø og patientsikkerhedskultur. Samlet viser data, at sundhedsprofessionelle hyppigt bliver involveret i alvorlige utilsigtede hændelser, som rammer de patienter, de behandler og plejer, og op mod tre fjerdedele af adspurgte sundhedsprofessionelle oplyser, at de personligt har oplevet alvorlig følelsesmæssig belastning efter utilsigtede hændelser på et tidspunkt i deres karriere. Følelsesmæssige belastninger har en række negative konsekvenser både for dem, som rammes direkte, men også for organisationen og den overordnede kvalitet og patientsikkerhed.
Den måde som ledelsen, organisationen og de nærmeste kolleger responderer i forhold til kolleger med følelsesmæssig belastning efter utilsigtede hændelser, påvirker graden og varigheden af reaktionerne, hvor støtte reducerer reaktionerne, og manglende støtte forværrer disse. Kun få sundhedsprofessionelle oplyser, at de efter en episode med alvorlig utilsigtet hændelse blev tilbudt hjælp på en tilstrækkelig eller systematisk facon. Der findes en række systemer og planer for at hjælpe sundhedsprofessionelle, som berøres af alvorlig følelsesmæssig belastning. Selvom de eksisterende tiltag og redskaber er beskrevet og anvendt rundt om i den vestlige verden, er der tale om, at handlingerne nøje skal afstemmes med den eksisterende, lokale kultur, da samspillet hermed efter al sandsynlighed er afgørende for effekten.
Second victim-problemstillinger er stærkt sammenhængende med problemstillinger som forråelse, omsorgstræthed og udbrændthed, og såvel udfordringer som løsninger kan dække flere af disse problemstillinger.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har gennem en årrække arbejdet med området, og i 2014 udgav selskabet en rapport, som indeholdt en række anbefalinger til arbejdet med second victim. Disse anbefalinger er opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat.
Anbefalingerne kan tjene som en overordnet ramme for arbejdet med second victim. En række andre indsatser, som er beskrevet nedenfor, kan tjene til at give yderligere indhold til denne ramme.
I projektet Mental sundhed for sundhedsprofessionelle er der fx udviklet en række metoder og værktøjer, som i det daglige arbejde er særdeles virksomme i daglig praksis. Også projektet ”The Buddy Project”, etablering af psykosocialt beredskab og andre indsatser håndterer forskellige dele af udfordringen.
I Danmark er Dansk Selskab for Patientsikkerheds rapport fra 2014 med anbefalinger og forløbsbeskrivelserne vedr. Mental sundhed for sundhedsprofessionelle det tætteste, man kommer på nationale anbefalinger.
Dette notat indeholder viden, som er opsamlet i Dansk Selskab for Patientsikkerhed i initiativer vedr. second victim, herunder anbefalinger fra arbejdsgruppen i 2014, litteraturgennemgang fra 2020, udarbejdelse af anbefalinger til ”Den gode samtale, når noget er gået galt” og erfaringer fra projektet Mental sundhed for sundhedsprofessionelle, afsluttet i 2023 m.v. I slutningen af dokumentet er en omfattende referenceliste, der dog ikke er udtømmende.
